Overførelse af viden fra skole til praktik

More documents

Recommendations

Info

skal lære om varerne. Der bliver fyldt på, og eleverne oplever, at så lærer de noget: ”Jeg forventer (af skoleundervisningen), at man skal terpe noget om alt, hvad vi står og sælger..” (Cecilie). For det andet betyder konkret/håndgribelig, at læreren sørger for, at eleverne rører ved varerne: For at tage vævning, så har jeg så en model med, en børnevæv, hvor snorene er sat op, og hvor vævningen bliver til ved, at der er nogle tråde, der går den ene eller anden vej, altså sådan meget: her er en væv…. De får nogle papstrimler og noget andet pap, hvor der ligesom er skåret nogle streger i, men så de kan se de forskellige vævninger… Så de har altså selv modeller, og de får lov til at sidde og arbejde med dem, og de har et billede af, hvordan det ser ud rent skematisk og så får de en (stof)prøve, der svarer til dette. Og det sætter de sig så selv og skriver notater om.” (Mette) Skønt flere af lærerne fremhæver, at undervisningen i varekendskab er noget med at få fyldt en masse viden på, så foregår det på en måde, hvor eleverne får mulighed for at sidde med varerne i hånden. Og det spiller en væsentlig rolle for eleverne: ”Det var ret godt, fordi vi fik lov til at føle på diverse stoffer og skind og kunne sætte os ind i, hvordan de var…. Jeg kan bedst lære ved at se tingene, ved at have tingene i hånden. Men ved at læse om tingene, der lærer jeg det ikke”. (Cecilie). For det tredje og sidste betyder konkret, at lærerne sørger for, at eleverne overfører det, de lærer, til deres praktik. Undervisningen i vare- 57 kendskab afsluttes således med, at eleverne får en opgave om varekendskab med tilbage i praktikken. Denne opgave skal de løse, inden de næste gang kommer ind på skole. Opgaven drejer sig typisk om, at eleverne skal finde ud af, hvilke typer tekstiler de har ude i deres butik. Lærerne søger på denne måde at koble deres viden om de forskellige tekstiler til det, eleverne sælger ude i butikkerne. Varekendskab giver i særlig grad mulighed for at arbejde konkret i undervisningen, fordi eleverne kan røre ved varerne, og fordi alle eleverne har mulighed for at gå tilbage til praktikken og få adgang til at undersøge deres varer (dette kan f.eks. være vanskeligt i forbindelse med butikkens økonomi, hvis eleverne ikke må få adgang til oplysningerne om dette): ”Ja, det ville være godt, når vi står og taler om nogle ting, at de så vidste, at de skulle bruge begreberne derude. For når vi står og taler om bruttoavance, så er det ikke særligt spændende for dem at regne bruttoavancen ud, når de reelt ikke ved, hvad de tjener på deres ting.” (Karen) En forklaring på, at varekendskab har en særlig god transferværdi, kan altså være, at lærerne kan tilrettelægge en konkret undervisning i dette emne. I elevinterviewene finder jeg bekræftelse af dette. F.eks. fremgår det, at eleverne på et af de fire forløb har oplevet en relativ større transferværdi af varepræsentation end eleverne på de andre forløb. Således er eleverne på dette forløb bevidst gået frem efter principperne for varepræsentation, når de skal præsentere varer i butikken. Dette til forskel fra eleverne fra de andre forløb, der udtrykker,
at viden om varepræsentation hjælper dem til at sætte ord på, hvad de gør, men ikke anvendes direkte som værktøj i arbejdet. Forskellen på elevernes oplevelse af transferværdien af varepræsentation kan skyldes, at undervisningen i varepræsentation på dette ene forløb lægger vægt på at konkretisere principperne for varepræsentation. Som nævnt i kapitel 4, drejer undervisningen i varepræsentation sig om procedurer i forhold til objekter: Eleverne skal lære, hvordan man kan dekorere vinduer og præsentere varer i butikken. I undervisningen introduceres eleverne til en række principper for varepræsentation: a-, b- og c-pladser, fokale punkter i butikken, det gyldne snit, som alle angiver nogle principper for, hvordan man kan præsentere varerne, så de fanger kundens interesse bedst muligt. Den teoretiske gennemgang af de forskellige principper kan følges op af praktiske øvelser, hvor eleverne skal forsøge at omsætte principperne til en konkret butiksindretning. Dette var hovedformålet med undervisningen i