Magt og Afmagt - Kierkegaard og Nietzsche spejlet i ... - Dialektika.dk

Blixen har forsøgt at indfange alt, hvad hun opfatter som de væsentlige betingelser for et vel-
lykket liv.
Mere problematisk er portrættet af Rosa. Hun fremstilles som noget frygtsom af natur, der-
til forfængelig, selvoptaget og ganske lunefuld; ikke nogen flatterende karakteristik og en god
baggrund for at lade hende træde i Judas’ fodspor. Alligevel mener jeg, at der ligger andet og
mere bag portrættet: hele tiden anes også en varme og en evne til opfyldelse hos hende. Hvor-
dan finder det udtryk? Implicit gennem skildringen af Peters betagelse og desuden i forholdet
til stedmoderen, Eline, hvem Rosa er tilbøjelig til at tage parti for imod sin fader, præsten.
Den famøse belønning for at svigte Peter er også et udslag heraf. Eline har et ønske om at
købe en ko, som en nabo har til salg for 30 rigsdaler. Rosa har ikke opnået dette beløb for
egen vindings skyld; hun slår to fluer med ét smæk og hjælper den lidt magtesløse Eline med
at trumfe dette ønske igennem. Allusionerne til Judas-skikkelsen er ikke en fordømmelse af
Rosa, snarere er det en omtolkning af den bibelske figur. Som Rosa tænker, da hun associerer
sig selv med Judas: „(…) de maatte have været saa gode Venner, at det faldt dem naturligt at
kysse hinanden. Hun havde ikke kysset Peter, – og nu vilde de aldrig komme til at kysses, –
og det var den eneste Forskel mellem hende og den evig fortabte Discipel.“ Hun hæfter sig
ikke ved svigtet, men ved venskabet – og føler sig fattig i forhold til Judas: hun har ikke selv
nået at vise og leve sine følelser ud overfor Peter!
I En opbyggelig Historie får vi en vigtig distinktion hos Blixen: „Manden og Kvinden er to
aflaasede Skrin, og det ene indeholder Nøglen til det andet.” 17 Dermed menes ikke, at mand
og kvinde er utilgængelige for hinanden, men at de af natur er forskellige og hver især intet er.
Alt, hvad der hos Peter er frigjort af kræfter i fortællingens løb, må have en hensigt: at bringe
Rosa i blomst. Også hun har et væsen, en natur, der stræber efter at blive bragt til udfoldelse.
Og i En Baaltale med 14 Aars forsinkelse fås en længere udredning af Blixens syn på de to
køn – en sand lise at læse for en kuldslået ætling af de år, hvor pigerne formummede sig i
dynejakkernes slatne appel eller kedeldragtens ditto og under triumf forkyndte ’knudeman-
den’. Hovedtanken i dette essay er, at al lykkelig inspiration 18 udspringer af forholdet mellem
kønnene og det anføres at „Mandens tyngdepunkt, hans væsens gehalt, ligger i, hvad han i
livet udfører og udretter, kvindens i, hvad hun er.” 19 Rosa har ingen mulighed for at forstå,
hvordan der for Peter ingen modsætning er mellem hans følelser for hende og hans trang til at
erobre verden; derfor må hun i første omgang føle sig svigtet af ham.
17 Vinter-Eventyr, p. 256
18 Inspiration har en særlig betydning hos Blixen; tæt knyttet til begrebet nåde. Jvf. Skygger paa Græsset, p. 91
og fortællingen Ehrengaard i Karneval og andre Fortællinger, p. 438 og 452.
Side 43