PDF artikelsamling - Nordhavnen

MaNgFOLdigT ByLiv i NOrdhavN! Ja, MEN hvOrdaN?
Nicolai carlberg
intro
Grundlæggende kan man opfatte mangfoldighed som et andet ord for, hvad en by er. En by kan opfat-
tes som en sammenhobning af forskelle. Både fysiske og sociale. Forskelle i byen er på den ene side
en kilde til uenighed og konflikt. Byen segregeres, der er bål i gaden, vi skriver læserbreve og taler om
ghettoer. Omvendt er forskellene en kilde til oplevelser, overraskelser, og innovation. Vi lærer nyt og
udvikler os i mødet med det anderledes.
Forskelle er således både byens svaghed og dens absolutte styrke. Når vi færdes i byen i hverdagen, har
vi samme ambivalente forhold til mangfoldigheden. Er vi ude for at opleve noget, så påskønner vi bylivets
overraskelser, den pludselige event eller et fremmed menneske, som åbner vore øjne. Er vi derimod
hjemme, så viser undersøgelser, at vi helst vil bo blandt dem, som ligner os selv. Skoven af privat- og
forbudsskilte i nye byområder viser, at vi ønsker ro, kontrol og tryghed omkring vores hjem.
Hvordan planlægger vi en by med plads til at være sig selv og samtidig med plads til alle de andre.
Hvordan planlægger vi en by med både trygge boliger og spændende byliv? Hvordan former vi byen,
så en mangfoldighed af interesser kan udfolde sig side om side uden at ødelægge det for hinanden?
Deltagerne på workshoppen om mangfoldigt byliv i Nordhavnen debatterede visioner og løsninger:
Mangfoldighed kræver planlægning og styring
En stor variation i boligformer, funktioner, aktiviteter, butikker og befolkningsgrupper kommer ikke
af sig selv. Granville Island i Vancouver er internationalt berømt for sit mangfoldige og kreative miljø.
Læren herfra er, at det kræver regulering og styring at skabe et mangfoldigt bymiljø på lang sigt. Der
er behov for erfaringsindsamling og nytænkning i forhold til, hvordan man kan udvikle og organisere
økonomisk bæredygtige initiativer til fremme af mangfoldige bylivsfunktioner.
Med stedet som udgangspunkt
Det er en stor udfordring at skabe identitet og sjæl i forbindelse med byomdannelse i stor skala.
Nordhavnen har et godt udgangspunkt. Den er langt fra en bar mark. Mange mennesker er aktive i
klubber og foreninger i området, mange har tilknytning til de eksisterende erhverv, ligesom en række
bygninger og andre konstruktioner vidner om stedets unikke historie. Der er behov for udviklingsmodeller,
som tager udgangspunkt i stedets eksisterende kvaliteter – både fysiske og sociale. Det skaber
lokalt ejerskab og bidrager med vigtige om end spinkle historiske lag i den nye bydel. Det er nødvendigt
med styring, hvis man vil undgå at for eksempel forretningslivet bliver for ensformigt. Hvis der skal
være plads til osteforretningen i stedet for udelukkende sko- og tøjbutikker. Man bør tage fat på og
pleje det der allerede findes. Folk vil have noget, der er autentisk og har historie. Det er vigtigt, at de
gamle historiske bygninger bliver stående.
Forskellige mennesker – forskellig fysik
Forskellige aldersgrupper og forskellige livsstilsgrupper har forskellige behov. Adspurgt foretrækker
unge ofte rå, fleksible og uforudsigelige rammer; steder der overrasker som Nørrebrogade eller steder
som de selv kan være med til at forme. Ældre lægger omvendt vægt på overskuelighed, tilgængelighed
og tryghed. Udfordringen for planlæggere og arkitekter er at turde lægge deres egne præferencer fra
sig. Ind imellem er noget kun virkelig godt for andre, når det er mindre godt i ens egne øjne. Det forudsætter
en tværfaglig indsats og en åbensindet inddragelse af områdets fremtidige brugere.
NOrdhavNEN
idéKONKurrENcE
arTiKEL 14
sidE 7 / 14