Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 Miljøfarlige stoffer Tungmetalindholdet i blåmuslinger er på et niveau svarende fra ubetydelig til moderat belastet. Organiske chlorerede stoffer: PCB, HCH og DDT, forekommer i blåmuslinger på et niveau svarende til ubetydelig belastning. I perioden 1998 til 2002 kan der registreres en generel faldende koncentration af chlorerede forbindelser. Indholdet af TBT i blåmuslinger er på et niveau, som kan medføre effekter i Randers Fjord. Belastningen med TBT umiddelbart ved fjordens udmunding viser, at koncentrationen her er reduceret til et niveau, som kun i meget begrænset omfang medføre effekter på dværgkonk (5 % udviser tegn på imposex). Belastningen med antibegroningsmidlerne irgarol og diuron viser en faldende tendens for diuron og et uforandret lavt niveau for irgarol. Der kan konstateres en stigende tendens for indholdet af simazin. Miljøtilstand Randers Fjord er blandt de mest eutrofierede fjordområder i Danmark. Koncentrationerne af næringsstoffer er generelt meget høje på trods af, at der er sket drastiske fald i tilførslerne af fosfor og organisk stof og mindre reduktioner i tilførslerne af kvælstof. Der er i fjorden konstateret faldende koncentrationer af fosfor og i inderfjorden også faldende koncentrationer af kvælstof. Niveauet for næringsstofkoncentrationerne er dog stadig højt. Koncentrationerne af næringsstoffer er kun sjældent så lave i fjorden, at de er potentielt begrænsende for primærproduktionen. Miljøtilstanden i fjorden påvirkes også af de høje tilførsler af organisk stof fra oplandet, primært i form af ferskvandsplanteplankton fra søerne i den nedre del af oplandet. Tilførslerne af organisk stof har dog været signifikant faldende i perioden 1978 - 2002 og var i 2002 lave. Der måles ofte iltsvind i de dybere vandmasser i sejlrenden i Inderfjorden. I 2002 blev det mest omfattende iltsvind i Randers Fjord registreret. Fjordens plante- og dyreliv er kraftigt påvirket af eutrofieringen af fjorden. Bundvegetationen har en meget begrænset udbredelse i fjorden, som følge af ringe lysforhold, og bundfaunaen er stærkt påvirket af tilførslerne af organiske stof. Målsætningerne om et ikke eller kun svagt påvirket plante- og dyreliv er ikke opfyldte. Århus Amt har ikke fastsatte mål for forekomsten af tungmetaller og organiske miljøfarlige stoffer i blåmuslinger. Indholdet i blåmuslingerne er generelt på Side 12 2. Sammenfatning et lavt niveau, og kun forekomsten af TBT er på et niveau hvor effekter kan forventes. Vestlige Kattegat Fysiske forhold 2002 var karakteriseret ved kraftig vind fra vest i årets første måneder og opstuvning af vand i Østersøen. I april skiftede vinden over i øst, hvilket resulterede i en kraftig udstrømning af vand fra Østersøen i april og maj og lave saltholdigheder i overfladen langt under langtidsgennemsnittet. Sidste halvdel af 2002 var præget af usædvanlig hyppig vind fra sydøstlige retninger som resulterede i en stabil, ofte skarp lagdeling af vandmasserne og lave saltholdigheder i overfladen. Denne lagdeling af vandmasserne fik stor betydning for iltforholdene i Kattegat. Vandtemperaturen var noget over middel i starten af året og over sommeren. Stoftilførsel Opgørelserne over stoftilførsel i denne rapport, dækker ikke over samtlige belastningskilder til det vestlige Kattegat, men kun over belastningen fra den åbne kyst fra Djursland til Skagen og fra de store fjorde: Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord. Der er i perioden 1990-2002 ikke sket en signifikant reduktion i den totale belastning til det vestlige Kattegat. Kvælstof- og fosfor tilførslen lå i 2002 3-7 % under gennemsnittet for perioden 1990-2001. I starten af året lå eksporten af kvælstof og fosfor dog noget over middel pga. den megen nedbør og den lange periode med kraftige vestenvinde. Den største kvælstof og fosfor tilførsel til det vestlige Kattegat kom også i 2002 fra Limfjorden. Der er i perioden 1990-2002 ikke registreret en signifikant udvikling i eksporten af kvælstof eller fosfor fra Limfjorden, Mariager Fjord eller Randers Fjord. Den store reduktion i fosforbelastningen, som følge af den mere effektive spildevandsrensning slog, for oplandet til fjordene, kraftigst igennem i 80’erne og ligger derfor før den betragtede periode. For de åbne kyster fandt reduktionen i fosforbelastningen sted senere, og der ses en signifikant faldende belastning i perioden 1990-2002. For den åbne kyst fra, det nordlige Djursland op til Mariager Fjord, er der fundet et signifikant fald i kvælstofbelastningen. Ligeledes kan ses en tendens til en faldende kvælstoftilførsel fra den åbne kyst nord for
