Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 Der er ikke sket et signifikant fald i eksporten af kvælstof og fosfor fra fjordene, Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord i perioden 1990-2002. Den store reduktion i fosforbelastningen, som følge af den mere effektive spildevandsrensning slog, for oplandet til fjordene, kraftigst igennem i 80’erne og ligger derfor før den betragtede periode. For de åbne kyster fandt reduktionen i fosforbelastningen sted senere, og der ses en signifikant faldende belastning i perioden 1990-2002. For den åbne kyst fra det nordlige Djursland op til Mariager Fjord, er der fundet et signifikant fald i kvælstofbelastningen. Ligeledes kan ses en tendens til en faldende kvælstoftilførsel fra den åbne kyst nord for Mariager Fjord. En tendens der træder tydeligt frem, hvis tilførslen klimakorrigeres for nedbørsmængden. Næringsstoffer i vandet Året 2002 var centralt i Aalborg Bugt karakteriseret ved næringssaltkoncentrationer tydeligt lavere end langtidsgennemsnittet i overfladen. I Hevring Bugt var koncentrationerne derimod omkring middel. På st. 4410, Dokkedal ses der de seneste 10 år et signifikant fald i koncentrationen af total-kvælstof og ammonium+ammoniak. Faldet i koncentrationerne er sket til trods for at den betragtede periode er præget af flere tørre år i begyndelsen af perioden og de sidste 5 år med nedbør over middel. Faldet skyldes ikke et fald i den totale tilførsel fra oplandet til det vestlige Kattegat idet der ikke er fundet et signifikant fald i den samlede belastning fra Limfjorden, Randers Fjord, Mariager Fjord + den åbne kyst fra Djursland til Skagen, men må derimod skyldes faldene koncentrationer i de omkringliggende havområder og evt. et fald i den atmosfæriske deposition. Det vurderes, at Danmarks tilførsel af kvælstof og fosfor til de danske kystvande i perioden 1989-2001 er faldet med henholdsvis 14 % og 60 % i forhold til 1990 og depositionen fra atmosfæren skønnes at være faldet med 15 % i perioden (Ærtebjerg et al. 2003). Atmosfære depositionen til Kattegat og Bælthavet udgør ca. 1/3 af de direkte kvælstofkilder. På station 190004, Hevring Bugt er der ingen signifikant udvikling i koncentrationen af kvælstof. Det skyldes, at forholdene i Hevring Bugt adskiller sig fra forholdene i det øvrige Kattegat Vest område. Bugten er præget af lokale strømforhold og den store udstrømning af ferskvand fra Gudenåen. Side 96 6. Vestlige Kattegat Der er et signifikant fald i koncentrationerne af både vinter, sommer og årsgennemsnit for fosfor og orthofosfat på station 4410, Dokkedal. På station 190004, Hevring Bugt er der kun registreret et fald i årsmiddelkoncentrationen af orthofosfat. Forskellen på udviklingstendenserne mellem de 2 stationer skyldes igen, at Hevring Bugt er mere påvirket af en enkelt kilde end det øvrige Kattegat Vest område. Endvidere er der problemer med tidsserieanalyserne for totalfosfor på stationen i Hevring Bugt pga. analyseusikkerhed. Ilt Det vestlige Kattegat var i 2002 ramt af et kraftigt og langvarigt iltsvind. Iltsvindet fik omfattende konsekvenser for en række bunddyr og fisk. Også det sydlige Kattegat og Bælthavet var i 2002 ramt af kraftigt iltsvind, og også her havde iltsvindet en række negative konsekvenser for bundfauna og fisk (Ærtebjerg et al. 2003b). Iltsvindet i Kattegat 2002 anses som det værste iltsvind,der er målt indenfor de sidste 30 år. For både station 4410, Dokkedal og station 190004, Hevring Bugt var iltkoncentrationerne i 2002 de laveste, der er registreret i perioden 1989-2002. Det kraftige og langvarige iltsvind i 2002 skyldes en kombination af flere forhold. En relativ høj