Magt og Afmagt - Kierkegaard og Nietzsche spejlet i ... - Dialektika.dk

More documents

Recommendations

Info

gaard. Endvidere finder vi hos en forfatter som Blixen en anskueliggørelse af, hvilke konse- kvenser det har at leve ud fra den formulerede filosofi – eller ikke at gøre det. Det vil ikke være muligt indenfor rammerne her at give en udtømmende analyse af forfatterskabet. De i denne sammenhæng vigtigste tanker hos Blixen, vil jeg søge at formulere ud fra Kardinalens første Historie og Samtale om Natten i København samt Peter og Rosa 5 , hvor dog kun den sidste vil blive mere grundigt behandlet. De to første vil overvejende tjene til at spore ind på denne. Desuden et efterfølgende afsnit om centrale tanker og motiver, hvor jeg søger at uddybe min opfattelse af Karen Blixens univers ud fra mere spredte sideblik rundt i forfatterskabet. En mere udførlig analyse af det findes hos Mogens Pahuus i Karen Blixens livsfilosofi, Livet Selv, Det gode liv og Livsfilosofi, hvor jeg har fundet meget stof til inspirati- on og eftertanke; ikke blot angående Karen Blixen, men for dette essay i sin helhed. Først dog nogle vagabonderende tanker, som ikke relaterer sig til bestemte tænkere, men skal tjene til afklaring af spørgsmål, der beskæftiger mig – og de svar, jeg søger belyst hos Blixen, Nietzsche og Kierkegaard. Heri indgår en række begreber, der oftest tænkes i metafy- sisk rammer og som jeg ikke mener at kunne undvære, selv om jeg søger at forstå dem ud fra elementære og alment menneskelige erfaringer. Den hjemløse transcendens At mennesket biologisk set er et dyr, synes der ikke grund til at bestride. Når vi alligevel føler os anderledes end – eller endog hævet over – jordens øvrige skabninger, kan det måske have sin berettigelse: vi er formentlig enestående deri, at vi livet igennem er bevidste om dødens uafvendelighed. I denne viden, at mennesker vi holder af og vi selv med lever i et ukendt tids- spand mellem skabelse og tilintetgørelse, ligger kimen til dét, som i mine øjne er menneskets adelsmærke: livet er os dyrebart; det ligger os stærkt på sinde og må forvaltes med omhu! Dyrebart i en grad, der ofte ligger hinsides fornuftens fatteevne. Hvad fik fx fangerne i na- zi-Tysklands KZ-lejre til at holde ud? Når alt lover snarlig død og stadig lidelse, kan det un- dre, hvordan livsmod og håb dog ikke helt har ladet sig knægte. Hvorfra denne ukuelige livsvilje under så ekstreme forhold? Forhold, det næppe er muligt fuldt ud at forstå uden selv at have oplevet dem. Vi har talrige vidnesbyrd om den gru, der har præget store dele af men- neskehedens nyere historie. Fra de homeriske epopéer og de grumme beretninger i Bibelens GT over Anne Franks Dagbog frem til dagens bombastiske nyhedsformidling via massemedi- 5 De to første findes i værket Sidste Fortællinger, henholdsvis p. 9-29 og p. 281-301; den sidste indgår i Vinter- Eventyr, p. 174-203. I de følgende afsnit citeres herfra. Side 10
erne, hvor rædslen skifter geografi i ét væk. Men den bevarer sin umiskendelige karakter af netop rædsel. Og alle stifter vi, jævnt ofte tidligt i livet, bekendtskab med død og lidelse. Født i fredelige tider og et roligt land er det måske typisk det enkeltstående tilfælde; til gengæld også det nære. Og da kan vi begynde at fatte det. Kun det konkrete rammer os i egentlig for- stand; allerede Jumbojettens 217 ulykkelige er for abstrakt: en ubehagelig historie, der nok kan ryste os, men hovedsageligt som et infamt og utidigt memento mori. „No one here gets out alive,“ som Jim Morrison formulerede det. 6 Bevidstheden om egen forgængelighed; at det kan være slut i morgen eller år frem i tiden; at afslutningen kan komme så hurtigt og uventet, så den næppe bliver opfattet; eller som det definitive punktum efter et længere tidsrum præget af smerte og lidelse – alt dette taler for, at mennesket må have en usædvanlig evne for at få det bedst mulige ud af ’en bedrøvelig historie’. Det mener jeg også kan være og ofte er tilfældet. Først vil jeg dog hæfte mig ved det pa- radoksale forhold, at mennesket tilsyneladende er det eneste levende væsen, der kan have problemer med at få ’tiden til at gå’. Og dog synes vi til alle tider at have haft en forestilling om og en