Overførelse af viden fra skole til praktik

delse med viden om kunderne kan gøre nogle
overvejelser over, hvorfor hun handler, som
hun gør, og hvilke opfattelser, der ligger til
grund for hendes handlinger. Det involverer
således elevens refleksioner over sig selv og
kan derfor opleves som mere kompleks viden.
Den anden forklaring er, at viden, der
vedrører mennesker og behandling af mennesker,
kan være influeret af, hvad den enkelte
eventuelt sammen med andre finder moralsk
korrekt at gøre. Den viden, der opstår gennem
sådanne overvejelser eller samtaler kaldes
kommunikativ viden. Karakteristisk for denne
viden er, at den løbende står til diskussion. Det
betyder, at viden om mennesker i særlig grad
er behæftet med den kompleksitet, der ligger i,
at personer i de enkelte kontekster kan udvikle
deres ”lokale” syn på, hvordan - i dette tilfælde
kunderne - skal behandles.
Der er forskel på vægtningen af viden om
ting, procedurer og kunder/klienter fra branche
til branche. Hvis eleverne opfatter transfer
fra skole til praksis som et spørgsmål om at få
nogle værktøjer i skolen, som de direkte kan
anvende i praktikken, vil der være branchemæssige
forskelle på, hvor meget eleverne kan
overføre fra skole til praktikken. De brancher,
hvor vægten er på viden om ting og på procedurer
i forhold til ting, det vil f.eks. sige manuelle
færdigheder, kan det tænkes, at der er
bedre muligheder for en direkte transfer af
viden fra skole til praktikken, end der f.eks. er
inden for serviceerhvervene.
36
17 Nogle elever nævner også markedsføring, der drejer sig
om forskellige principper for markedsføring af butikkens
varer i forhold til forskellige kundegrupper. Imidlertid
spiller dette emne ikke så stor en rolle i interviewene
med eleverne, hvorfor jeg ikke har medtaget det i
analysen.
18 Indlæringen af en færdighed i skolen foregår ved, at
eleverne udfører en handling. Det vil sige, at de allerede
i indlæringen udfører den handling, som de skal kunne
udføre ude i praksis. Den viden, som eleverne opnår i
skolen, indlæres derimod ofte løsrevet fra praktiske
handlinger. Overførelsen til praksis drejer sig derfor om
at omsætte viden til en praktisk handling. Eleven har
lært noget, som hun kan bruge til at handle anderledes i
praktikken, men dette kræver en oversættelse fra viden
til handling. Som det fremgik af kapitel 3 er et af de
forhold, der indvirker positivt på transfer, omfanget af
identiske elementer i de to kontekster, hvorimellem
transferen skal foregå. Detailhandelsuddannelsen stiller
med den relativ større vægtning af det kognitive derfor
nogle særlige krav til elevernes evne til at kunne
oversætte viden til handlinger.
19 Herman Schmid skriver om det særlige ved det
personlige tjenestearbejde, hvor han fremhæver, at det,
der adskiller personligt tjenestearbejde fra alle andre
arbejdsformer, er, at det drejer sig om at bearbejde
kunden eller klienten på en eller anden måde. Dette er
en vigtig forskel på salgsassistent- og f.eks. tømrer- eller
smedeerhvervet, en forskel der kan være en medvirkende
forklaring på, hvorfor det er lettere at foretage transfer
fra skole til praktik inden for nogle brancher end andre.
Se Herman Schmid i ”Kvalifikationer. Definitioner af
ord eller relationer mellem mennesker?”
20 Mezirow tager udgangspunkt i Habermas’ inddeling i tre
interesseområder: 1. det tekniske/positivistiske/
instrumentelle, der drejer sig om det naturvidenskabelige
område og om at give forklaringer, 2. det praktisk
kommunikative, der drejer sig om det humanistiske
område og om at opnå forståelse og 3. det emancipatoriske,
der vedrører det samfundsmæssige område og drejer
sig om at skabe forandringer. Mezirow har slået det
kommunikative og emancipatoriske sammen til det
kommunikative læringsområde. Se f.eks. Mezirow,
1996.