Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 Side 40 4. Mariager Fjord Station MF01 22.09. 97 09.11. 98 02-03-99 24-11-99 18-10-00 30-10-01 31-10-02 Polychaeta artsantal 0 6 6 6 13 12 10 Polychaeta antal 0 1028 997 258 717 515 237 Polychaeta biomasse 0,00 0,02 0,33 0,28 1,26 0,91 0,87 Echinodermata artsantal 0 0 0 0 0 0 0 Echinodermata antal 0 0 0 0 0 0 0 Echinodermata biomasse 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Mollusca artsantal 0 4 5 3 6 7 4 Mollusca antal 0 1973 4488 1902 1716 746 540 Mollusca biomasse 0,00 42,81 76,42 262,66 448,16 395,57 590,89 Crustacea artsantal 1 3 3 0 4 3 1 Crustacea antal 4 29 43 0 22 11 2 Crustacea biomasse 0,00 0,00 0,02 0,00 0,01 0,00 0,00 Øvrige artsantal 1 4 2 5 5 4 4 Øvrige antal 8 54 170 780 981 923 573 Øvrige biomasse 0,02 0,02 0,09 0,52 0,51 0,41 0,22 Total artsantal 2 17 16 14 28 26 19 Totalt antal 12 3084 5698 2940 3436 2195 1351 Total biomasse 0,00 42,85 76,86 263,46 449,94 396,89 591,98 Tabel 4.3.7-1 Station MF01, artsantal, individantal (antal pr. m²) og biomasse (g tørvægt pr. m²) er fordelt på taksonomiske hovedgrupper af bunddyr september 1997 - oktober 2002. Den taksonomiske gruppe »Øvrige« dækker over en række mindre taksonomiske grupper som trådregnorme (Oligochaeta), slimbændler (Nemertinea) og insekter (Insecta). Gruppen »Øvrige« domineres helt af myggelarver (Chironomidea). De tætte bestande af myggelarver skyldes den faldende saltholdighed i overfladevandet i perioden 1998 – 2002, idet myggelarverne trives bedst ved lave saltholdigheder. Myggelarverne fandtes i de højeste tætheder i den inderste del af fjorden i stationsområdet MF01, hvor saltholdigheden også var lavest. Crustacea (krebsdyr) udgjorde også i 2002 en meget ubetydelig andel af det samlede individantal, og har aldrig været hyppige i den inderste del af fjorden ved stationsområdet MF01. Krebsdyrene tåler dårligt de periodisk dårlige iltforhold og den lave saltholdighed i inderfjorden. Echinodermata (pighuder) er ikke en faunagruppe, der indgår i Mariager Fjord - dertil er saltholdigheden generelt for lav. Desuden er pighuder ikke særligt robuste over for lave iltkoncentrationer, som indtræffer årligt over størstedelen af fjordens bundareal. En MDS analyse af, hvor meget de enkelte prøver i stationsområdet indsamlet i 2002 ligner hinanden, viste, at der generelt var stor lighed mellem prøverne (figur 4.3.7-1). En enkelt prøve adskilte sig markant fra de øvrige prøver, og blev derfor udeladt af præsentationen i figur 4.3.7-1. Prøven MF01-24 indeholdt kun et individ af en ubestemt nemertin. Foruden denne prøve var 5 af prøverne (delprøve 8, 28, 29, 42 og 45) helt uden liv og kunne derfor ikke indgå i analysen. Prøver uden liv kommer primært fra det sydøstlige hjørne af stationsområde MF01 ud for Skovsgaard Hage, hvor der også ved dykkerbesigtigelser i september måned blev konstateret iltsvindseffekter på fjordbunden. En MDS analyse foretaget på baggrund af bundfaunaundersøgelserne på st. MF01 i perioden 1997 - 2002 viste, at der skete signifikante skift i bundfaunaens sammensætning fra prøvetagning til prøvetagning som udtryk for den udvikling (succession), der indtraf efter iltsvindet i august 1997 (figur 4.3.7-3).
