27.07.2013 Views

PDF artikelsamling - Nordhavnen

PDF artikelsamling - Nordhavnen

PDF artikelsamling - Nordhavnen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

MaNgFOLdigT ByLiv i NOrdhavN! Ja, MEN hvOrdaN?

Nicolai carlberg

intro

Grundlæggende kan man opfatte mangfoldighed som et andet ord for, hvad en by er. En by kan opfat-

tes som en sammenhobning af forskelle. Både fysiske og sociale. Forskelle i byen er på den ene side

en kilde til uenighed og konflikt. Byen segregeres, der er bål i gaden, vi skriver læserbreve og taler om

ghettoer. Omvendt er forskellene en kilde til oplevelser, overraskelser, og innovation. Vi lærer nyt og

udvikler os i mødet med det anderledes.

Forskelle er således både byens svaghed og dens absolutte styrke. Når vi færdes i byen i hverdagen, har

vi samme ambivalente forhold til mangfoldigheden. Er vi ude for at opleve noget, så påskønner vi bylivets

overraskelser, den pludselige event eller et fremmed menneske, som åbner vore øjne. Er vi derimod

hjemme, så viser undersøgelser, at vi helst vil bo blandt dem, som ligner os selv. Skoven af privat- og

forbudsskilte i nye byområder viser, at vi ønsker ro, kontrol og tryghed omkring vores hjem.

Hvordan planlægger vi en by med plads til at være sig selv og samtidig med plads til alle de andre.

Hvordan planlægger vi en by med både trygge boliger og spændende byliv? Hvordan former vi byen,

så en mangfoldighed af interesser kan udfolde sig side om side uden at ødelægge det for hinanden?

Deltagerne på workshoppen om mangfoldigt byliv i Nordhavnen debatterede visioner og løsninger:

Mangfoldighed kræver planlægning og styring

En stor variation i boligformer, funktioner, aktiviteter, butikker og befolkningsgrupper kommer ikke

af sig selv. Granville Island i Vancouver er internationalt berømt for sit mangfoldige og kreative miljø.

Læren herfra er, at det kræver regulering og styring at skabe et mangfoldigt bymiljø på lang sigt. Der

er behov for erfaringsindsamling og nytænkning i forhold til, hvordan man kan udvikle og organisere

økonomisk bæredygtige initiativer til fremme af mangfoldige bylivsfunktioner.

Med stedet som udgangspunkt

Det er en stor udfordring at skabe identitet og sjæl i forbindelse med byomdannelse i stor skala.

Nordhavnen har et godt udgangspunkt. Den er langt fra en bar mark. Mange mennesker er aktive i

klubber og foreninger i området, mange har tilknytning til de eksisterende erhverv, ligesom en række

bygninger og andre konstruktioner vidner om stedets unikke historie. Der er behov for udviklingsmodeller,

som tager udgangspunkt i stedets eksisterende kvaliteter – både fysiske og sociale. Det skaber

lokalt ejerskab og bidrager med vigtige om end spinkle historiske lag i den nye bydel. Det er nødvendigt

med styring, hvis man vil undgå at for eksempel forretningslivet bliver for ensformigt. Hvis der skal

være plads til osteforretningen i stedet for udelukkende sko- og tøjbutikker. Man bør tage fat på og

pleje det der allerede findes. Folk vil have noget, der er autentisk og har historie. Det er vigtigt, at de

gamle historiske bygninger bliver stående.

Forskellige mennesker – forskellig fysik

Forskellige aldersgrupper og forskellige livsstilsgrupper har forskellige behov. Adspurgt foretrækker

unge ofte rå, fleksible og uforudsigelige rammer; steder der overrasker som Nørrebrogade eller steder

som de selv kan være med til at forme. Ældre lægger omvendt vægt på overskuelighed, tilgængelighed

og tryghed. Udfordringen for planlæggere og arkitekter er at turde lægge deres egne præferencer fra

sig. Ind imellem er noget kun virkelig godt for andre, når det er mindre godt i ens egne øjne. Det forudsætter

en tværfaglig indsats og en åbensindet inddragelse af områdets fremtidige brugere.

NOrdhavNEN

idéKONKurrENcE

arTiKEL 14

sidE 7 / 14

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!