Overførelse af viden fra skole til praktik

More documents

Recommendations

Info

I denne publikation beskrives resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem skole og praktik i detailhandelsuddannelsen. Undersøgelsen drejer sig om specialet børneog dametekstil og baserer sig hovedsagelig på interview med otte elever, deres lærere på skolen og deres oplærere på praktikpladsen. Der indgår dog også i begrænset omfang observationer af skoleundervisningen og af elevernes arbejde på praktikpladsen, samt elevernes dagbogsnotater i en 14 dages periode. Undersøgelsen fokuserer på anden del af uddannelsen, det vil sige, efter at eleverne er begyndt på deres praktikforløb. Eleverne er blevet interviewet, medens de deltog i det tredje ud af i alt fire moduler af skoleundervisningen, i løbet af den mellemliggende praktikperiode og endelig på det fjerde modul af skoleundervisningen. Lærerne er interviewet i forbindelse med skoleundervisningen på det tredje og fjerde modul og oplærerne i forbindelse med besøgene på elevernes praktikplads. I undersøgelsen tages der udgangspunkt i den del af sammenhængen mellem skole og praktik, der drejer sig om, hvad eleverne overfører fra skoleundervisningen til deres praktik. Dette kaldes transfer. De emner fra skoleundervisningen, som ifølge eleverne kan overføres til praktikken, 1. SAMMENFATNING 7 har dannet udgangspunkt for en beskrivelse af, hvad der kendetegner indholdet af det, der overføres og hvilke funktioner det overførte har i elevernes praktik. Derudover er der redegjort for forskellige forhold i de to kontekster, hvorimellem overførelsen sker, det vil sige skolen og praktikken, der kan tænkes at influere på, hvad der overføres. Resultater Blandt emnerne fra skoleundervisningen er det især varekendskab (det vil sige viden om de varer, eleverne sælger), som eleverne udtrykker, at de kan overføre til praktikken. Der er dog også andre emner, som eleverne synes, at de kan overføre til praksis. Der er tale om følgende emner: Personligt salg eller kundestrøm, det vil sige forhold, der vedrører kontakten til kunderne, varepræsentation, der drejer sig om, hvordan man præsenterer varerne i butikken, og butikkens økonomi og regnskab (pengestrøm). Derudover er der nogle forhold ved skoleundervisningen, som eleverne ikke anvender direkte i praktikken, men som ifølge eleverne indirekte spiller en rolle. Det ene er, at eleverne i skolen introduceres til en brancheterminologi, et sprog til at tale om det, de arbejder med i praktikken. Det
andet er udbyttet af erfaringsudvekslingerne med de andre eleverne, hvor de får sat deres egen praktikplads i perspektiv. Det tredje er, at skolen minder eleverne om, at de er i gang med en uddannelse, at de stadig har noget at lære, inden de er udlærte. Kategorisering i forskellige former for viden Den indholdsmæssige analyse af de emner, der kan overføres til praktikken, har drejet sig om at kategorisere de forskellige emner i forhold til forskellige videnstyper. Denne kategorisering er foretaget på baggrund af følgende fire inddelinger. I den første inddeling kategoriseres emnerne efter, om de drejer sig om en ting, en procedure, altså fremgangsmåde for løsningen af arbejdsopgaverne i praktikken, kunderne eller metakognitiv viden, der blandt andet drejer sig om kendskab til egen formåen. I den anden inddeling kategoriseres emnerne efter, om de vedrører noget specifikt om salg af tekstil eller noget generelt om salg i al almindelighed. I den tredje inddeling efter, om det drejer sig om instrumentel viden, som her også omtales som viden, der ikke står til diskussion, eller kommunikativ viden, der her også kaldes viden, der står til diskussion. Endelig drejer den fjerde inddeling sig om graden af kompleksitet. Nogen viden er mere kompleks end anden. Det gælder både graden