Rum der bevæger børn - Lokale og Anlægsfonden

More documents

Recommendations

Info

Foto: pALLE pEtEr SKoV Junglen. Børnekulturhuset ‘Nicolai for børn’, Kolding. Epilog om byggeri i børnehøjde Ambitionen med denne bog har været at tage børnenes perspektiv. Hvordan kan rum bevæge børn? Spørgsmålet kan besvares på mange måder. Med udgangspunkt i en sundhedslogik, en læringslogik eller som her en børnekulturel logik. Og sikkert med flere andre relevante perspektiver. Der kan imidlertid være god grund til at være skeptisk overfor, om et børnekulturelt perspektiv sikrer, at der skabes rum på børns præmisser. Man kan med en vis ret hævde, at leg er børns udtryksform per excellence. Det er her børns egenkultur kommer mest til sin ret. Børns leg har derfor også udfyldt en væsentlig del af børnekulturforskningen og bidraget til centrale erkendelser. En pointe er som nævnt, at vi ikke kun skal skabe kultur for børn, men også sammen med børn og endelig også give rum til børnenes egen kultur, kultur af børn. Ikke mindst med hensyn til det sidste kommer de gode viljer ofte til kort. I vores iver efter at ville børn det godt, har vi veluddannede og velmenende voksne ofte travlt på børnenes vegne. Rousseaus begreb om negativ opdragelse forstået som, at man intet skal foretage sig på børnenes vegne, men lade dem gøre deres naturlige erfaringer i det tempo de får brug for dem, kan i den forbindelse stadig mane til eftertanke. 73
74 Det er i disse år ikke mindst i pædagogiske sammenhænge populært at kombinere begreberne leg og læring. Begge begreber opfatter vi som positive, og i den forstand er det fristende at kombinere dem. Hvis vi kan systematisere legens værdier, kan vi måske få læringen til at gå som en leg? Problemet med at funktionalisere legen er dog, at vi risikerer, at legen ophører med at være en leg. Er et af de centrale kendetegn ved leg ikke netop, at legen indeholder en værdi i sig selv? Leg er en dyrkelse og hyldest af oplevelsen og fællesskabet. Når voksne vil noget med en leg på børns vegne, risikerer vi, at magien forsvinder. Det betyder imidlertid ikke, at voksne pædagoger, lærere og frivillige i foreningerne skal stoppe med at lege med børn. Men det betyder, at den fristende og tilsyneladende simple kobling af leg og læring er lige så kompliceret, som den er konstruktiv. Når vi skaber rum, er der konstruktionsmæssige, sikkerhedsmæssige, miljømæs- sige og mange andre forhold, der betyder, at børn aldrig kan få lov at bestemme – alt. Skabelse og indretning af rum er ikke neutrale handlinger, men noget som har væsentlig betydning for den måde mennesker, der skal leve i rummene, kan agere og være. Formålet med at betragte rum, der bevæger børn i et børnekulturelt perspektiv bygger ikke på en forestilling om, at de magtrelationer, der findes i rum og i processerne med at skabe rum, kan ophæves. Tværtimod er rum en aktiv del af de institutionelle rammer, der tildeler brugerne bestemte roller. Banale foran- staltninger som musik- eller boldskabe, der skal låses op eller betjenes af voksne, fastholder definitionsmagten af de aktiviteter, der skal foregå, hos de voksne. Rum er fyldt med ‘usynlige’ og symbolske magtinstallationer, der disciplinerer og socia- liserer til en specifik institutionel orden. Hvis det med bogen er lykkedes at synliggøre nogle af de mekanismer, der ofte virker bag om ryggen på os, når vi indretter faciliteter til børn og bevægelse, er der taget et første skridt i retning af at inddrage børn og skabe rum på børns præmis- ser. Magtforholdet mellem børn og voksne skal være asymmetrisk, og de voksne skal påtage sig