Bacheloropgave

More documents

Recommendations

Info

Mette Meisner Rønkel, k07mero <strong>Bacheloropgave</strong> 25. maj 2010 Ved vejleder Steffen Knak-Nielsen Som det ses i dette citat fra Ralph Stephensons bog The animated film anvender animerede film oftest realfilms overgange: ”Cartoons often do have ”shots,” and ”cuts” between the shots, but only to the extent that a cartoon simulates real live-action. The cuts (or other transitions such as fades, wipes, iris-in-andout) are simply drawn into the film, an imitation of the techniques of live-action photography.” 19 På baggrund af disse lignende narrative overgange vil jeg dermed mene, at closure-begrebet også kan anvendes som metode til undersøgelse af animation med samme succes. I forlængelse af dette tolker jeg det til, at animation og tegneserier gør brug af closure der ligner hinanden nok til, at der ikke burde være overgangsmæssige problemer i skabelsen af et narrativt forløb, der anvender tegneseriernes grafisk-spatiale fortællemetode sammen med animations tidsforankrede. Konvergens i praksis: Tegneserier, animation og lyd mødes Da jeg nu har vist, at det er overensstemmelse mellem tegneserierne og animationens narrative overgange, og det derfor er teoretisk muligt at lave meningsfyldte blandingsformer, er det på tide at jeg ser på hvordan disse konvergenser er blevet håndteret i praksis på internettet. Men dette skridt mod undersøgelsen af egentlige animerede nettegneserier repræsenterer et nyt problem der skal overkommes, nemlig den forskel der er på, hvordan de forskellige medier fremstiller den fortalte tid. Tidsproblemet: elastisk og statisk tid mødes I flere af sine tekster nævner McCloud, at rum i tegneserier mere eller mindre ubevidst læses som tid, da tegneserien ellers kun viser "snapshots" af bestemte øjeblikke. Som han viser i Understanding comics kan det samme billede derfor udtrykke forskellige tidsforløb alt efter sammenhængen, da læseren ikke kan se selve handlingen, men kun det viste udsnit af den. 20 En række faktorer i og omkring en ramme har dermed indflydelse på hvordan tidsforløbet læses, som McCloud demonstrerer det med dette eksempel: 19 Stephenson, Ralph: The animated film s. 11 20 Dette afsnit bygger på McClouds bøger, nærmere bestemt Understanding comics s. 94-98, Reinventing comics s. 206 og Making comics s. 54-55. Side 18 af 38
Mette Meisner Rønkel, k07mero <strong>Bacheloropgave</strong> 25. maj 2010 Ved vejleder Steffen Knak-Nielsen Et eksempel på varierende tidsopfattelser af samme handling ud fra varierende faktorer, Fra McClouds Understanding comics. 21 Fordi tid i tegneserier delvist afhænger af læserens opfattelse af forløbet, er den fortalte tid 22 dermed løsrevet fra realtiden, sådan at styrken, hastigheden og ikke mindst forløbet af et slag for eksempel kan bedømmes ud fra reaktionen af den ramte person eller materiale, tilstedeværelsen af eventuelle bevægelseslinier samt andre faktorer, som rammens form, der også kan have indvirkningen på læsningen af hændelsen varighed. I animation derimod kan tilskueren se handlingen, og han eller hun kan derfor ikke tolke den til at vare kortere eller længere tid ud fra sammenhængen, den sete tid er lig den "skete" tid. Med andre ord: hvor den tid en hændelse tager, er flydende i tegneserier, er hændelsens tidsforløb fastfrosset og dermed uforanderlig i animation. Denne store forskel på fremstillingen af tid gør, at de to medier ikke umiddelbart burde lade sig blande, selvom deres visuelle udtryk oftest er meget lig hinanden, men alligevel lykkes det for nogle at kombinere dem i en form, hvor resultatet umiddelbart ser ud til at være læseligt som tegneserie på trods af disse forskelle. Men hvad ligger til grund for, at det kan lade sig gøre? 21 McCloud: Understanding comics s. 99 22 Se Christiansen, Tegneseriens æstetik s. 72-75. Side 19 af 38
Page 1 and 2: Mette Meisner Rønkel, k07mero Bach
Page 17: Mette Meisner Rønkel, k07mero Bach

Bacheloropgave

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?