af kompleksitet ved den pågældende viden og ved anvendelsen af den. Viden der for at kunne anvendes, kræver, at der tages højde for 8 faktorer i den aktuelle kontekst, anses for mere kompleks end viden, der kan anvendes uafhængigt af faktorer i den konkrete kontekst. Varekendskab kan karakteriseres som specifik viden om en ting. Det er viden, der ikke står til diskussion, og som er relativ ukompliceret. Det er forholdsvis let at kategorisere varerne, og viden om varerne kan umiddelbart anvendes i butikken. I modsætning hertil drejer viden om personligt salg sig om kunder, altså mennesker, og det er overvejende generel viden. Skønt det, eleverne lærer om f.eks. inddeling i kundetyper, har instrumentel karakter (de får nogle retningslinier for, hvordan de kan tiltale kunderne), er det langt mere kompleks viden end varekendskab. Derfor er denne viden vanskeligere at anvende i den konkrete salgssituation. Dette skyldes blandt andet, at den konkrete situation indeholder noget unikt, som eleven er nødt til at medtage i sin adfærd over for kunden. Anvendelsen af viden om kunderne er i større udstrækning influeret af forhold i den konkrete kontekst end viden om varerne. Desuden står denne viden i nogle henseender til diskussion, idet det i en vis udtrækning er en smagssag, om ekspedienten vurderer, at en given henvendelsesform er brugbar. Der er dermed et personligt aspekt i denne form for viden, der involverer elevens refleksioner over, hvordan hun opfatter, at man bør tale til kunderne. I modsætning til varekendskab er det kendetegnet for viden om personligt salg, varepræsentation og butikkens økonomi og regnskab, at de alle kræver en eller anden ”over-
Page 1 and 2: Overførelse af viden fra skole til
Page 3 and 4: Overførelse af viden fra skole til
Page 6: INDHOLD Forord ....................
Page 11 and 12: sig specifikt mod det, eleverne arb
Page 13 and 14: arbejdsopgave, antages at indvirke
Page 15 and 16: når der opstår en uventet eller p
Page 17 and 18: være fleksible over for en praksis
Page 19 and 20: Den anden funktion drejer sig også
Page 21 and 22: Som det fremgår af indledningen, f
Page 23 and 24: men eller det, der svarer dertil, h
Page 25 and 26: Hvis lærerne i deres undervisning
Page 27 and 28: 4. HVAD OVERFØRER ELEVERNE TIL PRA
Page 29 and 30: sagsforhold, som erhvervsudøveren
Page 31 and 32: og så skal det have en bestemt beh
Page 33 and 34: nomiske menneskesyn. En anden indde
Page 35 and 36: kan vælge at lade a-pladserne vær
Page 37 and 38: delse med viden om kunderne kan gø
Page 39 and 40: 5. HVORDAN SKER OVERFØRELSEN TIL P
Page 41 and 42: Interviewer: ”Kan du sige lidt me
Page 43 and 44: hed og deres professionalisme, idet
Page 45 and 46: f.eks. K. (butikschefen) ikke aner,
Page 47 and 48: de finder en styrke i den ekstra vi
Page 49 and 50: Lærernes opfattelse af skolens fun
Page 51 and 52: understøtte elevernes arbejde og o
Page 53 and 54: ”At eleverne får en viden på sk
Page 55 and 56: deres kollegaer, deres sætninger o
Page 57 and 58:
til andre butikker, hvor de kan se,
Page 59 and 60:
at viden om varepræsentation hjæl
Page 61 and 62:
prøvede at sige, ordentligt, at ma
Page 63 and 64:
måde skabe en oplevelse hos elever
Page 65 and 66:
38 Man kan altså tale om forskelli
Page 67 and 68:
for sandsynligt, at den del af skol
Page 69 and 70:
ner handlingen eller problemstillin
Page 71 and 72:
lig begrundelse for, hvorfor elever
Page 73 and 74:
avance, dækningsbidrag osv., har d
Page 75 and 76:
Lise: ”Jeg synes, at jeg har svæ
Page 77 and 78:
lighed for at anvende det, de har l
Page 79 and 80:
Formålet med dette projekt har væ
Page 81 and 82:
delsuddannelsen. Samtidig har udvæ
Page 83 and 84:
Bekendtgørelse om detailhandelsudd
show all

Overførelse af viden fra skole til praktik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?