Bacheloropgave

Mette Meisner Rønkel, k07mero Bacheloropgave 25. maj 2010
Ved vejleder Steffen Knak-Nielsen
I dette eksempel er der for eksempel tale om en moment-to-moment overgang i det første viste sæt rammer
og en subject-to-subject overgang i det andet. Bemærk at der både er closuremellem rammesættene og i
rammesættene, da der logisk set er overgange mellem alle panelerne i en tegneserie. Et rammesæt er derfor
blot et udtryk for bruddet på en række af ens overgange, som for eksempel skiftet fra moment-to-moment til
en subject-to-subject overgang på den ovenstående side.
Den samme inddeling i mindre segmenter kan, efter min mening, foretages i undersøgelsen af films opbygning.
Hvis man meget groft inddelt ser en scene eller sekvens som svarende til et af de påkrævede sæt, og hvert cut
eller take i denne sekvens som en eller flere rammer, er det dermed muligt at se på overgangene i og mellem
disse ud fra McClouds metode, og på denne måde kan jeg fastslå, om der er en lighed i den narrative brug af
dem. Jeg har derfor anvendt closure-modellen til at se på en udvalgt sekvens fra filmen Amélie 17 for at
bekræfte at det er muligt at overføre og anvende closure-begrebet til dette medie. Jeg har valgt netop denne
film, idet den indeholder flere montager af små cuts, der gør den velegnede til at se på overgange. Allerede
inden titelskærmen er der en ”introduktion” af hændelser op til filmens titelnavngivende hovedperson fødes,
og det er denne sekvens jeg bruger til at anvende closure-metoden på.
Amélie og closuretanken: en test af metoden
Introduktionen kan inddeles i fire separate, urelaterede minihistorier, der kun har det til fælles, at de finder
sted på samme tidspunkt samme år hvilket bliver fortalt via voiceover. Overgangen mellem hver af disse
minihistorier er derfor, som det næsten siger sig selv, enten non-sequitur eller scene-to-scene overgange alt
efter hvor meget vægt seeren lægger på de informationer der gives i den nævnte voiceover. Jeg vælger dog her
at kalde dem scene-to-scene, idet jeg mener at bedømmelsen bør ske ud fra det samlede hele.
De to første minihistorier der bliver vist i denne sekvens består kun af én scene og har derfor ikke nogen
yderligere overgange, men de to sidste består begge af flere scener, og dette betyder at der findes yderligere
overgange mellem hvert cut i scenen. Den tredje minihistorie giver således et eksempel på en subject-tosubject
overgang, fra en ældre mand til den opslåede adressebog han sidder med. Den fjerde indeholder
derimod ikke blot scene-to-scene overgange mellem de tre dele den kan inddeles i, men også en action-toaction
overgang i midten i form af en hastigt fremskridende graviditet. Opsat på en grafisk overskuelig måde
ser overgangene i den introducerende scene til Amélie således ud, illustreret med screencaptures fra hver del
af de små selvstændige historier:
17 Filmens fulde originaltitel er Le fabuleux destin d'Amélie Poulain, men jeg refererer til den ved den almindeligt kendte
internationale titel i denne tekst.
Side 16 af 38