Bro kontra tunnel

Sidstnævnte er tilfældet for Storebæltstunnelen. I nærværende screeningsrapport er der
for de løsningsforslag, der alene indeholder en jernbanebro forudsat, at der skal forefindes
en redningsvej, som samtidig kan tjene som gang- og cykelsti. Foretrukne løsninger og
krav drøftes med Banedanmark og Beredskabet.
Flugt- og indsatsvejen i vejtunnelen er svarende til broløsningen. Dog skal der, såfremt
der er dobbeltrettet trafik etableres et galleri, hvor trafikanter kan flygte i tilfælde af f.eks.
brand.
Indsatsvejen for en hændelse eller ulykke på jernbanen er enten via vejen, et galleri eller
alternativt via det ikke uheldsramte jernbanerør. Sidstnævnte kræver, at jernbanetrafikken
for en dobbeltsporet løsning er adskilt i separate rør, og at der etableres specialudstyr til
beredskabsindsatsen som nævnt for broløsningen.
2.5 Funderingsforhold
De geotekniske forhold i området er beskrevet i forbindelse med planlægning af
Storstrømsbroen (1931 boringer) og Farø Broerne (1966 boringer).
Under planlægningen af Storstrømsbroen blev der bl.a. udført geotekniske undersøgelser
for en "vestre linjeføring", som er beliggende ca. 1,5 km vest for den eksisterende
Storstrømsbro. Den eksisterende Storstrømsbro er beliggende i den "østre linje". Det
aktuelle projektareal er beliggende mellem disse to linjer. Grundlaget er selvsagt af ældre
dato og indeholder ikke de detaljer og den præcision, som nutidige geotekniske
undersøgelser har.
De få relevante boringer fra 1966 er stort set beliggende i de samme linjer. Disse boringer
er helt nutidige.
Det vurderes, at det geotekniske grundlag, som er til rådighed på nuværende tidspunkt, er
tilstrækkeligt til at give en god vurdering af funderingsforholdene i denne fase.
Den geologiske model er kendetegnet ved lokalt nogle få meter gytje, organisk sand eller
blot sand, et ca. 10 m tykt lag af glacialt moræneler ofte underlejret af smeltevandsler
eller smeltevandssilt, og herunder er der konstateret skrivekridt. Herudover er der i og
under moræneleren sandlag og sandlommer. Ud fra boringerne og undersøgelserne ved
Farø Broerne, vurderes det, at der har været en dyb, formentlig smal erosionsrende i
Storstrømmen, som senere er fyldt op med sand.
Erfaringen fra 1931 var, at underbunden i den østre linje, hvor Storstrømsbroen nu ligger,
er stærkere end den vestre linje. Dette bekræftes af 1966 boringerne. I forbindelse med
Farø Broen er skrivekridtet blevet beskrevet som slamkalk, hvilket måske betyder, at
skrivekridtet er svagere, end skrivekridt generelt er.
Med generelt 10 m moræneler øverst må man opfatte denne som den naturlige
funderingsjord, hvor direkte fundering er mulig. Selv om moræneleren kan være ret svag
(relativt til andre moræner) må man stadig betragte den som funderingsjorden, omend
man på grund af de små vingestyrker i den vestre linje bør nedgradere
funderingsforholdene fra "udmærket byggegrund" / "god byggegrund" til "god
Ny forbindelse - Storstrømmen 9
Bro kontra tunnel - Screeningsrapport