Bacheloropgave

Mette Meisner Rønkel, k07mero Bacheloropgave 25. maj 2010
Ved vejleder Steffen Knak-Nielsen
tilstand? Svaret ligger her i brugen af de grafisk spatiale relationer. Selvom rammerne er animerede er de
stadig arrangeret på den traditionelle måde inden for tegneserier, hvor hver ramme skal ses i forhold til de
foregående for at give narrativ mening. Det, at animationen holder sig inden for afgrænsede felter på siden og
er inddelt i små afsnit der svarer til hvert cut, viser tydeligt at handlingen udspiller sig spatialt, og dermed er
der tale om en tegneserie efter min definition.
Denne animerede side fra Dead winter er et eksempel på en tegneserie som har adopteret filmens
uforanderlige tidsfremstilling, i hvert fald delvist, ved at fratage en stor del af tvivlen om hver hændelses
varighed. Men idet der er mellemrum mellem panelerne, de såkaldte gutters, til stede har læseren stadig
mulighed for at lade varigheden af forløbene manipulere. Især den sidste del af den animerede side lader tiden
være mere elastisk som tegneseriens tid normalt er det. Her bliver hele siden en kort overgang sort, og det
eneste der kan ses er en serie lydord der afløser hinanden, hvoraf der her er vist et af de første i rækken:
Et eksempel på elastisk tid i et afsluttet loop hentet fra sidste del af animationen på Dead winter side 300. Bemærk
at hele resten af siden er sort på dette tidspunkt, samt at de viste lydord afløses af andre fra venstre mod højre.
Denne sekvens afløses af det sidste animerede panel, hvor personerne nu har flyttet sig. Læseren bliver ikke
vist dette skift i location, så den tid der er forløbet mellem det viste øjeblik og det efterfølgende er uvist, og
derfor op til den individuelle læser at estimere på samme måde som det normalt gøres i en tegneserie.
Så selvom det råderum der er til fortolkningen af tidsforløbene er formindsket, er det ikke forsvundet helt, idet
panelerne stadig er til stede. De spatiale relationer mellem rammerne er således ikke blot vigtige for
bestemmelsen af, om der er tale om en tegneserie, men de tillader også at den afbrudte animation kan læses
på samme måde som den resterende, normalt udformede tegneserie på trods af forskellen mellem
tegneseriens pladsafhængige fremstilling af tid og animationens, der er bundet til realtiden.
I forlængelse deraf vil jeg konkludere, at der animation generelt kan anvendes i digitale tegneserier, når blot
den er inddelt i paneler eller på anden måde består af opdelte områder. Nu da dette er afklaret er jeg dermed
klar til at se på nettegneserier der ikke kun afviger i deres brug af animation men også i anvendelsen af andre
”fremmede” elementer.
Side 25 af 38