varepræsentation på det netop omtalte forløb: Undervisningen indledes med, at læreren viser eleverne nogle fotografier (lysbilleder), der viser, hvordan man præsenterer varer ude i de forskellige butikker. Eleverne kommenterer og vurderer varepræsentationen på de enkelte billeder og begrunder, hvorfor de synes, at varepræsentationen er henholdsvis god eller dårlig. I forbindelse med disse begrundelser sørger læreren for, at eleverne får repeteret den terminologi, der anvendes i forbindelse med varepræsentation, f.eks. hvordan det gyldne 58 snit er, om der er tale om en pyramideopstilling, det grafiske princip, osv. Eleverne skal, når de kigger på billederne overveje, hvad de kan bruge hjemme i deres butik, hvilket læreren understreger flere gange, f.eks. ved at sige: ”Prøv at plukke det, I kan bruge”. Derudover opstår der også erfaringsudvekslinger om, hvordan eleverne dekorerer vinduer eller præsenterer tøj i deres butikker. Lysbillederne retter elevernes opmærksomhed mod forskellige måder at dekorere vinduer på, og de forskellige begreber kobles på. Anden del af undervisningen er praktisk. Her skal eleverne oversætte de forskellige principper for varepræsentation og selv lave en præsentation af varer på hylder og stativer og dekorere vinduer. De får adgang til forskelligt tøj og effekter, som de kan bruge som udsmykning, og resten af dagen går med dekoration. Dagen afsluttes med, at elevernes arbejde kommenteres. Undervisningen giver mulighed for, at eleverne allerede inde på skolen kan arbejde med transfer af principper til praktiske handlinger. De arbejder således med den samme transfer, som de skal foretage ude i praktikken, når de vil anvende noget af det, de har lært. Der er sammenfattende noget, der tyder på, at konkretiseringer spiller en rolle for elevernes mulighed for at overføre det, de lærer i skolen til deres praksis. Konkretiseringer spiller måske endda en større rolle, end at læreren sørger for, at eleverne giver eksempler fra praktikken. Det drejer sig måske ikke så meget om, at eleverne synes, at de selv har oplevet eller kan genkende det, læreren taler om, men
Page 1 and 2:
Overførelse af viden fra skole til
Page 3 and 4:
Overførelse af viden fra skole til
Page 6:
INDHOLD Forord ....................
Page 9 and 10: andet er udbyttet af erfaringsudvek
Page 11 and 12: sig specifikt mod det, eleverne arb
Page 13 and 14: arbejdsopgave, antages at indvirke
Page 15 and 16: når der opstår en uventet eller p
Page 17 and 18: være fleksible over for en praksis
Page 19 and 20: Den anden funktion drejer sig også
Page 21 and 22: Som det fremgår af indledningen, f
Page 23 and 24: men eller det, der svarer dertil, h
Page 25 and 26: Hvis lærerne i deres undervisning
Page 27 and 28: 4. HVAD OVERFØRER ELEVERNE TIL PRA
Page 29 and 30: sagsforhold, som erhvervsudøveren
Page 31 and 32: og så skal det have en bestemt beh
Page 33 and 34: nomiske menneskesyn. En anden indde
Page 35 and 36: kan vælge at lade a-pladserne vær
Page 37 and 38: delse med viden om kunderne kan gø
Page 39 and 40: 5. HVORDAN SKER OVERFØRELSEN TIL P
Page 41 and 42: Interviewer: ”Kan du sige lidt me
Page 43 and 44: hed og deres professionalisme, idet
Page 45 and 46: f.eks. K. (butikschefen) ikke aner,
Page 47 and 48: de finder en styrke i den ekstra vi
Page 49 and 50: Lærernes opfattelse af skolens fun
Page 51 and 52: understøtte elevernes arbejde og o
Page 53 and 54: ”At eleverne får en viden på sk
Page 55 and 56: deres kollegaer, deres sætninger o
Page 57: til andre butikker, hvor de kan se,
Page 61 and 62: prøvede at sige, ordentligt, at ma
Page 63 and 64: måde skabe en oplevelse hos elever
Page 65 and 66: 38 Man kan altså tale om forskelli
Page 67 and 68: for sandsynligt, at den del af skol
Page 69 and 70: ner handlingen eller problemstillin
Page 71 and 72: lig begrundelse for, hvorfor elever
Page 73 and 74: avance, dækningsbidrag osv., har d
Page 75 and 76: Lise: ”Jeg synes, at jeg har svæ
Page 77 and 78: lighed for at anvende det, de har l
Page 79 and 80: Formålet med dette projekt har væ
Page 81 and 82: delsuddannelsen. Samtidig har udvæ
Page 83 and 84: Bekendtgørelse om detailhandelsudd
show all

Overførelse af viden fra skole til praktik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?