Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Vestlige</strong> <strong>Kattegat</strong> <strong>og</strong> <strong>tilstødende</strong> <strong>fjorde</strong> <strong>2002</strong><br />
I 2000 blev der igangsat en undersøgelse af de<br />
hydr<strong>og</strong>rafiske forhold i bugten med det formål, at<br />
få en større viden om strømforholdene i området <strong>og</strong><br />
dermed et bedre grundlag for at vurdere i hvor stort<br />
et omfang bugten er påvirket af udstrømningen fra<br />
Gudenåen.<br />
Strømforholdene i bugten er i dette tema undersøgt<br />
ved, at analysere materiale indsamlet ved en række<br />
hydr<strong>og</strong>rafiske undersøgelser i området i perioden<br />
april 2000 til januar 2001 <strong>og</strong> ældre datamateriale,<br />
samt gennem modelberegninger.<br />
8.1.1 Hevring Bugt<br />
Hevring Bugt er beliggende i hjørnet mellem Djurslands<br />
nordlige kyst <strong>og</strong> Nordjyllands østkyst op til<br />
nord for udmundingen af Randers <strong>Fjord</strong>. Bugten har<br />
siden 1989 indgået i det regionale overvågningspr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>og</strong> siden 1998 i det nationale overvågningspr<strong>og</strong>ram.<br />
Bugten er udpeget som internationalt<br />
fuglebeskyttelsesområde <strong>og</strong> EU-habitat område,<br />
fordi området udgør et vigtigt overvintrings- <strong>og</strong><br />
fældningsområde for havdykænder, specielt edderfugl,<br />
sortand <strong>og</strong> fløjlsand.<br />
8.1.1.1 Dybdeforhold <strong>og</strong> udveksling med<br />
<strong>Kattegat</strong><br />
Hevring Bugt er en forholdsvis lavvandet bugt på ca.<br />
250 km², der står i åben forbindelse med <strong>Kattegat</strong>.<br />
Udvekslingen af vand med <strong>Kattegat</strong> begrænses d<strong>og</strong><br />
i n<strong>og</strong>en grad af flere lavvandede flak, der omkranser<br />
bugten, figur 8.1.1-1. Middel vanddybden i bugten<br />
er 7-9 m, mens de to største flak der omgiver bugten<br />
er Boels Plade mod nord med en middel dybde på<br />
5-6 m <strong>og</strong> Tangen mod nord-øst med en vanddybde<br />
på 2-5 m. Strømningen til <strong>og</strong> fra bugten foregår<br />
primært gennem de tre dybere render, den smalle<br />
Vesterrenden med vanddybder på 7-8 m, »Skidtrenden«<br />
med dybder på 10-11 m ved indgangen<br />
til bugten <strong>og</strong> renden mellem Tangen <strong>og</strong> Djurslands<br />
nordkyst med dybder ned til 11 m. Sidstnævnte<br />
rende er i det følgende benævnt østrenden.<br />
Udvekslingen af vand med <strong>Kattegat</strong> <strong>og</strong> strømforholdene<br />
i bugten i øvrigt er styret af tilførslen af<br />
ferskvand fra Gudenåen, tidevands variationer, den<br />
lokale vind <strong>og</strong> de overordnede variationer i strømforhold,<br />
vandstand <strong>og</strong> saltholdigheder i <strong>Kattegat</strong>.<br />
Side 102<br />
8.1.2 Datamateriale<br />
8. Temarapportering<br />
8.1.2.1 Hydr<strong>og</strong>rafisk målekampagne 2000<br />
For at udvide det n<strong>og</strong>et sparsomme hydr<strong>og</strong>rafiske<br />
datagrundlag i Hevring Bugt blev der i perioden<br />
maj 2000 til januar 2001 gennemført en række<br />
supplerende hydr<strong>og</strong>rafiske målinger i bugten. For<br />
positioner se figur 8.2.1-1.<br />
Kampagnen omfattede:<br />
- kontinuert registrering af strømmen i flere<br />
dybder i et punkt i østrenden (17.11.20 00 -<br />
12.01.2001)<br />
- kontinuert registrering af saltholdighed <strong>og</strong><br />
temperatur i fire dybder på st. 190004 (16.05.<br />
- 20.12.2000). Denne registrering havde <strong>og</strong>så<br />
det formål, at skaffe data til at analysere mulighederne<br />
for at opstille randbetingelser til brug<br />
for den eksisterende hydrodynamiske model for<br />
Randers <strong>Fjord</strong>. I dag anvendes 14 dages profilmålinger<br />
af saltholdighed <strong>og</strong> temperatur til<br />
opstilling af randbetingelserne for densitetsvariationen.<br />
- gennemsejling af transekter med profilerende<br />
strømmåler <strong>og</strong> scanfisk til registrering af variationer<br />
i strømmen <strong>og</strong> saltholdigheden gennem<br />
bugten <strong>og</strong> på tværs af de render, der forbinder<br />
bugten med <strong>Kattegat</strong>.<br />
Beskrivelse af perioden maj 2000 - januar<br />
2001<br />
Året 2000 startede med kraftig vind fra vest <strong>og</strong> indstrømning<br />
til Østersøen. Sidst i marts aft<strong>og</strong> vinden <strong>og</strong><br />
opstuvet vand fra Østersøen strømmede ud gennem<br />
de indre danske farvande, d<strong>og</strong> mest koncentreret i<br />
den centrale <strong>og</strong> østlige del af <strong>Kattegat</strong> <strong>og</strong> mindre i<br />
Aalborg Bugt.<br />
I april var vinden skiftende, fra sidst i maj til sidst i<br />
juni blæste det op fra vest, mens perioden juli – midt<br />
september var forholdsvis rolig, fortrinsvis med vind<br />
fra vest. Perioden var præget af indstrømning til<br />
Østersøen.<br />
I september skiftede vinden retning til østlig. Fra<br />
oktober <strong>og</strong> året ud optrådte usædvanligt meget<br />
vind fra syd <strong>og</strong> syd-østlige retninger, figur 8.1.2-2.<br />
Resultatet var en kraftig udstrømning fra Østersøen,<br />
velblandede vandmasser <strong>og</strong> udskiftning af vandet,<br />
denne gang <strong>og</strong>så i den vestlige del af Aalborg<br />
Bugt.