Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ten var i september 2002 den hidtil laveste også lavere end i februar samme år. Dette fald skyldes sandsynligvis perioden med dårlige iltforhold sidst på sommeren. Hvis ilten forsvinder i sedimentet, fortsætter bakterier i havbunden omsætningen af organisk stof vha. sulfat i stedet for O2, hvorved der dannes svovlbrinte. Prøverne blev taget 20/9 dvs. inden iltsvindet havde toppet. Sulfidbufferkapaciteten vil typisk falde i løbet af sommeren hvor organisk materiale sedimenterer og kræver ilt ved nedbrydningen. Når vandtemperaturen falder, og nedbrydningsprocessernes hastighed dermed også nedsættes, samtidig med at efterårsstormene bringer nyt ilt til bundvandet, vil sulfidbufferkapaciteten typisk stige igen. Sulfidfronten lå i februar 2003 tættere på sedimentoverfladen end på samme årstid de foregående år, hvilket kunne tyde på en vis »iltgæld« i sedimentet. Sulfidbufferkapaciteten lå imidlertid på samme niveau som de foregående år. Pga. den korte tidsserie (1999-2002) er det ikke muligt at teste en tidslig udvikling på tværs af årene. 8.2.3 Sammenligning af feltdata og modeller Det vestlige Kattegat er omfattet af 2 modelkomplekser, der bygger på DHI’s modellerings system Mike 3. Modellerne skal integrere den viden, der løbende opsamles om de pågældende farvande, og er dermed et centralt værktøj i forbindelse med beslutninger angående Vandmiljøplanerne. Modellerne skulle dermed også kunne beskrive hydrografiske hændelser såsom iltsvind. Inputtet til modellerne er bl.a. meterologiske data, vandstandsmålinger og klimatologiske næringssaltværdier. Den ene model »Vandudsigten« er udviklet af DHI under det fællesnordiske projekt NO COMENTS (DHI 2003). Århus Amt har bestilt en videreudvikling af Vandudsigten, med bedre horisontal og vertikal opløsning, som ligeledes kører hos DHI (Teknisk notat til Århus Amt, 2003). Side 120 8. Temarapportering Formålet med denne model er at kunne modellerere marine områder i Århus Amt, og modellens nordlige afgrænsning ligger derfor ca. 10 km nord for Mariager Fjords udmunding ved Als Odde. Formålet med dette afsnit er at sammenligne data fra de to modeller og feltdata fra iltsvindsperioden. Vandudsigten: Den horisontale opløsning i nordlige Kattegat er 3 nm (5556 m). Vertikalt er modellen opløst i et toplag ned til -6 meter og herefter 2 meter til -80 meter. Figur 8.2.3-1 viser kun et udsnit af modelområdet. Figur 8.2.3-1. Udsnit af griddata fra Vandudsigten, viser iltindhold (mg/l) ved bunden den 2. oktober 2002 kl. 0. Amtsvandmodel – Århus Amt: Den horisontale opløsning i den åbne del af Kattetat er 1 nm (1852 m) og i Århus Bugt 1/3 nm. Vertikalt er modellen opløst i et toplag ned til -21⁄2 meter og herefter med 1 meter lag til bunden. Figur 8.2.3-2 viser hele modelområdet. Forår Efterår År Sulfi dfront (mm) Sulfi dbuffer (µmol H 2 S/cm2 ) Sulfi dfront (mm) Sulfi dbuffer (µmol H 2 S/cm2 ) 1999 77, 67, >80 5 ±5 60 ±16 51 ±12 2000 >80, 75, >80 23 ±4 62 ±17 14 ±25 2001 >65,>65, >65 14 ±8 65 ±11 19 ±6 2002 >75, >75, >75 30 ±14 > 70, > 70, >70 9 ± 9 2003 42 ±24 17 ±11 Tabel 8.2.2-1 Sulfidfront og sulfidbufferkapacitet forår og efterår på st. 409, Aalborg Bugt. Simpelt gennemsnit ± std. afv. (n=3).
