Rehabilitering: Fokus på den skadede og familien ... - Servicestyrelsen

genoptræningsforløb
kører han på en almindelig cykel, men: “til sommer
skal jeg prøve at køre på min racercykel igen”,
tilføjer han forventningsfuldt.
På genoptræningsinstitutionen er det meget
brugt, at alle patienterne skal have en kalender:
“Men vi kører hjemmefra samme tid hver dag og
er hjemme samme tid - hvad skal vi dog bruge
sådan en til? Det skulle da være for at huske, om
vi skal have fysisk aktivitet om formiddagen eller
om eftermiddagen,” siger han.
Testen
Fra begyndelsen havde Jens et klart mål med sin
genoptræning. Han ville tilbage i arbejde. Men først
skulle han testes: “Det gik ud på, at jeg skulle lave
frugtsalat af tre forskellige slags frugter. Jeg skulle
også støvsuge en bil. Det kan man da ikke bruge
til at vurdere, om jeg kan vende tilbage til mit arbejde
som virksomhedsleder. - Bare det at man kalder
det en test!”, fortsætter han indigneret.
Han gjorde derfor mange indsigelser, men personalet
syntes testen var vigtig. Men han fastholder,
at hvis patienten er imod en test eller behandling,
skal han ikke påtvinges den. For øjeblikket
er han spændt på, om genoptræningsstedet vil
insistere på at lave en ny test, når han skal afslutte
genoptræningsforløbet.
Kvindesysler
Der er mange mænd, der bliver skadet, men som
regel er der kun er et par mænd og op mod en snes
kvinder ansat på genoptræningsstederne. Og det giver
vanskeligheder. For eksempel kan det være
svært for en kvindelig terapeut at vide, hvad der er
relevant træning for en kranfører, fremhæver Jens.
I genoptræningen er det almindeligt, at alle begynder
med at lave mad. Selv har Jens aldrig haft
problemer med at lave mad, det har han gjort meget
i sin tid. Derfor ønskede han ikke at bruge sin
genoptræning på det, men derimod ville han gerne
arbejde med edb og udvikle sit kendskab til det
lidt mere. Blandt de andre patienter var der også
en del, der gerne ville arbejde med pedelarbejde,
men det kunne kun lade sig gøre de dage, hvor det
mandlige personale var tilstede, og det var for sjældent,
ifølge Jens.
Kørekort
“Efter en skade vil de fleste mennesker gerne have
deres kørekort igen,” siger Jens, “men jeg fik at vide,
at jeg ikke måtte køre bil de første fem - seks måneder.
Jeg tog problemet op på genoptræningsinstitutionen
og sagde, at jeg gerne ville have kørekort
igen. Jeg ved ikke, om de syntes, jeg var for dårlig
til at køre, eller om de ikke selv har kørekort og
derfor ikke kan vurdere, hvad der skal til for at køre.
I hvert fald syntes de, at det var helt forkert, og
de ville sende mig til en hel masse prøver.
Jeg valgte derfor ikke at drøfte problemet mere
med dem, i stedet drøftede jeg det med overlægen
på sygehuset. Så fik jeg lov til at køre, og det gik
fint. Nu kører jeg selv, bare ikke så meget som før.”
Arbejde
Jens er overbevist om, at for den hjerneskadede er
det vigtigt at kunne fortsætte med at arbejde. Men
det er svært, når man hele tiden bliver konfronteret
med alt det, man ikke kan.
“De skal passe på, at lysten ikke forsvinder, for
er motivationen og lysten væk, dur det hele ikke,”
understreger han.
Jens troede først, han sagtens kunne komme tilbage
til sit arbejde, men han har måttet erkende,
at det ikke var så let, som han havde troet. I dag
har han taget afsked med sit gamle job som virksomhedsleder.
“Det var svært. Der går lang tid inden man accepterer,
at man ikke kommer tilbage.
Men nu er jeg kommet så langt, at det passer
mig fint, at jeg får et andet job. De ville først give
mig et flexjob, hvor jeg skulle leve op til en række
bestemte krav, men jeg vurderede, at jeg ikke havde
råd til endnu et nederlag. Så lige nu er jeg i arbejdsprøvning
i et skånejob, hvor jeg kører rundt
og interviewer ledere af virksomheder for at finde
ud af, hvordan de bedst kan tilpasse sig de dårligere
konjunkturer i branchen, og det har jeg det
godt med,” siger Jens. ■
Jens er et opdigtet navn.
Det rigtige navn er
redaktionen bekendt.
TEMA: REHABILITERING 9