Magt og Afmagt - Kierkegaard og Nietzsche spejlet i ... - Dialektika.dk

Den filosofiske klangbund
Det fælles tankegods i Kierkegaards, Nietzsches og Blixens univers, vil jeg først skitsere her,
for så at trække nogle hovedlinier i de to førstes forfatterskaber, som jeg opfatter dem; idet jeg
tager afstand fra en alt for bogstavelig læsning af Nietzsche og prøver at problematisere en
traditionel tolkning af Kierkegaards ’æstetiker’, som jeg mener ofte er forenklet, ikke helt
dækkende. Endelig vil jeg i konklusionen søge at runde af ved at sammenholde, hvad jeg me-
ner at have fundet hos Blixen i de foranstående afsnit med de elementer, som jeg lægger vægt
på hos Nietzsche og Kierkegaard; henholdsvis hovedafsnittene ’Omvurdering af alle værdier’
og ’Stadier på livets vej’
Selvsagt kan der ikke sættes en skarp sondring mellem livssyn og menneskesyn, men lidt
firkantet udtrykt mener jeg at finde en kobling mellem på den ene side Nietzsches livssyn: det
livsbekræftende, udtrykt ved begreber som ’viljen til magt’ og ’amor fati’; at værdierne skal
søges i det dennesidige, udtrykt ved begrebet ’Gud er død’. Efter det videnskabelige gennem-
brud og den efterfølgende oplysningstid kan de færreste give mening til en instans hinsides tid
og rum. Finde styrke til det store Ja, som runger gennem hele Nietzsches forfatterskab; be-
grunde en etik herpå. Gud er ikke alene død, vi har selv dræbt ham! Og på den anden side
Kierkegaards menneskesyn: det lagdelte og splittede menneske, udtrykt ved begreber som ’at
blive et Selv’ og ’at grunde gennemsigtigt i den magt, som satte en’. Et projekt, som kun kan
lykkes ved at opretholde denne magt, selv om den er ’et kors for tanken’ og fører til en for-
dring om ’at afdø fra verden’. Nok er Kierkegaard tilbøjelig til at vende sig mod det hinsidige;
alligevel er også han en Ja-siger deri, at menneskets opgave tillige omfatter det, at skabe en
enhed ud af det tvetydige og dobbelte i livet; at udholde den spænding som består i at være
’en syntese af endelighed og uendelighed, timelighed og evighed, nødvendighed og frihed’.
At Blixen allerede fra sin ungdom har læst Nietzsche, synes godtgjort af hendes talrige bi-
ografer, hvorimod jeg ikke kan finde belæg for, at hun har beskæftiget sig meget med Kierke-
gaard udover denne passage i et brev til Thomas Dinesen: „Læs forresten ogsaa Søren Kier-
kegaard, selvom du maaske vil synes han er lidt indviklet (maaske ogsaa lidt gammeldags for
Dig!) Vi har i hver Fald „Enten-Eller“ hjemme. Jeg tror ikke, at noget Menneske kan læse
ham med Eftertanke uden at gribes af ham. Han var et ærligt menneske og led under det;
maaske vil Du i hans Opfattelse af „Den Enkelte“ finde noget af Dig selv.“ 52
Forfattere som Henrik Ibsen og Poul M. Møller har hun uden tvivl beskæftiget sig med, be-
læst som hun var. Den første var påvirket af Kierkegaard og sidstnævnte var dennes mentor
52 Breve fra Afrika, bd. I, p. 280
Side 60