Rum der bevæger børn - Lokale og Anlægsfonden

22
På billedet til venstre ses Frederik den 6. som kronprins i 1782. Påklædningen og posi-
tionen afspejler rokokkotidens stil med fornem paryk, højhælede sko og lang frakke.
Omgivelserne ses som fjern baggrund, der understøtter en civiliseret stilstand. På billedet
til højre er der pludseligt sket noget. Vi er nu i 1802, og i mellemtiden har verden set den
franske revolution og hørt om Rousseau. Drengen bærer ikke paryk, skoene er til aktivitet,
og kroppen er i gang, i bevægelse. Og ikke mindst: Drengen er ude i det fri. Det er hofma-
ler Jens Juel, der er ophavsmand til begge billeder. 23 Det Kgl. Bibliotek.
Oplysningstiden fik direkte indflydelse på skolegangen i Danmark, da regeringen i
1789 nedsatte en kommission “Til de danske skolers bedre indretning”. Børn blev
opfattet som uskyldige og uansvarlige væsner, som nænsomt skulle formes af de
voksne til at blive gode og nyttige samfundsborgere. Den filantropiske tankegang,
som fulgte i kølvandet på den franske revolution, aftog dog efterhånden og blev
afløst af en vis skepsis. Skoleloven fra 1814 var derfor renset for en række af oplys-
ningstidens filantropiske tanker, og i praksis undergik pædagogikken kun gradvis
mindre forandringer. Undervisningen bestod af terperi og udenadslære fjernt fra
Rousseaus tanker om sansning og erfaring som grundlag for forståelse, og pæ-
dagogikken bestod stadig for en god del af frygten for prygl. Skoleloven indførte
undervisningspligt for alle fra 6-7 års alderen og indtil konfirmationen. Hensigten
med skolen var undervisning og opdragelse af børn, så de kunne blive til gode ret-
skafne mennesker i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske lære og til
nyttige borgere i staten.