Rehabilitering: Fokus på den skadede og familien ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

22 AF ESKILD FRØSHAUG PETERSEN, CENTERLEDER PÅ KURHUS. Rapporten “Rehabilitering af mennesker med traumatiske hjerneskader på Kolonien Filadelfia” kan hentes på www.akf.dk eller købes hos AKF Forlaget, Nyropsgade 37, 1602 København V, tlf. 33 11 58 12. TEMA: REHABILITERING Overvejende roser til Kurhus Den 175-siders lange rapport indeholder en uvildig evaluering af Kurhus fra institutionens start i 1997 – og til vi blev en selvfinansierende, etableret rehabiliteringsinstitution for et år siden. I evalueringen har Kjeld Høgsbro fulgt 29 klienter fra de blev udskrevet fra hospitalet og overført til Kurhus – og til de forlod stedet året efter. Der er tale om en altovervejende positiv evaluering: “Det er lykkedes at skabe et professionelt miljø, der kan fastholde omsorgsfunktioner, tillidsforhold og arbejdstilfredshed. Dermed er der skabt trygge rammer, som er en væsentlig forudsætning for klienternes personlige udvikling”, udtaler Kjeld Høgsbro og fortsætter: “Personalet har formået at skabe et sted, pårørende og klienter oplever som roligt, trygt og imødekommende. Alt i alt synes der at være tale om en konstruktiv kommunikation mellem faggrupperne og mellem ledelse og medarbejderne”. Kritik Men rapporten er også på nogle områder kritisk over for arbejdet på Kurhus: ● Arbejdet med de pårørende har været forbundet med en række vanskeligheder. ● Det tværfaglige arbejde kan forbedres, således at ‘mindre’ faggrupper – som pædagoger, socialrådgivere og psykologer – får større indflydelse på de enkelte rehabiliteringsforløb. ● Koordineringen af arbejdet med klientens hjemkommune er utilstrækkelig. Konsekvenser På Kurhus har vi i videst mulig omfang forsøgt at tage kritikken til efterretning: For det første er støtten til de pårørende intensiveret, således at vi nu tilbyder individuel støtte til den enkeltes familiemedlemmer. Assistancen gives af psykologer, socialrådgivere eller andre faggrupper – afhængigt af vanskeligheder og behov. Desuden tilbyder vi en række møder – bl.a. fire årli- “Professionel og kompetent”, sådan lød overskriften på den pressemeddelelse, som AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, udsendte i august 2002. Anledningen var udgivelsen af seniorforsker Kjeld Høgsbros rapport “Rehabilitering af mennesker med traumatiske hjerneskader på Kolonien Filadelfia”. Rapporten beskriver klienternes situation og vurderer det tværfaglige arbejde på Kurhus. ge internatweekender – hvor pårørende kan mødes og drøfte deres situation. På disse møder orienterer og rådgiver fagfolk om hjerneskader og om de psykiske og sociale konsekvenser for familien. For det andet har vi forsøgt at styrke samarbejdet mellem Kurhus’ mange faggrupper igennem en ændring af organiseringen af den daglige træning. Der er i dag tilknyttet et såkaldt miniteam til hver enkelt klient. I miniteamet er alle de faggrupper repræsenterede, som kan støtte klienten i at nå hans eller hendes mål. Ud over at disse miniteams muliggør en smidig og effektiv træning, synes strukturen også at sikre de små faggruppers indflydelse. For det tredje har vi opnormeret socialrådgiverne som et led i bestræbelserne på at sikre den bedst mulige koordinering mellem Kurhus og de instanser, der skal danne ramme om klienternes fremtidige tilværelse. Bedømt efter udtalelser fra klienter, medarbejdere, pårørende og samarbejdspartnere ser det ud til, at ændringerne har medført en styrkelse af Kurhus’ rehabilitering på de nævnte punkter. Og denne formodning vil forhåbentlig blive bekræftet, når vi inden for det næste år gentager de spørgeskemaundersøgelser, som har ligget til grund for AKFs kritik. Nytter det? Rapporten evaluerer ikke effekten af rehabiliteringen på Kurhus. Med andre ord besvarer den ikke spørgsmål såsom “Hjælper det noget? Får klienterne noget ud af opholdet på Kurhus? Gør Kurhus en forskel?” Sådanne spørgsmål er særdeles vanskelige at besvare. Ikke desto mindre er de altafgørende for den enkelte klient og hans eller hendes pårørende. I et forsøg på at synliggøre effekten af rehabiliteringen har vi selv igangsat undersøgelser, der kan anskueliggøre det udbytte, klienterne har af opholdet. Forhåbentlig vil disse undersøgelser også medvirke til, at vi forbedrer vores tilbud yderligere. ■
