Rehabilitering: Fokus på den skadede og familien ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

26 “Når vi redder livet for mennesker, der har fået en svær hjerneskade, skal vi også gøre deres liv værd at leve.” Det er denne tankegang, der ligger bag amternes beslutning om at samle og dermed forbedre den intensive rehabilitering af svært hjerneskadede. For børn i Vestdanmark, der får en svær hjerneskade, betyder amternes beslutning, at de skal til Hammel Neurocenter. Og amternes satsning synes allerede nu at bære frugt. Udover de egentlige effektmålinger og efterkontroller vidner neurocentrets årlige gensynsdage på neurocentret om, at børnenes liv stadig ‘er værd at leve’. AF INFORMATIONSMEDARBEJDER JULIE RELSTED OG FOTOGRAF LISBETH BRUUN, HAMMEL NEUROCENTER TEMA: REHABILITERING “Hej se mig, jeg kan gå! Det havde du nok ikke troet hva’ Badutski”? Den glade hilsen bliver råbt af en 10-årig dreng, der for ikke så længe siden knap nok kunne sidde selv. Klovnen Badutski svarer med et stort knus og et dybtfølt “JAG ÆLSGER DAJ”. Den lille scene finder sted ved den årlige gensynsfest på HB1, Hammel Neurocenters børneafsnit. Og det er ikke kun Badutski, der glæder sig over drengens store fremskridt. I neurocentrets største lokale står alle medarbejdere fra børneafsnittet smilende og betragter det lille optrin. Kort tid efter er det festpyntede lokale fyldt med glade mennesker. Der bliver kysset, krammet, grint og grædt, for det kalder på mange følelser, når familier, der gennem mange måneder har været indlagt sammen, genser hinanden. “Det er tydeligt at se, at børnene stadig genvinder færdigheder også efter at de er udskrevet. De leger, griner og har fået glimt i øjet. Nogle af dem er endda blevet så velfungerende, at de har overskud til at hjælpe de andre, fortæller Troels Lyngbye, der er overlæge på HB1. Ideen med gensynsdagen opstod, dengang de første børn skulle udskrives fra HB1. Forældrene kunne ikke bære tanken om ikke at skulle se hinanden og personalet mere, og derfor foreslog de, at HB1 indførte en årlig gensynsfest. Dengang var Den store der ingen efterkontrol af børnene, og derfor tog afsnittet imod ideen med kyshånd. Stolt og glad Efterkontrollen er nu systematiseret og så småt i gang, men det ændrer ifølge overfysioterapeut på HB1 Winnie Aborg ikke på traditionen med gensynsfesten. “Til gensynsfesten får vi lejlighed til at se den udvikling, der er sket med børnene i en mere naturlig sammenhæng. Som fagperson bliver man både glad og stolt, når man ser, at børnene og familierne er kommet godt i gang med deres nye liv, og den oplevelse vil vi ikke undvære,” siger hun. Winnie Aborg understreger dog, at gensynsfesten tjener andre formål, end at personalet og familierne får lejlighed til at se hinanden igen. “Det er tydeligt, at familierne også har brug for at holde kontakt med hinanden og udveksle erfaringer. Det behov vil vi gerne være med til at bakke op,” siger hun. Selv om børneafsnittet har fået topkarakterer i den forældretilfredshedsundersøgelse, afdelingen lavede først på året, kan de ifølge Winnie Aborg altid blive bedre. Og i den sammenhæng er gensynsfesten også værdifuld: “Mange gange sker der jo det, at det først er, når man får det hele lidt på afstand, at man kan se, at man måske havde brug for noget andet i én
FAKTA OM HB1 situation eller manglede noget i en anden. Og netop fordi gensynsfesten er meget uformel, oplever vi, at familierne ofte kommer til os med gode råd og ideer,” siger Winnie Aborg. Stor opbakning Første gang børneafsnittet holdt gensynsfest kom syv ud af ni familier. I år deltog 18 ud af 24 familier, og når der er så stor opbakning til gensynsfesterne, hænger det ifølge Winnie Aborg sammen med, at det en meget intensiv proces for både barn og familie at være indlagt på Hammel Neurocenter. “Selv om vi kan nå langt med genoptræningen, ved vi, at et barn med en svær hjerneskade ikke bliver det ‘gamle’ barn igen. Det er en både lang og smertefuld proces for forældrene at nå til den erkendelse. Det er vores opgave at støtte og hjælpe forældrene til at kunne håndtere de nye livsvilkår, og på den måde kommer personalet meget tæt på familierne,” siger Winnie Aborg. 