Rum der bevæger børn - Lokale og Anlægsfonden

10
På Volmers plads i Vejle er der kælet for, at legepladsen skal være en æstetisk oplevelse i
bybilledet. I de lodrette søjler er der indbygget computerstyrede satellitter til interaktive
lege. Design: PlayAlive.
munerne i højere grad orientere sig mod pædagogiske og kommercielle miljøer,
når man planlægger at bygge faciliteter til børn og unge. I stedet for at spørge
idrætsforeningerne om, hvad de vil have, skal man måske spørge, hvordan man kan
bygge bevægelseslandskaber i børnehøjde, hvor bevægelsesglæde og stimulering af
motoriske færdigheder går hånd i hånd med leg og oplevelser? Kan man etablere
rum, der inviterer til at gå på opdagelse i fysisk aktivitet? Rum, der så at sige er
bygget i børnehøjde. Rum, der bevæger børn.
Skriftet er bygget op om tre hovedkapitler, hvor det første kapitel tilstræber at skabe
en slags overblik og gøre status over tendenserne i idrætsbyggeri til børn. De to sid-
ste kapitler forsøger at inspirere til, hvordan man fortsat kan udvikle rum, der kan
bevæge børn. Først ved at kigge på best practice i en række miljøer, hvor der er indret-
tet rum, der adskiller sig fra idrættens traditionelle rum. Det sidste kapitel former
sig som en epilog, hvor det diskuteres, hvorledes man kan fremme next practice.
Kapitlet ‘Børn og bevægelse’ indledes med en redegørelse for børn og unges bevæ-
gelsesvaner. Med få års mellemrum udspørges et repræsentativt udsnit af befolk-
ningen, og den seneste undersøgelse viser, at en stor del af børn og unge er fysisk
aktive, men viser samtidig, at tallet er faldende for visse grupper. Dernæst følger en
historisk perspektivering, der dels beskriver forskellige syn på børn, dels beskriver
en række af idrættens rum. I særdeleshed diskuteres det, hvorledes de domine-
rende rum – forsamlingshuset, gymnastiksalen og idrætshallen – skaber betingelser
for børns bevægelser. Endelig følger en diskussion af forskellige kulturbegreber
og særlige børnekulturelle perspektiver, som har betydning for bevægelsesrum til
børn. Bag diskussionen af kulturbegrebet ligger en kritik af, at idrættens rum kun i
begrænset omfang tager hensyn til børns særlige behov og ofte inden for en snæver
børnekulturel forståelsesramme.
I kapitlet om ‘Best practice’ foretages der en række nedslag i byggerier og institu-
tioner, der har markeret sig med ny arkitektur og anderledes rumindretninger, der
specielt henvender sig til børn. Nedslagene er valgt, så de repræsenterer forskellige
Foto: tINA MIKKELSEN