Rum der bevæger børn - Lokale og Anlægsfonden

24
Idrætsbyggeri til børn
Oplysningstidens nyvakte interesse for børn og bevægelse udmøntede sig i 1800-tal-
let i en række udendørs anlæg, der kunne udfordre børnenes motorik, og som kom
til at danne forbillede for senere tiders legepladser og gymnastiksale. Idrætsbygge-
riet i Danmark kan med en vis rimelighed beskrives igennem fire faser, hvor de tre
første – forsamlingshusene, gymnastiksalene og idrætshallerne – i et retrospektivt
perspektiv har et meget ensartet arkitektonisk og rumligt udtryk. Den sidste fase,
som her bliver betegnet som ‘De nye rum’, ser ud til at være mere forskelligartet i
sin form.
Forsamlingshusene
Fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet begyndte nye idéer om
oplysning at vinde frem. Man har talt om skiftet fra en statsborgerlig oplysning til
en folkelig-national oplysning. 25 Filosofisk byggede tankegodset især på tyskeren
Herders forestilling om, at folket ikke var at betragte som almuen, de dovne og pri-
mitive, men selve grundlaget for en nations særlige ånd. Folkeviserne, eventyrene
og poesien i det hele taget var udsprunget af dybe, kollektive erfaringer. Begrebet
folk var således helt centralt og koblet med idéen om nationen som omdrejnings-
punktet for folkelivet. Den fælles historie, det fælles sprog og de fælles myter gjorde
folket til den grundsten, hvorpå samfundet skulle bygges. I Danmark var det først og
fremmest Grundtvig, der fremførte denne nye folkelighedsforståelse. For ham var
det vigtigt, at oplysning ikke kom fra lærde, men at den voksede fra folket selv, dvs.
nedefra. Ved at tage dette ansvar på sig kunne et ægte folkeliv vokse frem. Højsko-
len var en central instans for disse nye tanker. Her kunne den folkelige oplysning
komme til udfoldelse gennem dialogisk vekselvirkning, sang, tale og fordybelse
uden eksaminer. Andelsbevægelsen, de mange foreninger på landet og som nævnt
især højskolerne var udløbere af denne folkelig-nationale tanke. Især efter krigen i
1864, hvor Danmark mistede dele af Sønderjylland og blev en egentlig nationalstat,
kom der gang i denne bevægelse. Det var dette Foreningsdanmark, der satte gang
i det første store byggeboom af idrætsfaciliteter. På godt 25 år blev der fra 1875 og
frem bygget op i mod 1.000 forsamlingshuse i Danmark. Forsamlingshusene blev
bygget både til kroppen og ånden. Foredragsforeninger, ungdomsforeninger, højsko-
lebevægelsen, andelsbevægelsen, riffelforeninger og gymnastikforeninger var nogle
af de flittige initiativtagere og brugere. Det var imidlertid overvejende unge karle
og piger, der nød godt af forsamlingshusene og deltog i gymnastikforeningernes
aktiviteter. “Op til 1920 var den frivillige idræt især for de voksne, og børn under 14
år var her en sjældenhed. Dengang var der en “naturlig” opdeling. Børn havde idræt
i skolen, voksne i fritiden”. 26
Idrætsbevægelsens første byggeboom gik således helt udenom børn og deres særlige
behov. Til gengæld kom forsamlingshusenes indretning til at danne inspiration for
etableringen af gymnastiksale ved landets folkeskoler.