Overførelse af viden fra skole til praktik

”At eleverne får en viden på skolen, som
de kan eller ikke kan bruge i deres butik. Når
jeg siger ikke kan, så er det måske noget, de
så kan bruge inden for branchen, men ikke
nødvendigvis i forhold til den specifikke butik,
de er i. Men de får en viden inden for tekstilbranchen,
som de skal bruge for at blive udlært
som salgsassistent.” (Lene)
Lene uddyber endvidere, hvad hun forstår
ved denne viden:
”Jo, generel viden. Faglig viden. Teorier,
begreber. Alle sådanne ting, som de ikke nødvendigvis
bruger ude i praktikken specifikt.
Men som alligevel giver dem en baggrundsviden
og måske en faglig selvtillid, som kan
støtte dem til at udføre en arbejdsopgave.”
(Lene)
Baggrundsviden og generel betyder her, at
undervisningen peger ud over den enkelte
elevs praktiksted, og drejer sig om tekstilbranchen
generelt. I det sidste citat fremgår det
endvidere, at denne generelle viden sagtens
kan indvirke på elevernes arbejde ude i praktikken,
også selv om den ikke er rettet mod
deres konkrete praktiksted. Dette skyldes, at
eleverne kommer til at føle sig mere sikre i
deres arbejde, når de har en eller anden faglig
ballast med sig. De anvender måske ikke direkte
det, de har lært, i deres arbejde, men de
agerer med en større selvsikkerhed og autoritet,
fordi de ved noget.
Opfattelsen af, at sammenhængen mellem
skole og praktik skal styrke den generelle uddannelse
inden for detail, udtrykkes af denne
lærer:
”Udgangspunktet er, at vi uddanner en
52
salgsassistent, og det er en elev, der har en
evne til at komme ud og sælge en vare i en
forretning. Selv om du er uddannet i tekstil,
skal du også gerne have evnen til at sælge sko.
Hvis uddannelsen har alt for meget med tekstil
at gøre, så bliver du ensporet, og det ønsker vi
ikke.” (Erik).
Det generelle kan altså forstås som, at skolens
funktion er at kvalificere eleverne til at
blive salgsassistenter generelt. Denne opfattelse
er dog ikke så udbredt som ovennævnte
opfattelse af den specifikke sammenhæng.
De to opfattelser af sammenhæng betyder,
at lærerne vægter et lidt forskelligt indhold
inden for de forskellige emner.
Vægtning af indholdet i de enkelte emner
En af de lærere, der lægger vægt på, at undervisningen
skal tage udgangspunkt specielt i
tekstil, har én holdning til, hvordan der i undervisningen
skal tages udgangspunkt i elevernes
praksis. Eksemplet drejer sig igen om
varekendskab.
”F.eks. modulet tekstil. Her går jeg ind og
ser, hvor de kommer fra og får et hint om,
hvilke varer de sælger i deres butikker. Så
vælger jeg et virksomhedsbesøg ud, som jeg
tror kan dække de fleste ind og bruger mest tid
på de materialer, jeg ved, at de kan finde i
butikken, når de kommer hjem… Jeg tager
udgangspunkt i de varer, som eleverne har i
deres butikker.” (Hanne).
Her drejer undervisningen sig om, at eleverne
skal få mere kendskab til de materialer,
de har i butikken. Referencen til praksis drejer
sig ikke blot om at få eleverne til at føle sig på