CAHORS | FRANKRIG | KR. 65,00

CAHoRS
på Vej til ny SuCCeS
De stemningsfulde passager med gamle
bygninger findes overalt i Cahors.
når solen står højt på himlen og man har
været ude på en lang spadseretur, er det en
stor fornøjelse at sætte sig et skyggefuldt
sted med fødderne i vand.
4
sygdommen oidium, som angreb vinmarkerne
og gjorde deres vine udrikkelige.
på den tid var der allerede udviklet en
tæt relation mellem Bordeaux og Cahors
ud fra nødvendighedens princip. Cahors
producerede sorte og kraftfulde vine, og
Bordeauxs ”blodfattige” og til tider anonyme
bordvine havde brug for en hjælpende
hånd, så selvom der stod Bordeaux på etiketten,
kunne der være store andele Cahors
10 VinoVenue I CAHoRS
eller andre distrikter i flasken. Fra 1851 til
1877 voksede den del af landbrugsjorden
i Cahors, der var lagt ud til vinmarker til
58.000 hektar, en vækst på mere end 50
procent. til sammenligning er der i dag
4.300 hektar, så det var en enorm produktion,
der fandt sted i de år. Da priserne oven i
købet fulgte med op, var der ingen grænser
for velstanden.
Det ene slot efter det andet blev opført
midt ude i vinlandet af hovedrige bønder,
der levede livet som grever.
i eftertiden er der god grund til at glæde
sig over denne usædvanlige udvikling, for
når man bevæger sig rundt i landskabet, er
det som at køre rundt i et eventyrland.
Men velstanden fik en ende, og da
det gik ned ad bakke, foregik det med en
hastighed, ingen havde forestillet sig. Det
første angreb af phylloxera, den frygtede
jordlus, som lagde vinproduktionen øde i
europa i sidste halvdel af 1800-tallet, kom
til Cahors i 1877. på bare fem år blev alle
vinmarker ødelagt, og produktionen gik
fuldstændig i stå.
Som om det ikke var nok, besluttede
indflydelsesrige politikere og erhvervsfolk
at etablere en jernbane. Det lyder måske
ikke så slemt, men resultatet blev, at alle
de mænd som havde ernæret deres familier
ved at fragte gods på floden mellem Cahors
og havnen i Bordeaux, stod nu uden job
og praktisk taget uden mulighed for finde
anden beskæftigelse.
Det er ikke vanskeligt at forestille sig,
hvilken fattigdom disse to på hinanden følgende
omvæltninger medførte.
i årene der fulgte, blev Cahors en skygge
af sig selv. Den eneste rigdom, der var
tilbage efter phylloxeraens hærgen, var den
enestående arkitektur, velstanden havde
efterladt. De stolte gamle familier, der drev
ejendommene var imidlertid ikke så lette at
slå ud af kurs.
på trods af al modgang holdt de ejendommene
ved lige, og genplantede en del
af markerne med podede vinstokke, som
var modstandsdygtige over for jordlusen.
Første halvdel af 1900-tallet gik for Cahors,
som for resten af europa, med krig
og tabet af mange erhvervsduelige unge
mænd, og da anden verdenskrig endelig
fandt sin afslutning, skulle der ikke gå
mere end en halv snes år, før den næste katastrofe
væltede ind over distriktet.
i 1956 blev 99 procent af alle områdets
vinmarker slået ihjel af frostskader. Mange
andre steder i verden ville det formentlig
have betydet slut for altid, men ikke i Cahors.
endnu engang gik de gamle familier i
gang med at genopbygge produktionen med
stor flid og massive investeringer. i 60’erne
var arealerne stadig små, men en stigende
interesse for kvalitetsvine begyndte at give
vinavlerne nye forhåbninger, og langsomt
kom produktionen igen på fode.
en så intens arbejdsomhed kan ikke
andet end mane til respekt og beundring.
Generation efter generation har måttet
spørge sig selv, om det nu også var klogt
at fortsætte i samme spor som forgængerne.
Alligevel blev de ved. overbevisningen om
at jorden i Cahors er skabt til vindruer, har
været så stærk, at det har holdt hjulene i
gang.
Det er måske også vanskeligt at se, hvad
de små jordlodder langs lot floden ellers
skulle bruges til. Frugt og grøntsager er
naturligvis et af de indlysende svar, men
indtil for nylig var vejnettet for uudviklet
til at sende større mængder af sted til de
store byer.
nu har de imidlertid fået den nye motorvej
mellem toulouse og paris, som krydser
landskabet et par kilometer uden for Cahors
by.
Bare det nu ikke kommer til at gå, som
dengang jernbanen blev etableret. For det
kunne godt virke, som om heldet bare ikke
er med Cahors. eller også er de bare rigtig
heldige. De har alt det, vi andre gerne rejser
hundredevis af kilometer for at opleve:
Vin, autensitet, god mad og en natur der
byder på skønhed, ro og en mangfoldighed
af afvekslende indtryk. ■