Rehabilitering: Fokus på den skadede og familien ... - Servicestyrelsen

14
Kampen for at få
en uddannelse
I 1999 fik Thomas Jensen en hjerneskade.
Han var fra starten fast besluttet på, at han
ikke ville gemmes af vejen på en pension, han
ville have en uddannelse - og få et stykke papir
på det, han kunne. Men det skulle vise sig at
være langt sværere, end han havde troet.
AF METTE TRIER,
INFORMATIONSMEDARBEJDER,
VIDENSCENTER FOR HJERNESKADE.
TEMA: REHABILITERING
“Thomas havde fundet ud af, at han ville være automekaniker,
og vi kontaktede derfor Teknisk Skole
for at spørge, om Thomas kunne blive optaget,
også selv om han har en hjerneskade,” fortæller
Anne Jensen, der er mor til Thomas, og som har
stået tæt ved hans side siden ulykken. Anne Jensen
forklarede skolen, at Thomas skulle have ekstra
hjælp for at kunne gennemføre uddannelsen, for
koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder
var og er stadig en del af hverdagen for Thomas.
Teknisk Skole bedyrede, at det ikke var noget problem,
de var vant til elever med både “ordblindhed
og nedsat hørelse.” En bemærkning der fik Anne
Jensen til at “koge inden i, for hjerneskader er jo
noget helt andet og kan slet ikke sammenlignes
med den type vanskeligheder,” fastslår hun.
Ulykken
Thomas blev hjerneskadet efter en trafikulykke. På
det tidspunkt var han 23 år, boede alene og var
godt i gang med en landbrugsuddannelse. Han kom
til bevidsthed efter at have ligget livløs hen en måned,
hvor lægerne spåede ham 50 procents chance
for at komme til sig selv igen - én af lægerne sagde
sågar, “at der ikke var noget at vente på” - “man ved
jo ikke, om det får nogen til at slukke for respiratoren,”
siger Anne Jensen rystet. Trods de dystre
perspektiver er han i dag en energisk og stædig,
ung mand, fuldt opsat på trods hjerneskaden at
dygtiggøre sig og få papir på det, han er værd.
Efter genoptræningsafdelingen på Skt. Hans Hospital,
som var det eneste sted, der havde plads til
Thomas, flyttede han hjem til sin mor. Lejligheden
blev opgivet og landbrugsuddannelsen ligeså.
For at få Thomas i gang igen kontaktede Anne
Jensen Hellig Anders Skolen i Slagelse, en specialskole
for mennesker med særlige vanskeligheder.
Thomas gik her to dage om ugen og genopfriskede
sine dansk- og matematikkundskaber; én dag om
ugen tog han til Filadelfia i Dianalund og fulgte edbundervisning.
Ca. et år efter ulykken hørte Anne Jensen om
Fjordbo 1) , og hun kontaktede kommunen i håb om
at få bevilget et ophold til sin søn der. Men sagsbehandleren
mødte dem med en snak om ‘ferie og
hvor brun hun skulle være’. “Vi følte ikke vi blev
taget alvorligt”, fortæller Thomas og hans mor.
“Desuden fik vi besked på, at der var tre måneders
sagsbehandlingstid, og at der ville gå endnu længere
pga. sommerferien, der stod for døren.”
Udsigten til at vente endnu ni måneder - et normalt
Fjorbo-ophold - før Thomas kunne komme videre
var nedslående. Anne Jensen besluttede derfor
at tage skeen i sin egen hånd. Hun gik direkte
til socialudvalgsformanden og forelagde sagen her.
Kort efter fik Thomas en ny sagsbehandler, som
“talte ordentligt” til dem, og som kørte sagen igennem
inden sommerferien. Thomas blev optaget på
Fjordbo i seks måneder. Opholdet blev siden forlænget
til ni måneder.
Støtteperson
På Fjordbo var to praktikperioder med til at afklare
Thomas mht. fremtidig uddannelse og jobønsker:
Han ville være automekaniker eller it-reparatør.
Efter Fjordbo var Thomas i stand til at klare sig
selv i en lille lejlighed. Han fik tildelt en støtteperson
af kommunen, som skulle rådgive og hjælpe med at
få det nye liv og hverdagen til at hænge sammen.
Støttepersonen havde aldrig arbejdet med senhjer-