A-one Jørgen blev indlagt på apopleksiafdelingen efter at være blevet fundet i hjemmet af datteren dagen i forvejen. Han kunne ikke låse døren op for hende og sagde “ja, ja” uden at gøre noget kun iklædt hat, undertøj og sko. På apopleksiafdelingen starter den ergoterapeutiske optræning ud fra A-one metoden. For at få indblik i Jørgens vanskeligheder, påbegyndes observationen i spisestuen. Her kan Jørgen hverken finde service eller mad. Jeg tager derfor maden for ham, og vi sætter os ned på Jørgens stue, hvor han kan spise. Jørgen får gaflen i hånden, men holder omvendt og meget let på gaflen og forsøger nu at få gaflen under tallerknen. Derefter forsøger han at få mælk op af glasset med gaflen. Problemer af denne art opstår hver gang Jørgen stilles over for nye opgaver (opgaver som han normalt ville klare uden at tænke over det). Næste morgen træner Jørgen sammen med mig, hvordan han skal vaske sig, tage tøj på, børste tænder og rede hår. Efter nogle dage kender han nu badeværelset og benytter sine egne toiletsager. For at kunne undersøge ud fra A-one metoden, er det en forudsætning at omgivelser og ting er kendte. Jeg beslutter nu at bruge A-one, for at se hvilke dysfunktioner, der hindrer Jørgen i at klare sin personlige hygiejne. Det vil sige, at jeg observerer, hvad Jørgen foretager sig, efter at han har fået at vide, hvad han skal gøre. Både tøj, håndklæder, kam, tandbørste, tandpasta og krus lægges frem på forhånd. På stuen har Undersøgelsen udføres af ergoterapeuter med bestået eksamen efter A-one kursus. Det er en standardiseret, valid og pålidelig undersøgelse. A-one omfatter undersøgelse af den personlige hygiejne, påklædning, forflytninger, spisning og kommunikation. A-one i praksis A-one1) er en undersøgelsesmetode udviklet til mennesker med hjerneskader som apopleksi, kranietraumer og demens. Metoden er baseret på observation af almindelig daglig levevis (ADL), og ud fra dette tilrettelægges et træningsprogram. Det følgende er et eksempel på A-one i praksis med udgangspunkt i Jørgen2) , der har fået en blodprop i venstre side af hjernen. Jørgen har ingen fysiske symptomer. Jørgen fået at vide, hvad han skal og svarer “ja, ja”. Han kommer op af sengen uden hjælp og går hen til badeværelset, er lidt usikker på vej derhen, men finder det. Jørgen sætter sig ved håndvasken, men spørger først, om han skal sidde der (det er samme badebænk og sted, som han plejer at bruge). Han begynder at vaske overkroppen, men glemmer at tage undertrøjen af først. Han skal have hjælp til at få trøjen af, prøver selv først, men får armen ud af halsåbningen. Klarer derefter at vaske resten af overkroppen og får tørret sig med håndklædet. Jørgen tager kammen, kigger på den og reder håret i venstre side, men da han vil rede håret i højre side, kan han ikke få kammen til at vende rigtigt. Så ser han tandbørsten, kigger lidt usikkert på den og fører den så til håret. Bliver mundtligt forklaret, at han skal børste tænderne, men siger bare “ja, ja” og fortsætter med at rede håret med tandbørsten. I denne A-one undersøgelse observerede jeg, at Jørgen ikke ved, hvordan tandbørsten anvendes, hvilket kaldes “ideational apraksi”. Han forsøgte f.eks. at børste håret med tandbørsten. Jørgen havde også problemer med motorisk planlægning – han ville f.eks. tage fat i hårbørsten, men havde problemer med at vende den rigtigt, hvilket kaldes motorisk apraksi. Disse dysfunktioner giver Jørgen store problemer med at klare sin personlige hygiejne. A-one testen beskriver, hvilke dysfunktioner, der hindrer patienten i at være selvhjulpen med hensyn til ADL, og hvilken hjælp, der er behov for. Ud fra dette kan et træningsprogram nu tilrettelægges. ■ 1) A-one er opkaldt efter udvikleren: ergoterapeut Gudjun Arnadottir fra Island. Arnadottir Occupational Neurobehavior Evaluation 2) Casen om Jørgen baserer sig på et eksempel der kunne forekomme i virkeligheden, men som i dette tilfælde er fiktiv. AF ERGOTERAPEUTERNE HANNE MOSSKOV SØRENSEN OG ULLA STILLING PEDERSEN, APOPLEKSIAFSNITTET, HJØRRING SYGEHUS. TEMA: REHABILITERING 23
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Rehabi
Page 3 and 4: Svage led i genoptræningskæden Bl
Page 5 and 6: dette, at jo mere arbejdet speciali
Page 7 and 8: været en bevægelse fra ingenting
Page 9 and 10: genoptræningsforløb kører han p
Page 11 and 12: Disse og en lang række andre spør
Page 13 and 14: apopleksi del af behandlingskæden
Page 15 and 16: Anne Jensen har siden Thomas’ uly
Page 17 and 18: Q2learn forsøger vi hele tiden at
Page 19 and 20: og hvad så? forslag tegnes disse u
Page 21: 7. I de tre følgende øvetimer bli
Page 25 and 26: Fakta For pårørende er klagerne o
Page 27 and 28: FAKTA OM HB1 situation eller mangle
Page 29 and 30: Filosofi, Etik, Videnskabsteori Så
Page 31 and 32: gen mellem amtslige og kommunale ti

Rehabilitering: Fokus på den skadede og familien ... - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?