Overførelse af viden fra skole til praktik

More documents

Recommendations

Info

”Det vigtigste er, at salgsassistenten skal kunne ekspedere. Det at kunne ekspedere indeholder blandt andet: - at kunne skabe en god stemning i butikken og over for kunden. Det vil sige - at kunne smile - at kunne small talk - at kunne skabe kontakt med kunden, når denne kommer ind i butikken, også selv om at man er i gang med en anden ekspedition. Det vil sige, at man: - skaber øjenkontakt og eller - siger hej, dav osv. og/eller - ’jeg skal være der om et øjeblik’ og lignede formuleringer.” Til sammenligning fremgår det i bekendtgørelsen under ”kundestrøm” 16 , der indholdsmæssigt nogenlunde svarer til personligt salg: ”Formålet er, at eleven kender salgsstedets opgaver med at tiltrække og fastholde kundegrupperne samt kundegruppernes forventninger til salgsstedet, herunder betjeningsformer, krav til styring af kundestrømmen, salgsplanlægning og opfølgning af markedsføringsindsatsen på salgsstedet.” (Bekendtgørelse om detailhandelsuddannelse med specialer af 1. juli 1996, Bilag 3). Skønt det i hvert af formålene fremgår, at de er rettet mod elevens salgssted, anvendes i formuleringerne en række begreber, som man ikke genfinder i butikkernes formuleringer af, hvad eleverne skal kunne. Flere af begreberne henviser til fag og skal konkretiseres for at kunne blive til kvalifikationer. Denne konkre- 23 tisering foretages delvis i de enkelte punkter, som beskrives under den enkelte strøm. I forbindelse med personligt salg anvendes f.eks. følgende konkretiseringer: ”Undervisningen skal sikre, at eleven: 1. kender afsætningsmuligheder i forhold til forskellige kundegrupper og konkurrenter, herunder vægtning af pris, kvalitet og serviceydelser, 2. kender metoder til personligt salg, 3. kan anvende de psykologiske og samfundsmæssige forhold, der påvirker kundernes købeadfærd, herunder forbrugerprofiler og livsstil i forbindelse med salget, 4. kan anvende metoder til dialog med kunder ved betjening og rådgivning.” Når jeg sammenligner oplærerens formuleringer med bekendtgørelsens, er det ikke med henblik på at konkludere, at den ene formulering er bedre end den anden. For de to formuleringer skal være forskellige; bekendtgørelsessprog skal være et andet end praksissprog. Ideen med vekseluddannelserne er netop, at eleverne skal veksle mellem to forskellige verdener, der gensidigt skal berige hinanden. Formålet med at sammenligne butikkernes formuleringer af kvalifikationskravene og bekendtgørelsens formulering af undervisningsindholdet er at gøre opmærksom på, at den gensidige berigelse hviler på, at der foregår en oversættelse fra den ene verden til den anden. Hvis bekendtgørelsens sprogbrug er retningsangivende for lærernes sprogbrug, er det eleverne, der skal foretage oversættelsen.
Hvis lærerne i deres undervisning på en eller anden måde tager fat på oversættelsesarbejdet, er det sandsynligt, at eleverne får lettere ved at opfatte sammenhængene mellem skole og praktik. Formuleringerne i bekendtgørelsen viser, at skolen skal være noget andet end praktikken. Det er således skolens rolle at give eleverne et bredere grundlag for at arbejde inden for detail, end den konkrete praktikplads kan gøre. I den forbindelse peger formuleringerne også på en af skolens funktioner, nemlig at introducere eleverne til en teoretisk begrebsverden om den merkantile praksis. På skolen lærer eleverne således en række begreber til at formulere sig om og forstå den merkantilt faglige praksis. Som en konsekvens af teorien om de identiske elementer, er det relevant at undersøge, hvad der gøres i undervisningen for at give eleverne oplevelsen af, at skole og praktik indeholder nogle af de samme elementer. I en tidligere undersøgelse fremgik det, at der var bestemte aktiviteter i undervisningen, som havde særlig positiv indvirkning på elevernes oplevelse af sammenhæng. Disse aktiviteter havde det til fælles, at de søgte at skabe en konkret sammenhæng mellem det, eleverne