Magt og Afmagt - Kierkegaard og Nietzsche spejlet i ... - Dialektika.dk

More documents

Recommendations

Info

opstå, hvormed den hellenske „vilje“ holdt et forklarelsens spejl frem for sig. Sådan retfær- diggør guderne menneskelivet, idet de selv lever det – den eneste tilfredsstilllende teodicé.” 65 Med Sokrates og Platon sker der en løsrivelse og selvstændiggørelse af det apollinske, en splittelse mellem fornuft og vilje, som gør livet umuligt: vi får en transcendent verden og ab- solutte idéer. Et fastlåst perspektiv, som ikke kan anfægtes. I den græske tragedie kunne lidel- sen og splittelsen fastholdes samtidigt med en bekræftelse af livet. I modsætning til Schopen- hauer ser Nietzshce ikke vejen frem i askesen, men gennem en genfødsel af den æstetiske kultur. „I den dionysiske dityrambe ægges mennesket til den højeste potensering af alle sine symbolske evner; noget endnu aldrig følt vil udtrykke sig, en tilintetgørelse af mayas slør, en væren ét som genius for arten, ja, for naturen.” 66 Mennesket har en ny symbolverden behov. I et senere tilføjet kritisk forord til Tragediens fødsel, definerer Nietzsche værkets tungeste spørgsmål som: „Hvad betyder, set under livets optik – moralen? …” 67 „Livets optik“ byder på uendeligt mange fortolkningsmuligheder: perspektiver. Hverken kunsten, moralen, religionen eller videnskaben kan levere et eviggyldigt svar: ’Sandheden’. Hver især giver de ét bestemt perspektiv på verden og hvor et sådant vinder monopol, får vi et ideal, men ideologierne vil altid være en begrænsning af os selv. Når vi fortolker verden, sker det på et grundlag: en psykologisk, historisk eller fysiologisk betinget baggrund i vort eget liv: det er vores vilje til at give mening til verden, der kommer til udtryk. Jo flere perspektiver vi er i stand til at anlægge, jo mere mening kan vi give tilværelsen. Når tilværelsen får mening, er vi i stand til at forstå og derigennem skaffe os indflydelse og beherske: magt. ’Viljen til magt’ er således menneskets iboende evne og trang til at fortolke og dermed give mening til verden. Viljen som sådan er blind: det dionysiske. Først når det apollinske kommer til, den formgivende evne, bliver den brugbar: en syntese er nødvendig. Hvoraf så den ulyksalige frakobling af viljen, hvorved fornuften mister sit indhold, bliver abstrakt og begrebsmæssig? Slavemoralen Nietzsche analyserer den måde, hvorpå ’viljen til magt’ finder sin naturlige og konkrete ud- foldelse. Det sker hos ’de fornemme’: Homers kriger, sagatidens helte, romerrigets ædle og renæssancemennesket er de tilbagevendende eksempler. Her bliver ’det gode’ defineret som det, der fremmer livet; giver styrke og kraft til at klare sig i tilværelsen: det, som får livet til at 65 Ibid., p. 50 66 Ibid., p. 47-48 Side 66
lykkes. De begrænsende faktorer er ’det onde’: svigtende jagtlykke, fejlslagen høst, overmæg- tige modstandere i krig. Alt, hvad der får livet til at mislykkes. Men denne ligefremme opfattelse af godt og ondt, herremoralen, forvanskes gennem ’de svages’ opstand: slavemoralen og ressentimentets nig og nad. Drivkraften er her misundelse over den andens lykke, men den omtolkes og udlægges som medlidenhed: ’det gode’ er at føle med de svage, hjælpe dem og være ydmyg i forhold til egen lykke og succes; ’det onde’ er egoismen og selvhævdelsen. De fornemme har ’ret’, de svage kræver ’ret’ – og vil i længden kunne få det i kraft af at være overmægtige i antal. Og fordi de er de snedigste. Umiddelbart kan det virke som en plæderen for junglelovens gyldighed, men det vil nok være at undervurdere Nietzsche. I kristendommen ser han et eklatant eksempel på slavemoralen og borer dybt i psykologien bag den. Det er i mindre grad Jesus og evangeliets ’glade budskab’, han retter sig mod, men kirken som institution og frem for alt præsterne må holde for – i egenskab af at stå bag en forvrænget tolkning af Jesu forkyndelse. „– Jeg vender tilbage, jeg fortæller kristendommens ægte historie. – Allerede ordet »kristendom« er en misforståelse –, i grunden var der kun én kristen, og han døde på korset. »Evangeliet« døde på korset. Hvad der fra dette øjeblik kaldes »evangelium«, var allerede modsætningen til det, han levede: et »dårligt budskab«, et dysangelium.” 