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord Figur 4.3.7-3. Stationsområde MF01. MDS plot baseret på 4. rods transformerede individtætheder på artsniveau fra november 1998 til oktober 2002 (data fra 1997 er udeladt af plot for overskuelighedens skyld). Delprøver uden levende dyr indgår ikke i analysen. MDS analysens grupperinger af de enkelte prøvetagninger er signifikant forskellige (ANOSIM, P ≤ 0,01) indbyrdes, men forskellene fra år til år er blevet mindre og mindre siden iltsvindet i 1997 (tabel 4.3.7-2). Art (dissimilaritet %) 97-98 98-99 99-00 00-01 01-02 Hydrobia ulvae +30 +19 -13 -12 -9 Oligochaeta -28 Corophium sp. -12 Chironomidae +7 +27 -10 -15 Mytilus edulis +5 -15 -15 -13 -12 Polydora ciliata -8 -9 -10 Tubifi coides benedii +5 Harmothoe impar +12 -11 Polydora cornuta +10 -9 Heteromastus fi liformis +10 Samlet dissimilaritet (%) 82 72 60 53 56 Tabel 4.3.7-2 Station MF01. Tabellen viser de 5 mest betydende arters bidrag til dissimilariteten mellem de enkelte prøvetagninger i stationsområdet MF01 baseret på SIMPER analyse på 4. rods transformerede individtætheder. Alle prøvetagninger i området er i oktober/november måned bortset fra 1997, hvor der blev indsamlet prøver i september måned. + betyder, at der er sket en stigning i tætheden og – betyder, at der er sket et fald i tætheden af den pågældende art. Undersøgelsen fra iltsvindet i 1997, hvor der næsten ikke fandtes noget liv i fjorden, adskilte sig naturligt nok markant fra undersøgelserne i fjorden året efter. Den signifikante forskel (ANOSIM, p < 0,01) skyldtes etableringen af nye arter i området (tabel 4.3.7- 2) og at de ganske få arter, der blev fundet under iltsvindet var forsvundet året efter. Ændringerne fra november 1998 til november 1999 var primært en fortsat stigning i tætheden af dyndsnegle (Hydrobia ulvae) og myggelarver (Chironomidae) og desuden en faldende individtæthed af blåmuslinger (tabel 4.3.7-2). Efter den indledende retablering af bestandene af blåmuslinger og dyndsnegle skyldes ændringerne i de følgende år (1999 – 2002) primært faldende individtætheder. Foruden blåmuslinger og dyndsnegle reduceredes også bestanden af myggelarver i denne periode. En anden væsentlig årsag til ændringerne fra år til år fra 1999 – 2002 var også retablering og efterfølgende reduktion af børsteormene Harmothoe impar og Polydora cornuta. Harmothoe impar findes typisk som ledsagefauna i blåmuslingebanker og eksistensen af denne børsteorm skyldtes sandsynligvis, at bankerne havde nået en struktur, der passede Harmothoe impar. Fra 2000 – 2002 var ændringerne knyttet til reduktioner i individtætheden i bestandene af bunddyr bortset fra en stigning i tætheden af Heteromastus filiformis (tabel 4.3.7-2). I både 2001 og 2002 var der periodisk kraftigt iltsvind i fjorden på vanddybder mellem 8 og 15 meter og permanent iltsvind på vanddybder større end 15 meter, hvilket har været medvirkende årsag til reduktionerne i bestandstætheden. Iltsvindet i 2002 medførte så markante reduktioner i bestanden af bunddyr, at der i område MF01 kunne konstateres en reduktion i antallet af arter af bunddyr fra 26 til 19 arter (tabel 4.3.7-1). Specielt antallet af arter af muslinger/snegle (Mollusca) og krebsdyr (Crustacea) blev reduceret. Side 41
Page 1 and 2: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 39: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 79 and 80: Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 91 and 92:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?