dyb længsel efter udødelighed… Hvad gør vores hund, hvad gør løven på savannen, når ingen fare truer og intet behov mel- der sig med krav om aktivitet? De flader ud, sover – og kan fortsætte dermed, længe og i op- højet ro. Det er, som evner de for en stund at løfte sig ud af tilværelsens faste greb, uforbehol- dent give sig hen i en tryghed, naturen ellers er så ganske karrig med. Tilsyneladende uden den efterfølgende fortrydelse, som mennesket typisk vil plage sig selv med: et spild af den knap tilmålte tid. Aktivitet for aktivitetens egen skyld, legen, kender de nok til; den har dog funktioner: optræning af færdigheder i jagt og kamp, social integration etc. Hvad kan man overhovedet forstå ved en sådan floskel som at ’slå tiden ihjel’? Mildt sagt et snurrigt udtryk; så aparte som det at kede sig, midt i bekymringen over det korte liv og længslen efter udødelighed. Men det er jo reelt nok, at vi kan gribes af kedsomhed; i sin yder- ste konsekvens resulterende i egentlig livslede, hvor kontakten til livet er brudt. Da ligger det tomt og øde for vort ’indre øje’, rummer ingen appel. Livet er blevet stumt, er ophørt med at kalde på os, tale til os: en indre død, hvor kroppen nærmest på trods fortsætter sine vante funktioner. Denne menneskets urgamle drøm om udødelighed og evne til at udholde lidelse sat op mod kedsomhed og livslede, kalder på min undren. Hvordan kan dette paradoks rummes ikke blot i samme væsen, som art betragtet, men også i den konkrete person, den enkeltes levede liv? 6 Five to One, på albummet Waiting for the Sun, 1968 Side 11
Page 1 and 2: Magt og Afmagt - Kierkegaard og Nie
Page 3 and 4: Konklusion, 2. del.................
Page 5 and 6: hendes fortællinger, hvor tekstens
Page 7 and 8: Indledning Siden mennesket formentl
Page 9: Men selv om svaret måske ’kun’
Page 13 and 14: gaard udtrykte det. „De store for
Page 15 and 16: dag for at knytte sig til en fortid
Page 17 and 18: ler sig trængt: „Det er ikke ret
Page 19 and 20: etaler regningen og tager hunden me
Page 21 and 22: Også han er truffet. Da hun er kø
Page 23 and 24: „De vågnede og smilede til én,
Page 25 and 26: indsigt; en udvidet forståelse af
Page 27 and 28: Altså moderniteten som forløb og
Page 29 and 30: strende og situationsorienterede, u
Page 31 and 32: gøre slægten ære; moderen en kun
Page 33 and 34: et menneskeliv og dets muligheder.
Page 35 and 36: for at være, heller ikke mennesken
Page 37 and 38: Hun er foruroliget herover. Også f
Page 39 and 40: sen. Til den anden side er Rosa: he
Page 41 and 42: ingen af dem ind: „Strømmen gik
Page 43 and 44: Blixen har forsøgt at indfange alt
Page 45 and 46: fangen, blive berusede af forårets
Page 47 and 48: forblevet deri, - vilde han have sk
Page 49 and 50: ligt“, der lyder. Et udtryk for,
Page 51 and 52: Djævel og de dermed synonyme magte
Page 53 and 54: havde ventet dem, eller en Smule me
Page 55 and 56: ham at udbedre skaden og da han vå
Page 57 and 58: vi kan finde i verden har ikke rod
Page 59 and 60: „Stolthed er Bevidstheden om, og
Page 61 and 62:
og inspirator. Venskabet med Aage H
Page 63 and 64:
muligheder, hvis udfald vi selv er
Page 65 and 66:
„das Ding an sich“, hvor fænom
Page 67 and 68:
lykkes. De begrænsende faktorer er
Page 69 and 70:
af „hinsides-stræberne“. Krist
Page 71 and 72:
Stadier på livets vej Drivkraften
Page 73 and 74:
et redeligt forhold til sig selv og
Page 75 and 76:
Han kan ikke andet, vel vidende, at
Page 77 and 78:
eagere, søge at afværge den. Den
Page 79 and 80:
dybe vand, uden fast grund under f
Page 81 and 82:
den der elskede Gud, blev større e
Page 83 and 84:
satte en’. En magt, som Blixen to
Page 85 and 86:
„Vi maa præge Livet mens vi har
Page 87 and 88:
frem af den (…)“ 115 Hun er end
Page 89 and 90:
grundstemning i livet, som er ved a
Page 91 and 92:
Vinduet overfor fanger min opmærks
Page 93 and 94:
Konklusion, 2. del Lidelsens proble
Page 95 and 96:
ud fra fornuften, bruger Nietzsche
Page 97 and 98:
som det vigtigste i livet: „Det,
Page 99 and 100:
Litteraturfortegnelse Bjørnvig, Th
Page 101 and 102:
Thielst, Peter: Livet forstås bagl
show all

Magt og Afmagt - Kierkegaard og Nietzsche spejlet i ... - Dialektika.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?