Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Vestlige</strong> <strong>Kattegat</strong> <strong>og</strong> <strong>tilstødende</strong> <strong>fjorde</strong> <strong>2002</strong> 6. <strong>Vestlige</strong> <strong>Kattegat</strong><br />
udvikling i nettoeksporten af fosfor fra <strong>fjorde</strong>ne til<br />
det vestlige <strong>Kattegat</strong>. Effekten af den forbedrede<br />
spildevandsrensning i slutningen af 80’erne sl<strong>og</strong> i<br />
oplandet til <strong>fjorde</strong>ne, kraftigst igennem forud for den<br />
betragtede periode 1990-<strong>2002</strong> (figur 6.3.2-3).<br />
Den direkte tilførsel fra de åbne kystområder omfatter<br />
området fra det nordlige Djursland til Skagen.<br />
Bidraget fra det nordlige Djursland er mindre end<br />
3 % af den totale tilførsel. Der kunne i perioden<br />
1990-<strong>2002</strong> registreres et signifikant fald i fosfortilførslen<br />
fra den åbne kyst langs det nordlige Djursland.<br />
Bidraget fra de nordjyske kyster, der omfatter en<br />
række større åoplande <strong>og</strong> punktkilder, såsom Frederikshavn<br />
<strong>og</strong> en stor del af den østjyske fiskeindustri,<br />
udgør mellem 12-24 % af den totale tilførsel.<br />
Udviklingstendenser i perioden 1990-<strong>2002</strong> viser, et<br />
signifikant fald i bidraget fra den åbne kyst nord for<br />
<strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong>. Det skyldes først <strong>og</strong> fremmest en<br />
forbedret spildevandsrensning både fra industri <strong>og</strong><br />
byområder.<br />
Ændringer i udviklingstendenser for kvælstof <strong>og</strong><br />
fosfor kan være sløret pga. varierede klimaforhold.<br />
Korrigeres belastningen fra det åbne land nord for<br />
<strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong> for variationen i ferskvandsafstrømning<br />
ses en tydelig tendens til faldende belastning<br />
(figur 6.3.2-4). Den anvendte metode til at korrigere<br />
belastningen med fremgår af Nordjyllands<br />
Amt, 2001. Betragtes hele <strong>Kattegat</strong> viser klimakorrigerede<br />
tal fra Danmarks Miljøundersøgelser <strong>og</strong>så<br />
et fald i belastningen med kvælstof <strong>og</strong> fosfor til <strong>Kattegat</strong><br />
(Ærtebjerg et al., <strong>2002</strong>).<br />
(%)<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Kvælstof<br />
Fosfor<br />
Ændring i tilførsel for åben kyst nord for <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong> -<br />
nedbørskoorigeret<br />
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 <strong>2002</strong><br />
Figur 6.3.2-4. Ændring i tilførslen korrigeret i forhold til<br />
nedbørsmængden for den åbne kyst nord for <strong>Mariager</strong><br />
<strong>Fjord</strong>.<br />
6.3.3 Næringsstoffer i vandet<br />
Det store iltsvind i august-oktober <strong>2002</strong> resulterede<br />
i usædvanligt høje koncentrationer af<br />
ammonium+ammoniak, orthofosfat <strong>og</strong> silicium i<br />
bundvandet, som følge af frigivelser fra sedimentet,<br />
figur 6.3.3-1. St. 40302, Læsø Rende blev påvirket<br />
af iltsvindet tidligere, her var næringssaltkoncentrationerne<br />
høje allerede i juli-august, mens de var lave<br />
i september-oktober. På st. 4410, 409 <strong>og</strong> 190004<br />
gav de høje koncentrationer i sensommeren anledning<br />
til store alge opblomstringer i oktober-november.<br />
Derudover var <strong>2002</strong> karakteriseret ved lave næringssaltkoncentrationer<br />
i overfladen på de åbne stationer<br />
(st. 4410, st. 409 <strong>og</strong> st. 40302), figur 6.3.3-2 <strong>og</strong><br />
6.3.3-3. Koncentrationerne var tydeligt lavere end<br />
langtidsmånedsmidlerne, til trods for, at der var tale<br />
om et år med en afstrømning fra land n<strong>og</strong>et over<br />
middel. St. 190004 i Hevring Bugt er påvirket af en<br />
enkelt stor kilde, udstrømningen fra Gudenåen. Her<br />
var koncentrationerne omkring middel over året d<strong>og</strong><br />
med en top i total-fosfor <strong>og</strong> total-kvælstof i februar i<br />
forbindelse med en meget kraftig afstrømning.<br />
Vurderingen af den tidslige udvikling i koncentrationen<br />
af næringssalte vanskeliggøres af forhold<br />
omkring prøvetagning <strong>og</strong> vandkemiske analyser:<br />
• på st. 409 <strong>og</strong> st. 40302 foreligger der kun data<br />
fra <strong>og</strong> med 1998<br />
• på st. 190004, Hevring Bugt er der usikkerhed<br />
omkring koncentrationen af total-fosfor som<br />
følge af et laboratorieskifte. Interkalibrering har<br />
vist, at forskellige metodikker har betydet en<br />
stigning i koncentrationen af total-fosfor på 5-<br />
10 µg/l fra maj 2000.<br />
• på st. 4410, Dokkedal er der usikkerhed<br />
omkring analyseresultaterne for total-kvælstof<br />
<strong>og</strong> ammonium+ammoniak fra årene 1989-<br />
1990. I perioden 1989-1993 er der fundet<br />
store udsving i koncentrationerne <strong>og</strong> niveauerne<br />
ligger højt sammenlignet med andre stationer.<br />
I år er den tidslige udvikling vurderet på<br />
baggrund af perioden 1991-<strong>2002</strong> for total<br />
kvælstof <strong>og</strong> ammonium + ammoniak. De<br />
fundne usikkerheder er derfor ved at ligge før<br />
den betragtede periode, <strong>og</strong> det vurderes ikke,<br />
at der er grund til at tage forbehold overfor de<br />
præsenterede tidslige udviklinger. For alle andre<br />
Side 83