Overførelse af viden fra skole til praktik
Overførelse af viden fra skole til praktik
Overførelse af viden fra skole til praktik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Interviewer: ”Hvad skal de bruge det <strong>til</strong>?”<br />
Lene: ”Jeg tror, at det også er med <strong>til</strong> at<br />
gøre dem professionelle. Og der er sammenhængen<br />
måske ikke så tydelig. Men jeg tror<br />
alligevel, at den (<strong>skole</strong>undervisningen) mere<br />
eller mindre ubevidst er med <strong>til</strong> at gøre, at<br />
man har fået en faglig <strong>viden</strong> inden for et område.<br />
Altså at man er god <strong>til</strong> et bestemt område,<br />
som andre ikke er. At det netop er det,<br />
der gør: ’Jeg har en <strong>viden</strong>, som I andre ikke<br />
har, fordi jeg kan det her’…. Det er vel forskellen,<br />
der gør det tydeligt, at man kan noget<br />
andet.”<br />
Det enkelte erhvervs sprog er med <strong>til</strong> at<br />
adskille den professionelle <strong>fra</strong> den ikke professionelle,<br />
og sproget udtrykker ekspertise og<br />
autoritet. Dels giver sproget mulighed for, at<br />
man kan tale om sin praksis på en måde, som<br />
kun de, der arbejder inden for branchen, er i<br />
stand <strong>til</strong>. Dels giver sproget mulighed for at<br />
distancere sig <strong>fra</strong> praksis og diskutere denne.<br />
Sproget kan forklare nogle sammenhænge<br />
inden for faget eller erhvervet og er dermed et<br />
centralt led i at forstå praksis bedre. 33<br />
Fagsproget eller brancheterminologien<br />
indgår som en naturlig del <strong>af</strong> <strong>skole</strong>undervisningen,<br />
idet eleverne ikke kan undervises i de<br />
forskellige emner uden at blive undervist i et<br />
bestemt sprog. Sproget er altså både en nødvendig<br />
del <strong>af</strong> lærernes formidling <strong>af</strong> faget,<br />
men samtidig også noget, de lægger vægt på,<br />
at eleverne skal lære i sig selv. Om sproget<br />
siger en <strong>af</strong> lærerne:<br />
”Når de skriver udvalg i stedet for sortiment,<br />
så får de ’tæsk’. De skal skrive, at de<br />
49<br />
har et bredt sortiment eller et dybt. Ikke et<br />
stort udvalg. Fordi det har de lært.” (Erik)<br />
Interviewer:”Det har de lært på <strong>skole</strong>n, ikke?”<br />
Erik: ”Ja.”<br />
Interviewer: ”Og det er vigtigt at kunne<br />
bruge det, fordi det er deres fagsprog?”<br />
Erik: ”Ja, det er vigtigt at vide, at fagsproget<br />
er ’sortiment’, men over for kunderne<br />
hedder det ’udvalg’.”<br />
Interviewer: ”Men hvorfor kan I så ikke<br />
droppe det der med ’sortiment’ og så bare<br />
kalde det udvalg?”<br />
Erik: ”Det er ordet sortiment, vi bruger.<br />
Nu skal vi være opmærksomme på, at sådan et<br />
bestemt sprog, det bruger man <strong>til</strong> at distancere<br />
sig <strong>fra</strong> andre… Så de får distanceret sig <strong>fra</strong> de<br />
ufaglærte.”<br />
Ifølge denne lærer har sproget sådan set<br />
ikke nogen funktion ude i praksis. Tværtimod<br />
skal eleverne huske, at de skal anvende et andet<br />
begreb over for kunderne end det, de lærer<br />
på <strong>skole</strong>n. Men det distancerer salgsassistenterne<br />
<strong>fra</strong> andre. 34<br />
Kundskab om praksis og praksiskundskab<br />
”Jeg mener, at det vigtigste er, at de får en<br />
fornemmelse <strong>af</strong>, at der er noget, der hænger<br />
sammen, og ikke at de skal kunne alle kongerækkerne.”<br />
(Mette).<br />
I <strong>skole</strong>undervisningen skal lærerne sørge<br />
for at <strong>til</strong>godese det, der s<strong>til</strong>les krav om i<br />
bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen lægger både<br />
vægt på, at eleverne skal have en <strong>viden</strong> inden<br />
for en række merkan<strong>til</strong>e og alment faglige<br />
emner og på, at <strong>skole</strong>undervisningen skal