arbejder med i praktikken, og det de lærer i skolen. Et eksempel på en aktivitet er, at læreren sørger for at tydeliggøre for eleverne, hvordan de kan anvende det, de lærer i skolen, ude i praksis, (Aarkrog 1998). Med henblik på at forklare, hvorfor noget overføres og andet ikke, er der derfor god grund til at få et billede 24 af, hvilke didaktiske overvejelser lærerne gør sig i forbindelse med at skabe sammenhængen til elevernes praktik. Kapitel 6 drejer sig om skoleundervisningen og den sammenhæng. Ligesom lærerne og den måde, de tilrettelægger deres undervisning på, påvirker transferen, er denne også påvirket af oplærerens eller praktikstedets holdning til skoledelen af uddannelsen. Er oplæreren interesseret i det, eleven har lært, og vil hun understøtte eleven i at afprøve noget af det, hun har lært? F.eks. fremgår det, (Aarkrog 1998), at det indvirker positivt på elevernes oplevelse af sammenhæng mellem skole og praktik, hvis de får mulighed for at afprøve det, de har lært i skolen, ude i praktikken. I kapitel 7 redegør jeg blandt andet for oplærernes syn på oplæring og på den rolle, som skolen spiller i elevernes uddannelse. Et sidste forhold ved konteksterne, der har betydning for transfer, er, om det, eleverne lærer, er relevant i forhold til det, de arbejder med i praktikken. Det drejer sig om de arbejdsopgaver, som eleverne rent faktisk bliver sat til. Nogle af disse arbejdsopgaver forekommer hyppigere i elevernes daglige praksis end andre, og nogle af arbejdsopgaverne anses inden for branchen for at være vigtigere end andre. Dette påvirker både deres motivation for at lære og for at overføre det, de har lært. Jeg interesserer mig kun for det, der påvirker overførelsen, og vender tilbage til spørgsmålet om relevans i kapitel 7. Det antages sammenfattende, at der både er forhold ved det, der overføres, og forhold i de
Page 1 and 2: Overførelse af viden fra skole til
Page 3 and 4: Overførelse af viden fra skole til
Page 6: INDHOLD Forord ....................
Page 9 and 10: andet er udbyttet af erfaringsudvek
Page 11 and 12: sig specifikt mod det, eleverne arb
Page 13 and 14: arbejdsopgave, antages at indvirke
Page 15 and 16: når der opstår en uventet eller p
Page 17 and 18: være fleksible over for en praksis
Page 19 and 20: Den anden funktion drejer sig også
Page 21 and 22: Som det fremgår af indledningen, f
Page 23: men eller det, der svarer dertil, h
Page 27 and 28: 4. HVAD OVERFØRER ELEVERNE TIL PRA
Page 29 and 30: sagsforhold, som erhvervsudøveren
Page 31 and 32: og så skal det have en bestemt beh
Page 33 and 34: nomiske menneskesyn. En anden indde
Page 35 and 36: kan vælge at lade a-pladserne vær
Page 37 and 38: delse med viden om kunderne kan gø
Page 39 and 40: 5. HVORDAN SKER OVERFØRELSEN TIL P
Page 41 and 42: Interviewer: ”Kan du sige lidt me
Page 43 and 44: hed og deres professionalisme, idet
Page 45 and 46: f.eks. K. (butikschefen) ikke aner,
Page 47 and 48: de finder en styrke i den ekstra vi
Page 49 and 50: Lærernes opfattelse af skolens fun
Page 51 and 52: understøtte elevernes arbejde og o
Page 53 and 54: ”At eleverne får en viden på sk
Page 55 and 56: deres kollegaer, deres sætninger o
Page 57 and 58: til andre butikker, hvor de kan se,
Page 59 and 60: at viden om varepræsentation hjæl
Page 61 and 62: prøvede at sige, ordentligt, at ma
Page 63 and 64: måde skabe en oplevelse hos elever
Page 65 and 66: 38 Man kan altså tale om forskelli
Page 67 and 68: for sandsynligt, at den del af skol
Page 69 and 70: ner handlingen eller problemstillin
Page 71 and 72: lig begrundelse for, hvorfor elever
Page 73 and 74: avance, dækningsbidrag osv., har d
Page 75 and 76:
Lise: ”Jeg synes, at jeg har svæ
Page 77 and 78:
lighed for at anvende det, de har l
Page 79 and 80:
Formålet med dette projekt har væ
Page 81 and 82:
delsuddannelsen. Samtidig har udvæ
Page 83 and 84:
Bekendtgørelse om detailhandelsudd
show all

Overførelse af viden fra skole til praktik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?