ansvaret – og dermed magten – overfor børn. Alternativet er ikke til at holde ud at tænke på. Hvis voksne ikke tager ansvar for børn, ved vi godt, hvad der sker. Der opstår ikke magtfrie rum, men rum hvor de stærkestes lov gælder. I stedet for at opfatte magt som noget farligt eller negativt er det muligt at anlægge et perspektiv, hvor magt er produktiv. Magtens produktive karakter kommer eksem- pelvis til udtryk, når en autoritet fremdisciplinerer en bestemt adfærd hos andre. Disciplineringen er produktiv, hvis den, uden at opleves som et overgreb, udvider individets fremtidige handlemuligheder. Udøvelse af produktiv magt er forbundet med en etisk fordring, som i opdragelse eller læringssituationer, hvor den magtud- øvende ønsker det bedste for den anden. Den stærkestes lov kan også være særdeles produktiv, ligesom de voksnes magt vel i reglen er produktiv. Magtens produktive potentiale stiger imidlertid, hvis den synliggøres. Først når magten er synlig for os, kan vi forholde os bevidst handlende i forhold til den. Det betyder, at voksne har behov for at holde et spejl op foran sig og blive bevidst om, hvornår vi vælger for og handler på vegne af børn med et voksenperspektiv. Når vi i momenter overla- der magten til børn – giver dem stemme – gør de faktisk tingene anderledes. Når vi indretter rum anderledes, betyder det faktisk, at vi handler anderledes i dem. Bogens ambition om at ville forskyde magten fra voksne i retning af rum og børn kan illustreres således:
Page 1 and 2:
um der bevæger børn LokaLe- & anL
Page 3 and 4:
Andre publikationer i skriftrækken
Page 5 and 6:
Foto: JENS LINDhE Bevægelse er en
Page 7 and 8:
6 Foto: StIg NørhALD
Page 9 and 10:
8 Samtidig med at man må glæde si
Page 11 and 12:
10 På Volmers plads i Vejle er der
Page 13 and 14:
12 Hellerup Skole. I Gentofte Kommu
Page 15 and 16:
14 børn har vanskeligt ved at lade
Page 17 and 18:
16 De fleste aktiviteter dyrkes nog
Page 19 and 20:
18 uDLåNt AF KuNSthIStorISchES MuS
Page 21 and 22:
20 7-14 års alderen betragtedes so
Page 23 and 24: 22 På billedet til venstre ses Fre
Page 25 and 26: 24 Idrætsbyggeri til børn Oplysni
Page 27 and 28: 26 Bomme, tove og ribber er stadig
Page 29 and 30: 28 erindringsBillede fra 1970’ern
Page 31 and 32: 30 Byggeboomet i idrætshaller resu
Page 33 and 34: 32 Aq-va-kul i Malmø. Badelandene
Page 35 and 36: 34 foreskriver, at eleverne skal v
Page 37 and 38: 36 Børn som kulturel kategori Foru
Page 39 and 40: 38 Børn og unge i streetkulturen s
Page 41 and 42: 40 Det er ikke kun idrætsfacilitet
Page 43 and 44: 42 Foto: pALLE pEtEr SKoV helhed i
Page 45 and 46: 44 Foto: MAchMIt, MuSEuM Für KINDE
Page 47 and 48: 46 Legelande Legelande henter deres
Page 49 and 50: 48 fotos: jeNs-ole jeNseN Løvens h
Page 51 and 52: 50 I Børnehuset på Trøjborg i Å
Page 53 and 54: 52 I Børnehaven Prinsen i Viborg h
Page 55 and 56: 54 Skoler i bevægelse I Gentofte K
Page 57 and 58: 56 meget bedre vidende’. Hvis man
Page 59 and 60: 58 60 meter indendørs løbebane, B
Page 61 and 62: 60 Vidensbrønden på Møllevangssk
Page 63 and 64: 62 sigt er inspireret af en edderko
Page 65 and 66: 64 Detalje fra Prismen i Holmbladsg
Page 67 and 68: 66 Konkylien.pdf 1 18/06/09 14.27 b
Page 69 and 70: 68 Amfibjerg1.pdf 1 18/06/09 14.20
Page 71 and 72: 70 tivitet, risikovillighed og kend
Page 73: 72 mere induktiv og aktiv involveri
Page 77 and 78: 76 Noter 1 Møller 1999, 189 2 Hans
Page 79 and 80: 78 Litteratur Abitz, Julie. 2008: B
Page 81 and 82: 80 Pilgaard, Maja. 2008: Danskernes
show all

Rum der bevæger børn - Lokale og Anlægsfonden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?