36 børn har siden september 2000 været indlagt på Hammel Neurocenter. 36 familier fra hele Vestdanmark har fået vendt op og ned på deres liv, fordi deres barn har fået en alvorlig hjerneskade, og livet bliver aldrig det samme igen. Indtil for få år siden var børn med svære hjerneskader henvist til behandling på almindelige sy- HB1 er et af otte neurorehabiliteringsafsnit på Hammel Neurocenter. Det råder over 8 sengepladser. HB1 arbejder tværfagligt, sådan at hvert barn får et fast team, som sammen med forældrene lægger behandlingsstrategier og mål for barnet. Teamet består af en neuropædiater, sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut, neuropædagog, talepædagog, socialrådgiver og neuropsykolog. HB1 rehabiliterer børn med svær erhvervet hjerneskade fra Fyn og Jylland og er en vestdansk pendant til afsnittet på Hvidovre Hospital, som er beskrevet i Fokus 3/20021 Skaderne er typisk nyligt opståede. Det betyder, at børnene kommer til HB1, så snart de ikke længere har behov for ophold på en intensiv afdeling. Børnene henvises fra de neurokirurgiske afdelinger i Ålborg, Odense eller Århus eller fra den lokale børneafdeling. Ventetiden har indtil nu været ca. 11 dage. HB1 tilbyder konsulentbistand i ventetiden. 36 børn er blevet rehabiliteret på HB1. Af dem er tre udskrevet til døgninstitution, resten til hjemmet med støtteforanstaltninger. Den tid, børnene er indlagte på HB1, varierer meget, alt afhængig af hvor påvirkede børnene er, men den gennemsnitlige liggetid er tre måneder. Læs mere om HB1, behandlingsprincipper og forældresamarbejde på: www.hammelneurocenter.dk gensynsglæde gehuse og bagefter til de tilbud som amt og kommune har til børn med handicap. Det betød, at børnenes funktionsevne ikke blev systematisk genoptrænet, og det medførte ofte meget store frustrationer for familierne. I dag er situationen heldigvis en anden. Gennem intensive rehabiliteringsforløb på Hammel Neurocenters børneafsnit får de børn i Vestdanmark, der får en svær hjerneskade, optimale muligheder for genoptræning. Troels Lyngbye har behandlet svært hjerneskadede børn både før og efter neurorehabiliteringen blev samlet på Hammel Neurocenter, og han glædes over de vilkår som de hjerneskadede børn og deres familier bliver tilbudt nu. “Flere af de her børn kunne efter lang tid i en hospitalsseng tidligere se frem til et liv på institution. Her på Hammel Neurocenter er det kun tre ud af de 36 børn vi har genoptrænet, der ikke er udskrevet til eget hjem, “ siger Troels Lyngbye og fortsætter: “På HB1 er det vores fornemmeste opgave at sikre, at børnenes udviklingspotentiale udnyttes optimalt, så deres liv med en hjerneskade bliver så godt som muligt, og som læge og menneske er det vidunderligt at kunne konstatere, at tingene virker efter hensigten.” ■ TEMA: REHABILITERING 27
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Rehabi
Page 3 and 4: Svage led i genoptræningskæden Bl
Page 5 and 6: dette, at jo mere arbejdet speciali
Page 7 and 8: været en bevægelse fra ingenting
Page 9 and 10: genoptræningsforløb kører han p
Page 11 and 12: Disse og en lang række andre spør
Page 13 and 14: apopleksi del af behandlingskæden
Page 15 and 16: Anne Jensen har siden Thomas’ uly
Page 17 and 18: Q2learn forsøger vi hele tiden at
Page 19 and 20: og hvad så? forslag tegnes disse u
Page 21 and 22: 7. I de tre følgende øvetimer bli
Page 23 and 24: A-one Jørgen blev indlagt på apop
Page 25: Fakta For pårørende er klagerne o
Page 29 and 30: Filosofi, Etik, Videnskabsteori Så
Page 31 and 32: gen mellem amtslige og kommunale ti

Rehabilitering: Fokus på den skadede og familien ... - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?