Overførelse af viden fra skole til praktik

hvordan ens handling har virket. (Mezirow,
1990).
Denne anden type viden, den kommunikative
vedrører det, der løbende står til diskussion,
det subjektive, som bestemmes af, hvad
bestemte individer kan blive enige om i bestemte
kontekster. Det er viden, der er afhængig
af subjektets opfattelse. Denne viden drejer
sig om at opnå forståelse. Det vil sige, at man
gennem samtale (diskurs) forsøger at forstå og
nå til enighed om betydningen af hinandens
følelser, holdninger, normer, etiske opfattelser
osv. Denne form for viden involverer refleksion
over ens grundlæggende holdninger eller
antagelser (Mezirow, 1990). Det kommunikative
læringsområde lægger dermed op til selvrefleksion.
Endelig drejer den fjerde inddeling sig om
graden af kompleksitet, som er indeholdt i de
forskellige emner, der gennemgås. Viden kan
være mere eller mindre kompleks, alt efter
hvor mange facetter den indeholder. I nogle
typer af viden indgår forhold i den kontekst,
hvori den pågældende viden anvendes, i større
udstrækning end i andre typer af viden.
Kompleksitet er i stor udstrækning et spørgsmål
om, i hvilket omfang viden kan anvendes
kontekstuafhængigt eller kontekstafhængigt. 21
I det følgende anvendes ovenstående inddelinger
til at kategorisere de forskellige former
for viden, som eleverne har nævnt, at de
kan overføre til praksis.
Varekendskab
Om varekendskab eller -kundskab 22 hedder det
i bekendtgørelsen under informationsstrøm:
29
”Undervisningen skal sikre, at eleven… kender
varernes oprindelse, brugsegenskaber,
anvendelsesmuligheder, kvalitet og holdbarhed.”
23
Varekendskab er altså viden om varen, det
vil sige om ting, og inden for tekstil drejer det
sig ifølge eleverne om kendskab til eller viden
om:
- stoffets kvalitet, Hvad er det lavet af:
bomuld, rayon osv.? Samt hvor slidstærke
de forskellige stoffer er,
- fremstilling af stoffet - forskellige former
for strikning, vævning,
- kendskab til efterbehandling af stoffet,
f.eks. imprægnering,
- behandling af tøjet, vask og rensning,
- konfektion, hvordan er tøjet syet?
I undervisningen lærer eleverne blandt andet
forskellige kategorier af tekstiler og at koble de
forskellige kategorier med forskellige former
for behandlinger: Vask, rensning, temperaturer
osv.
Der er tale om specifik viden, idet eleverne
lærer om de varer, som sælges i tøjbutikker.
Varekendskabsundervisningen gør det tydeligt,
at eleverne er i gang med at uddanne sig
inden for specielt tekstil fremfor f.eks. parfume
eller kolonial. Varekendskabet gør dem til
specialister.
Som stort set al den viden, som eleverne
erhverver sig i skolen, er varekendskab instrumentel
viden, altså viden der ikke står til diskussion.
Endvidere er varekendskab relativ
ukompliceret viden: Når stoffet består af 50%
bomuld og 50% viskose, så består det af dette,