Bacheloropgave

Mette Meisner Rønkel, k07mero Bacheloropgave 25. maj 2010
Ved vejleder Steffen Knak-Nielsen
I andre tilfælde er animationen med til at drive historien fremad, som i den foregående stribe, hvor figurernes
gåen er forstærket ved at være animeret hvilket kan ses i denne gengivelse.
Eksempel på handlingsforstærkende animation, vist med to screencaptures af en stribe fra Gastrophobia. 24
Både den førstnævnte stemningsforstærkende, og den lige omtalte handlingsforstærkende, animation kan
findes i andre digitale tegneserier, men som jeg har vist her, er animationstypen ikke afhængig af animationens
formål, da begge disse tilfælde var anvendt i uafbrudt animation. Jeg vil se mere på betydningen af specifikke
typer loops ganske snart, men først vil jeg vende tilbage til hvorfor denne animationsmetode tillader læseren at
opfatte de animerede dele som tegneserier, på trods af at de som før beskrevet tilføjer træk, der umiddelbart
strider mod den måde man læser tid i tegneserier. McCloud skriver om animation og lyd at:
"Looped sound and motion can be incorporated into a webcomic without disrupting the basic
flow of panels, because readers intuitively get that comics-style sense of past, present and
future in such sequences. Even though the loops cover a span of time, rather than an instant in
time like most comic panels, we still read them as representing a steady state between the
panels on either side" 25
Han peger altså, ligesom jeg, på at loopet animation ikke bryder med den måde læseren opfatter forløbet af
den fortalte tid i de digitale tegneserier, da alle forandringer sker mellem rammerne. På trods af bevægelsen,
er et panel derfor altid udtryk for en tilstand, idet de handlinger der foretages ikke har noget start- eller
slutpunkt, og dermed er uendelige. Animationen bliver altså ikke opfattet som en bevægelse, så meget som
den bliver opfattet som ideen om den bevægelse der bliver vist, og derfor svarer animationen i uendelige loops
til de bevægelser tegneserier kan vise. Bevægelsen i uendelige loops bliver med andre ord ikke set som
bevægelse, da læseren sel bestemmer læsehastigheden, på trods af den realtid der er indbygget i animationen.
Det er det der gør denne type animation så velegnet til at anvende i nettegneserier. Men der findes også
eksempler på digitale tegneserier der benytter andre typer animation, hvilket jeg nu vil se på.
24
Her hentet fra http://gastrophobia.com/index.php?date=2009-08-21 den 22/5 2010
25
Scott McCloud Making Comics kapitel 5½ side 11, fundet på
http://www.scottmccloud.com/makingcomics/five_half/large/11.html
Side 21 af 38