Rehabilitering: Fokus på den skadede og familien ... - Servicestyrelsen

26
“Når vi redder livet for mennesker, der har fået en
svær hjerneskade, skal vi også gøre deres liv værd
at leve.” Det er denne tankegang, der ligger bag
amternes beslutning om at samle og dermed forbedre
den intensive rehabilitering af svært hjerneskadede.
For børn i Vestdanmark, der får en svær
hjerneskade, betyder amternes beslutning, at de
skal til Hammel Neurocenter. Og amternes satsning
synes allerede nu at bære frugt. Udover de egentlige
effektmålinger og efterkontroller vidner neurocentrets
årlige gensynsdage på neurocentret om,
at børnenes liv stadig ‘er værd at leve’.
AF INFORMATIONSMEDARBEJDER
JULIE RELSTED OG
FOTOGRAF LISBETH BRUUN,
HAMMEL NEUROCENTER
TEMA: REHABILITERING
“Hej se mig, jeg kan gå! Det havde du nok ikke troet
hva’ Badutski”? Den glade hilsen bliver råbt af
en 10-årig dreng, der for ikke så længe siden knap
nok kunne sidde selv. Klovnen Badutski svarer med
et stort knus og et dybtfølt “JAG ÆLSGER DAJ”.
Den lille scene finder sted ved den årlige gensynsfest
på HB1, Hammel Neurocenters børneafsnit.
Og det er ikke kun Badutski, der glæder sig
over drengens store fremskridt. I neurocentrets
største lokale står alle medarbejdere fra børneafsnittet
smilende og betragter det lille optrin.
Kort tid efter er det festpyntede lokale fyldt med
glade mennesker. Der bliver kysset, krammet, grint
og grædt, for det kalder på mange følelser, når familier,
der gennem mange måneder har været indlagt
sammen, genser hinanden.
“Det er tydeligt at se, at børnene stadig genvinder
færdigheder også efter at de er udskrevet. De
leger, griner og har fået glimt i øjet. Nogle af dem
er endda blevet så velfungerende, at de har overskud
til at hjælpe de andre, fortæller Troels Lyngbye,
der er overlæge på HB1.
Ideen med gensynsdagen opstod, dengang de
første børn skulle udskrives fra HB1. Forældrene
kunne ikke bære tanken om ikke at skulle se hinanden
og personalet mere, og derfor foreslog de,
at HB1 indførte en årlig gensynsfest. Dengang var
Den store
der ingen efterkontrol af børnene, og derfor tog afsnittet
imod ideen med kyshånd.
Stolt og glad
Efterkontrollen er nu systematiseret og så småt i gang,
men det ændrer ifølge overfysioterapeut på HB1 Winnie
Aborg ikke på traditionen med gensynsfesten.
“Til gensynsfesten får vi lejlighed til at se den
udvikling, der er sket med børnene i en mere naturlig
sammenhæng. Som fagperson bliver man
både glad og stolt, når man ser, at børnene og familierne
er kommet godt i gang med deres nye liv,
og den oplevelse vil vi ikke undvære,” siger hun.
Winnie Aborg understreger dog, at gensynsfesten
tjener andre formål, end at personalet og familierne
får lejlighed til at se hinanden igen. “Det er tydeligt,
at familierne også har brug for at holde kontakt med
hinanden og udveksle erfaringer. Det behov vil vi
gerne være med til at bakke op,” siger hun.
Selv om børneafsnittet har fået topkarakterer i
den forældretilfredshedsundersøgelse, afdelingen
lavede først på året, kan de ifølge Winnie Aborg
altid blive bedre. Og i den sammenhæng er gensynsfesten
også værdifuld:
“Mange gange sker der jo det, at det først er,
når man får det hele lidt på afstand, at man kan
se, at man måske havde brug for noget andet i én