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 2. Sammenfatning Mariager Fjord. En tendens der træder tydeligt frem, hvis tilførslen klimakorrigeres for nedbørsmængden. Næringsstoffer i vandet Året 2002 var centralt i Aalborg Bugt karakteriseret ved næringssaltkoncentrationer tydeligt lavere end langtidsgennemsnittet i overfladen. I Hevring Bugt var koncentrationerne derimod omkring middel. Det kraftige iltsvind i efteråret 2002 resulterede i usædvanligt høje koncentrationer af ammonium + ammoniak, orthofosfat og silicium i bundvandet i august-oktober som følge af frigivelser fra sedimentet. Frigivelse af næringssalte i forbindelse med iltsvindet gav anledning til store algeopblomstringer i oktober-november i store dele af det vestlige Kattegat. På st. 4410, Dokkedal ses der de seneste 10 år et signifikant fald i koncentrationen af total-kvælstof og ammonium+ammoniak. Der er et signifikant fald i koncentrationerne af både vinter, sommer og årsgennemsnit for fosfor og orthofosfat på station 4410, Dokkedal. På station 190004, Hevring Bugt er der kun registreret et fald i årsmiddelkoncentrationen af orthofosfat. Ilt Det vestlige Kattegat var i 2002 ramt af et kraftigt og langvarigt iltsvind. Iltsvindet varede fra starten af august til midten af oktober. Den 1. oktober kulminerede iltsvindet, idet vestenvind blæste overfladelaget over mod Sverige, hvorved der blev skabt en modsat gående bundstrøm og det iltfattige bundvand blev dermed presset helt ind mod den danske østkyst. Hændelsen fik omfattende konsekvenser for en række dyr. Der skyllede døde fisk op på den nordjyske Kattegatkyst fra Øster Hurup i syd til Hals i nord. Ved Øster Hurup blev der fundet døde og døende fisk i tusindtal. I opskyllet blev noteret arter, såsom kutling, tobis, ålekvabbe, tangspræl, ulk, skrubbe og rødspætteyngel. Desuden var der store mængder af hesterejer i opskyllet. Alle sammen arter der er tilknyttet livet i den kystnære zone ud til 3-4 m’s vanddybde. For både station 4410, Dokkedal og station 190004, Hevring Bugt var iltkoncentrationerne i 2002 det laveste, der er registreret i perioden 1989-2002. På begge stationer er der en tendens til faldende minimums iltkoncentrationerne gennem årene, men tendensen er ikke signifikant. På st. 4410, Dokkedal sås imidlertid en signifikant stigning i det tidsvægtede gennemsnit for iltkoncentrationen i forsommeren i den pågældende periode. Udviklingen i eftersommerens iltkoncentration på st. 4410 viste derimod en faldende tendens, der imidlertid ikke var signifikant. På station 190004, Hevring Bugt var der ingen signifikant udvikling i iltforholdene målt som det gennemsnitligt iltindhold. Plankton I 2002 fulgte mængden af planteplankton generelt samme udvikling på begge stationer i Kattegat (station, 190004, Hevring Bugt og station 409, Aalborg Bugt). Forårsopblomstringen fandt sted i marts, derefter var der en nedgang i biomassen fulgt af endnu en stigning midt på sommeren i juni-juli, og slutteligt kom efterårsopblomstringen i oktober. Biomassen af planteplankton på st. 190004, Hevring Bugt lå generelt højt i løbet af 2002 i forhold til perioden 1989-2001. De tidsvægtede månedsgennemsnit af klorofylkoncentrationen på st. 190004 fulgte i 2002 samme mønster som i de foregående år og lå stort set på samme niveau. Planteplankton biomassen på station 409 adskilte sig i 2002 fra tidligere år ved høje koncentrationer i marts måned, hvilket kan hænge sammen med høj tilførsel af næringssalte til Kattegat i januar-marts 2002. Årsproduktion på st. 409 var i 2002 på 218 g C/m²/år, hvilket er i samme størrelsesorden som de foregående år. Variationen i primærproduktionen over året stemte godt overens med udviklingen i mængden af planteplankton. På st. 190004 i Hevring Bugt var der en signifikant stigning i mængden af planteplankton forår og efterår i perioden 1985-2002. Tidsserien på st. 409, Aalborg Bugt er endnu for kort til at kunne analyseres statistisk på tilsvarende vis. Planteplanktonets artssammensætning og dynamik svarede stort set til, hvad man har observeret i de foregående år, dog udgjorde furealgerne i 2002 generelt en lavere del af biomassen i forhold til kiselalgerne end i tidligere år. Kiselalger dominerer ofte, hvis der er høje koncentrationer af næringssalte. Dette kan have været forklaringen i 2002 hvor iltsvindet medførte frigivelse af næringssalte fra bunden. Masseopblomstringer (> 200 µg C/l) af enkelte arter af kiselalger optrådte forår, sommer og efterår i Hevring Bugt såvel som Aalborg Bugt. I Side 13
Page 1 and 2: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 11: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 63 and 64:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?