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering Figur 8.2.3-2. Udsnit af griddata fra Amtsvandmodellen – Århus Amt, viser iltindhold (mg/l) ved bunden den 2. oktober 2002 kl. 0. Den 2. oktober 2002, et døgn efter det dramatisk opskyl af døde fiske ved Ør. Hurup, viste feltundersøgelser, at det iltfrie bundlag havde trukket sig tilbage og lå med skilleflade i -3,5 meter, hvilket ved Ør. Hurup var nogle få hundrede meter fra land. Vandudsigten og Amtsvandmodellen viste tilsvarende, at området med iltindhold under 4 mg/l lå henholdsvis 3 og 13 km fra land. Den vertikale opløsning af toplaget i Vandudsigten betyder, at lagdelingssituationer med skilleflade over -6 meter ikke kan modelleres tilfredsstillende. Modelresultaterne fra Vandudsigten er som nævnt i indledningen blevet brugt til at vurdere det arealmæssige omfang af iltsvindsområdet. Iltforholdene modelleret med Amtsvandmodellen viser for den 2. oktober et større område med iltsvind end Vandudsigten, og i bedre overensstemmelse med målte forhold. Eksempelvis er et stort område fra Hevring Bugt til den ydre del af Århus Bugt under 4 mg ilt/l. Det skal dog bemærkes, at Amtsvandmodellen kan simulere skillefladetipningen, der er omtalt i afsnit 8.2.1. Udover problemer med toplaget og omfanget af iltsvindsområdet i Vandudsigten, viser modelresultaterne fra september-oktober 2003, at saltholdigheden i bundlaget ligger ca. 6 PSU under det niveau, der er målt ved feltmålinger i Aalborg Bugt. Dette forhold er observeret over flere uger og indikerer, at transporten af vand fra Skagerrak ikke modelleres tilfredsstillende. Formålet med den nationale farvandsmodel Vandudsigten har bl.a. været at lave en model til beskrivelse af hydrografiske/biologiske hændelser. Iltsvindshændelsen i 2002 viser imidlertid, at modellen ikke kan bruges til at beskrive kritisk lave iltkoncentrationer langs kysten. Der er desuden væsentlig uoverensstemmelse mellem målte og modellerede hydrografiske data. Såfremt Vandudsigten i fremtiden detaljeret skal kunne beskrive iltsvindshændelser er der behov for en videreudvikling af modellen. 8.2.4 Iltsvindets påvirkning af bundfauna i Vestlige Kattegat, efterår 2002 For at undersøge virkningen af iltsvindet på bundfaunaen, blev der i november 2002 lavet en bundfaunaundersøgelse på de regionale stationer i Aalborg Bugt udfor Dokkedal. Som supplement hertil blev der desuden indsamlet 1 - 2 prøver på 7 ekstra stationer i et kystområde, der strækker sig fra Dokkedal op til Hou, nord for Limfjordens udløb i Kattegat. Disse undersøgelser blev udført for at vurdere, hvor store områder af det vestlige Kattegat, der var påvirket af iltsvindet. Indsamlingen af bundfaunaprøver blev udført d. 26-27. november 2002 af Nordjyllands Amt. Der blev indsamlet én prøve på 10 stationer i hvert af stationsnettene 4404, 4406 og 4410. På ekstrastationerne blev der to steder (x-1 og x-2) indsamlet 1 prøve, hvorimod der på de øvrige ekstrastationer blev indsamlet 2 prøver. (For beskrivelse af metoder for oparbejdning og beregninger henvises til »Nordjyllands Amt, 2002«) Områdebetegnelser, datoer og positioner for prøvetagningslokaliteterne fremgår af oversigtskort figur 8.2.4-1 og stationsliste, tabel 8.2.4-1. Side 121
Page 1 and 2:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 79 and 80: Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 119: Vestlige Kattegat og tilstødende f
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?