Bacheloropgave

Mette Meisner Rønkel, k07mero Bacheloropgave 25. maj 2010
Ved vejleder Steffen Knak-Nielsen
Undersøgelse af hybridtegneserierne, del 1
Hvad er tegneserier?
For at få en forståelse af hvordan fremstillingen af tid fungerer i tegneserier, og hvilke mulige konsekvenser der
er ved at iblande animation, er det først nødvendigt at forsøge at forstå hvad der adskiller tegneserier fra andre
medier, som eksempelvis film og litteratur. Dette spørgsmål er der brugt mange kræfter på at besvare i
faglitteraturen omkring tegneserier allerede inden mediet begyndte at optræde digitalt. 6 Men nu er det om
muligt blevet vigtigere at finde et tilfredsstillende svar på spørgsmålet, idet de udvidede muligheder for
mediekonvergens på internettet betyder, at tegneserien som medie måske risikerer at forsvinde i mødet med
animationen og andre ”fremmede” elementer.
Spørgsmålet om kendetegn: Hvad er det særlige ved tegneserier?
En almindelig beskrivelse af tegneseriers forhold mellem tekst og billeder siger, at disse to elementer
tilsammen skal udtrykke mere, end de kan hver for sig for at der er tale om en tegneserie. 7
Dette er et tilbagevendende forsøg på at formulere et unikt træk ved tegneserier, som dog ikke fungerer
særligt godt i praksis, da tegneserien langt fra er det eneste medie der kan anvende tekst og billeder sammen
for at fortælle historier. Så trods af at der er forsøgt at lægge vægt på, at tegneserien er et af de få medier hvor
det er en fast del af fortælleformen, fungerer tekst og billeder simpelthen ikke som en definition. For det første
findes eksempler på tegneserier hvor der ikke anvendes tekst 8 , men grunden ligger hovedsageligt i at
”anvendelsen af tekst og billeder” ikke ekskluderer de nævnte andre visuelle medier, der anvender tekst til at
supplere billeder på forskellige måder. Hvis en film for eksempel bliver spillet tilpas langsomt og med
undertekster, vil den kunne kaldes en tegneserier hvis man anvender denne ”brug af tekst og billeder” som
definition. Det samme gør sig gældende for illustrerede tekster, billedbøger og lignende fortælleformer. Det er
netop forskellen mellem disse medier, der anvender nogle af de samme elementer, men på forskellige måder,
som er centralt for denne del af min undersøgelse.
Da det i praksis må regnes som nærmest umuligt at fortælle en historie uden tid, kan det narrative forløb i alle
medier dermed, med rimelig sikkerhed, ses som en udvikling i fortællingens tid. Dermed er det narrative
forløbs placering et interessant sted at starte med at se på fremstillingen af tid i forbindelse med min
undersøgelse af de digitale tegneserier.
I tegneserier ligger det narrative forløb, som jeg her vil vise, i billederne. Dette er hvad der adskiller dem fra
andre fortællinger, hvor både tekst og billeder anvendes. Denne placering af historiens udvikling kan nemmest
eksemplificeres ved eksistensen af de førnævnte pantomime-tegneserier, hvor der ikke findes tekst i noget
6 Stort set al faglitteratur om tegneserier kan nævnes som eksempel på dette, blandt andet Bent Værges Se på tegneserier
(1984) og Hans-Christian Christiansens Tegneseriens æstetik (2001) for blot at nævne et par danske eksempler.
7 Se f.eks. Christansens Tegneseriens æstetik side 34-35 hvor denne opfattelse omtales.
8 Såkaldte ”stille-” eller ”pantomimetegneserier”, som jeg vil vende tilbage til senere.
Side 8 af 38