68 Nietzsche opfatter Jesus som et handlende menneske, der gennem sine gerninger viser, hvad der er godt og ondt; også, gennem det han ikke gør. Men lige siden har man talt om, hvad der må opfattes som godt og ondt. „At reducere dét, at være kristen, kristeligheden, til et anse-for-sandt, til et rent bevidsthedsfænomen, vil sige at negere kristeligheden.” 69 Det er en abstraktion, en psykologisk selv-misforståelse, hvor den kristne lære hævder godt og ondt, som noget, der er. Men den kristne adskiller sig fra andre ved at handle anderledes: Luthers ord om ’retfærdiggørelse ved troen alene’ vendes om: til alle tider vil den ægte kristendom være mulig, men kun gennem levet praksis; troen gør det ikke: den skal konkretisere sig i liv. Et liv, der udfolder sig i denne verden, andre gives ikke: „»Himmeriget« er en hjertets tilstand – ikke noget, som kommer »over jorden« eller »efter døden«.” 70 Jeg vil ikke videre følge Nietzsches sprudlende og veloplagte angreb på kristendommen, men mener, at han værket igennem giver et godt eksempel på, hvordan fornuft og vilje spaltes fra hinanden i en værgen sig mod det liv, der ofte går mennesket imod. Et liv, hvor det kan 67 Ibid., p. 31 68 Antikrist, p. 50 69 Ibid., p. 51 Side 67
Page 1 and 2:
Magt og Afmagt - Kierkegaard og Nie
Page 3 and 4:
Konklusion, 2. del.................
Page 5 and 6:
hendes fortællinger, hvor tekstens
Page 7 and 8:
Indledning Siden mennesket formentl
Page 9 and 10:
Men selv om svaret måske ’kun’
Page 11 and 12:
erne, hvor rædslen skifter geograf
Page 13 and 14:
gaard udtrykte det. „De store for
Page 15 and 16: dag for at knytte sig til en fortid
Page 17 and 18: ler sig trængt: „Det er ikke ret
Page 19 and 20: etaler regningen og tager hunden me
Page 21 and 22: Også han er truffet. Da hun er kø
Page 23 and 24: „De vågnede og smilede til én,
Page 25 and 26: indsigt; en udvidet forståelse af
Page 27 and 28: Altså moderniteten som forløb og
Page 29 and 30: strende og situationsorienterede, u
Page 31 and 32: gøre slægten ære; moderen en kun
Page 33 and 34: et menneskeliv og dets muligheder.
Page 35 and 36: for at være, heller ikke mennesken
Page 37 and 38: Hun er foruroliget herover. Også f
Page 39 and 40: sen. Til den anden side er Rosa: he
Page 41 and 42: ingen af dem ind: „Strømmen gik
Page 43 and 44: Blixen har forsøgt at indfange alt
Page 45 and 46: fangen, blive berusede af forårets
Page 47 and 48: forblevet deri, - vilde han have sk
Page 49 and 50: ligt“, der lyder. Et udtryk for,
Page 51 and 52: Djævel og de dermed synonyme magte
Page 53 and 54: havde ventet dem, eller en Smule me
Page 55 and 56: ham at udbedre skaden og da han vå
Page 57 and 58: vi kan finde i verden har ikke rod
Page 59 and 60: „Stolthed er Bevidstheden om, og
Page 61 and 62: og inspirator. Venskabet med Aage H
Page 63 and 64: muligheder, hvis udfald vi selv er
Page 65: „das Ding an sich“, hvor fænom
Page 69 and 70: af „hinsides-stræberne“. Krist
Page 71 and 72: Stadier på livets vej Drivkraften
Page 73 and 74: et redeligt forhold til sig selv og
Page 75 and 76: Han kan ikke andet, vel vidende, at
Page 77 and 78: eagere, søge at afværge den. Den
Page 79 and 80: dybe vand, uden fast grund under f
Page 81 and 82: den der elskede Gud, blev større e
Page 83 and 84: satte en’. En magt, som Blixen to
Page 85 and 86: „Vi maa præge Livet mens vi har
Page 87 and 88: frem af den (…)“ 115 Hun er end
Page 89 and 90: grundstemning i livet, som er ved a
Page 91 and 92: Vinduet overfor fanger min opmærks
Page 93 and 94: Konklusion, 2. del Lidelsens proble
Page 95 and 96: ud fra fornuften, bruger Nietzsche
Page 97 and 98: som det vigtigste i livet: „Det,
Page 99 and 100: Litteraturfortegnelse Bjørnvig, Th
Page 101 and 102: Thielst, Peter: Livet forstås bagl
show all

Magt og Afmagt - Kierkegaard og Nietzsche spejlet i ... - Dialektika.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?