CAHORS | FRANKRIG | KR. 65,00

CAHoRS
på Vej til ny SuCCeS
landskabet i Cahors er ikke intensivt
spækket med vinmarker. Det skifter med
frugt og traditionel afgræsning til dyrehold.
4
Men det betyder også, at vinene kommer
til at lægge sig tættere på smagen af de argentinske
vine. Avlerne har med andre ord
indset, at det er forbrugerne, de laver vin
til. Det var den indsigt, der for nogle år siden
gav stødet til udviklingen i Argentina.
en ting vil der dog næppe blive ændret
på foreløbig: Kunstvandingen! i Argentina
styrer de produktionen på marken helt ned
til mindst detalje, og det er tilladt at benytte
kunstvanding. Det er det ikke i Cahors.
Her må naturen råde, og så må forbrugerne
leve med den forskel, det giver.
i 2008 viste genetiske undersøgelser
fra Australien, at Malbec er halvbroder til
Merlot. De har samme moder, Magdeleine
noir, som vokser i Charente, hvor der produceres
cognac. Malbecs far er prunelard,
der er en af druerne i Cahors nabodistrikt
Gaillac, og Merlots far er den mere udbredte
Cabernet Franc.
Malbec har fået sit navn fra en gartner,
der arbejdede med og solgte druen. Der
er meget der tyder på, at det fandt sted i
Medoc i Bordeaux. Det er relativ nyt, at
den bliver kaldt Malbec i Frankrig. i Cahors
hed den tidligere Auxerrois, og i loire
går den under navnet Cot. i andre regioner
16 VinoVenue I CAHoRS
hedder den Mauzat, Soumancigne, Grifforin,
Vesparol og prolongeau - der er ikke
noget at sige til, at argentinerne valgte det
mere simple Malbec.
i Cahors vokser Malbec i en jordbund,
der er præget af mergel eller ler og et højt
indhold af kalk. jorden dyrkes af 430 vinbønder,
og i modsætning til det meste af
Frankrig, har kooperativerne en meget lav
dækning af produktionen. De producerer
mindre end 20 procent af al den vin, der
bliver høstet i Cahors. ud af de 4.300 hektar,
der er anerkendt til AoC (Appellation
d’origine Contrôlée) produktion, bliver
3.700 hektar i dag anvendt. Den overskydende
jord bruges til sorter, der ikke er
godkendt inden for AoC systemet, som for
eksempel druer til hvidvin eller andre rødvinsdruer
end de godkendte.
Cahors blev tildelt AoC i 1971, og inden
for de rammer må der kun fremstilles
rødvin. Malbec skal være indeholdt med
minimum 70 procent, og de resterende 30
kan være Merlot og tannat. Merlot er en
af hoveddruerne i Bordeaux, og tannat er
hentet fra et af de andre distrikter i det sydvestlige
Frankrig, nemlig Madiran.
Malbec er i øvrigt anerkendt som blan-
Den smukke Malbec drue har fået mere end
50 andre navne. Blandt de mest kendte kan
nævnes Auxerrois og Cot.
dingsdrue i flere af Bordeaux’s klassifikationer,
for eksempel Bordeaux, Médoc,
Graves, Saint emilon, pomerol, Fronsac,
Sainte Foy Bordeaux og Côtes de Bourg,
så Malbec kan sagtens bryste sig af også at
være til stede i det fine selskab.
Cahors’ vine kommer ikke særlig vidt
omkring. ud af et salg på godt 20 millioner
flasker sælges de 80 procent i Frankrig, og
ud over paris og kysten mod Atlanterhavet
er det lokalt i selve Cahors vindistriktet, at
langt den største del af omsætningen finder
sted. De 20 procent af eksporten bliver
først og fremmest sendt over Atlanten
til Canada, som importerer fire gange så
meget som nummer to, Belgien. Danmark
og uSA ligger på en delt tredjeplads, men
væksten i uSA er væsentlig kraftigere, så
Danmark er formentlig i skrivende stund
henvist til en fjerdeplads.
Det er særlig beskæmmende, at Danmark
figurerer med den ubetinget laveste
gennemsnitlige indkøbspris i statistikkerne.
Sammenlignet med uSA og Canada
vil de danske indkøbere ikke ofre mere
end det halve på en flaske vin fra Cahors.
Derfor bliver de danske kunder sjældent
bekendt med vinene i den gode kvalitetsklasse
fra området. De får konsekvent tilbudt
vinene i det laveste segment.
Det er en skam, for allerede i det mellemste
prisleje hæver kvaliteterne sig tydeligt.
Her viser Cahors’ producenter, at de
kan gøre en stor forskel og fremstiller vine,
der er skabt til den lange lagring, hvilket
ikke er gældende for de billige vine.
Hvorvidt denne deprimerende udvikling
i relationen mellem Cahors og Danmark vil
forstærkes i de kommende år, eller om vi
har nået et lavpunkt, og skal til at bevæge
os opad igen, står hen som et ubesvaret
spørgsmål. Avlerne så gerne, at vi fik mere
opmærksomhed rettet mod deres vine.
Der er nemlig på grund af de stærke relationer
til Kongehuset et inderligt ønske
i Cahors om, at danskerne vil vågne op
og begynde at interessere sig for Cahors-
vinenes kvaliteter. ■