Rum der bevæger børn - Lokale og Anlægsfonden

organisatoriske og institutionelle felter, ligesom både offentlige, halvoffentlige og
private byggerier er repræsenteret. Samtidig har det dog været et udvælgelseskrite-
rium, at eksemplerne skulle have en kant, der gør dem anderledes og interessante,
men derved netop ikke repræsentative. Formålene med byggerierne varierer derfor
fra børnekulturhusene og daginstitutionerne, hvor målet med bevægelse er et mål i
sig selv, til skolerne, hvor bevægelse legitimeres som en del af skolens læringsmål.
Legelande er et koncept, der ligesom en række it-løsninger er udviklet med henblik
på kommerciel profit, og som sådan står i modsætning til foreningsinitierede og
kommunale projekter som fx gymnastik- og bevægelseslandskaber målrettet mod
børn. Sanselige og sociale oplevelser, motoriske og sundhedsmæssige gevinster og
præstationsfremmende og kulturelle værdier er eksempler på mere gennemgående
temaer i de fremhævede eksempler på god og nytænkende praksis.
Til sidst rettes blikket fremad mod next practice med henblik på at diskutere, hvor-
dan man kan skabe en fortsat udvikling af rum, der bevæger børn. Hvordan sikrer
man, at der i nyt byggeri bygges i børnehøjde, hvor børns særlige ønsker og behov
tilgodeses? Et svar herpå er, at man inddrager dem tidligt i processen og spørger,
hvad de gerne vil have. En anden mere kulturradikal kritik er, at man er tilbøjelig til
at ville have mere af det, man kender, og i virkeligheden ikke ved, hvad man gerne
vil have. I stedet for at bekræfte og reproducere kendte bevægelsesvaner kan rum
også udfordre og åbne for nye kropslige praksisser.
BevægelseslandskaB i Børnehøjde
hvorfor skrive en bog om rum, der bevæger børn?
Jeg har i mange år været aktiv leder og instruktør i
min lokale gymnastikforening, og selvom vi har haft
fantastiske faciliteter med en specialhal indrettet kun
til gymnastik, så har faciliteterne ofte sat begrænsningerne
for den fortsatte udvikling. For fem år siden
nedsatte Vejlby Idræts Klubs gymnastikbestyrelse et
haludvalg, der skulle undersøge mulighederne for at
skabe bedre rammer for gymnastikken. Det blev hurtigt
klart for udvalget, at hvis vi skulle fortsætte udviklingen
af gymnastikken, skulle vi sigte mod noget andet end
den eksisterende hal, som er indrettet med henblik på
at opfylde kravene til international konkurrencegymnastik.
Den næste beslutning, der blev truffet, var,
at vi skulle rette os mod den største gruppe af vores
medlemmer, nemlig børnene. overskriften på den
første projektbeskrivelse hed: tarzanland – VIKs nye
gymnastikhal. reaktionerne på projektet var allerede
fra begyndelsen positive, men da vi blev konfronteret
med, om det var et nyt Bonbon-land, vi ville lave, stod
det klart, at vi måtte arbejde mere med at formulere visionerne.
Arbejdet med visionerne og de efterfølgende
studieture i ind- og udland samt konsulentbistand fra
Lokale- og Anlægsfonden gjorde det klart, at lignende
gymnastikfaciliteter til børn ikke fandtes. Selvom blikket
blev vendt mod andre idrætsgrene, var resultatet
det samme. Efterhånden stod den overraskende konklusion
klar. Idéen med at bygge idrætsfaciliteter målrettet
til børn var helt unik. I skrivende stund nærmer
vi os målet. om en måned tager vi første spadestik til
verdens måske første gymnastik- og motorikhal – kun
til børn. Nogle af refleksionerne fra den fem år lange
proces kan læses her. I afsnittet om ‘gymnastik- og bevægelseslandskaber
for børn’ beskrives og illustreres
Vejlby Idræts Klubs bud på, hvordan et bevægelseslandskab
i børnehøjde skal se ud.
Indsigten fra mit frivillige engagement i gymnastikforeningen
med at udvikle et bevægelseslandskab i
børnehøjde og mit professionelle virke som leder af
VIA university colleges Videncenter for Børn og unges
Kultur har dannet afsættet til denne bog. gennem
dette arbejde har jeg fundet mange svar og endnu flere
spørgsmål. Målet med denne publikation er at formidle
praktiske erfaringer og teoretisk viden til voksne til
glæde for børn.
11