Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Vestlige</strong> <strong>Kattegat</strong> <strong>og</strong> <strong>tilstødende</strong> <strong>fjorde</strong> <strong>2002</strong><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Side 116<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Figur 8.2.1-2 Laveste iltmålinger i perioden 1/7-31/10<br />
<strong>2002</strong> på stationerne i vestlige <strong>Kattegat</strong>, st. 40302 Læsø<br />
Rende, st. 409 Aalborg Bugt, st. 4410 Dokkedal <strong>og</strong><br />
st.190004 Hevring Bugt.<br />
På figur 8.2.1-3 ses tidsvægtede månedsgennemsnit<br />
for iltkoncentrationen ved bunden på stationerne i<br />
det vestlige <strong>Kattegat</strong> i <strong>2002</strong> i forhold til gennemsnittet<br />
for perioden 1998-2001/1989-2001. Heraf<br />
ses det tydeligt, hvordan iltkoncentrationen i bundvandet<br />
i <strong>2002</strong> var usædvanlig lav på alle stationer<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
8. Temarapportering<br />
fra juli-august måned <strong>og</strong> frem. I oktober<br />
steg iltkoncentrationen igen men blev på<br />
st. 4410, Dokkedal <strong>og</strong> st. 40302 Læsø<br />
Rende ved med at ligge lavt i forhold<br />
til de foregående år resten af <strong>2002</strong>.<br />
Efterårsstormene formåede altså ikke at<br />
ilte bundvandet fuldstændig igennem,<br />
sandsynligvis fordi sedimentet på disse<br />
stationer var blevet reduceret mere end<br />
normalt under iltsvindet <strong>og</strong> dermed<br />
repræsenterer en »iltgæld«.<br />
På station 4410, Dokkedal, st. 190004,<br />
Hevring Bugt <strong>og</strong> st. 409, Aalborg Bugt<br />
var der i <strong>2002</strong> fra midten af april <strong>og</strong><br />
frem til oktober en periode med uafbrudt<br />
springlag med forskelle i salinitet fra få<br />
‰ <strong>og</strong> op til 10-15 ‰ forskel mellem top<br />
<strong>og</strong> bund. På st. 40302, Læsø Rende var<br />
top <strong>og</strong> bundlag adskilt hele perioden af<br />
et tydeligt springlag i 7-15 meters dybde<br />
(se isopletdiagrammer for salinitet i afsnit<br />
6.3.1). <strong>Kattegat</strong> danner overgangen<br />
mellem Østersøen <strong>og</strong> Nordsøen, derfor<br />
strømmer brakt vand fra Østersøen <strong>og</strong><br />
Bælthavet nordpå i overfladen, mens<br />
mere salt <strong>og</strong> dermed tungere vand fra<br />
Nordsøen strømmer gennem Skager- Skager-<br />
rak langs bunden sydpå mod Bælterne<br />
<strong>og</strong> Østersøen. En situation med lange<br />
perioder med springlag er derfor typisk<br />
for vestlige <strong>Kattegat</strong>.<br />
I en lagdelt vandmasse kan der ikke tilfø- tilfø-<br />
res ilt ovenfra til bundlaget, da forskellen<br />
i vægtfylde mellem de to vandmasser for-<br />
hindrer blanding. Derfor har bunddyr <strong>og</strong><br />
bakterier kun en begrænset mængde ilt<br />
til rådighed i bundvandet, når der er lag-<br />
deling. Hvis mængden af planteplankton,<br />
der synker ned fra overfladelaget <strong>og</strong> skal<br />
nedbrydes ved bunden, er stor, falder iltindholdet<br />
hurtigt.<br />
Iltindholdet i det salte <strong>og</strong> tunge bundvand, der<br />
synker ned fra overfladen i Skagerrak <strong>og</strong> glider<br />
langs bunden sydpå, skal deles af bunddyr over en<br />
lang strækning. Bundvandet kan være flere måneder<br />
undervejs, før det når Aalborg Bugt. Fra Himmerlands<br />
østkyst til Anholt er en stor flad slette med<br />
dybder på 10 – 15 meter. I perioden med moderat<br />
til kraftigt iltsvind varierede dybden af springlaget
Change language