næringssaltbelastning i vinter- og sommermånederne førte til en høj produktion af planteplankton og et stort iltforbrug ved bunden under den efterfølgende nedbrydning. Transporten af ilt til bundvandet var begrænset af et kraftigt springlag gennem sommeren og efteråret, som forhindrede nedblanding af ilt til bundvandet og samtidig medførte den svage vind, primært fra øst, i perioden juli til midten af oktober, at Kattegat ikke fik tilført nyt iltrigt bundvand fra Skagerrak (Ærtebjerg et al. 2003b). På st. 4410, Dokkedal er den gennemsnitlige iltkoncentration i forsommeren signifikant stigende i bundvandet i perioden 1989-2002. Samme tendens har DMU fundet i Kattegat (Ærtebjerg et al. 2003). Men alligevel er Kattegat i de sidste ti år jævnligt blevet ramt af iltsvind. På station 190004, Hevring Bugt er der ingen signifikant udvikling i de periodemidlede iltforhold. Plankton Planteplanktonets artssammensætning og dynamik svarede stort set til, hvad man har observeret i de foregående år. Forårsopblomstringen fandt sted i
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat marts, derefter var der et fald i biomassen fulgt af endnu en stigning midt på sommeren i juni-juli, og slutteligt kom efterårsopblomstringen i oktober. Frigivelse af næringssalte i forbindelse med iltsvindet gav gode vækstbetingelser for efterårsopblomstringen. Planteplanktonets sammensætning og populationsdynamik i det vestlige Kattegat afviger ikke fra, hvad der kan forventes i et eutrofieret kystnært farvand. Bundfauna Det kraftige iltsvind i 2002 betød at bundens dyreliv blev tydeligt påvirket. En screening i det vestlige Kattegat viste, at store områder var påvirket af iltsvindet. Der var liv i alle prøverne, men de arter, der er mest følsomme over for lavt iltindhold, døde under iltsvindet. De dybe dele af Hevring Bugt ved stationsområde HB01 har ikke i de seneste år frem til undersøgelsen i maj – juni 2002 været ramt af iltsvind eller opblomstringer af toksiske alger, der har medført væsentlige påvirkninger af bundfaunabestanden. Bestanden af bundfauna i Hevring Bugt, st. HB01 har derfor i de seneste år været stabil og har fået et stigende islæt af iltsvindsfølsomme arter af pighude og krebsdyr. Specielt arterne sømus (Echinocardium cordatum) og krebsdyret Ampelisca brevicornis er vokset i antal og udbredelse. Baseret på undersøgelserne i stationsområde HB01 i foråret 2002 kan det konkluderes, at miljøtilstanden har været forbedret de seneste år. Ekstensive observationer i forbindelse med indsamlingen af bundfaunaprøver i april 2003 har dog vist, at iltsvindet i efteråret 2002 har medført betydelige skadevirkninger på bundfaunabestanden. 6.4.2 Målsætninger Miljøtilstanden i Aalborg Bugt og Hevring Bugt er målsat med en skærpet målsætning inden for EFhabitat-, EF-fuglebeskyttelses- og RAMSAR-områder og generel målsætning i områderne længere væk fra kysten. Den generelle målsætning forudsætter, at plante- og dyrelivet ikke eller kun svagt påvirkes af kulturbetingede faktorer. Områder med skærpet målsætning er udlagt med skærpede krav i forhold til basismålsætningen. I regionplan 2001 for Nordjyllands Amt er der for det vestlige Kattegat endvidere opstillet målsætninger om at sommersigtdybden skal være større end 6 meter og at iltindholdet ved bunden ikke må være under 4 mg/L. I perioden 1989-2002 er der i 6 af årene registreret kortvarigt iltsvind og adskillige år med en sommersigtdybde på under 6 m. Pga. det kraftige iltsvind i 2002, og dets negative påvirkninger af dyrelivet, er målsætningerne ved station 4410, Dokkedal og i en stor del af det vestlige Kattegat ikke opfyldt. Station 409, Aalborg Bugt og station 40302, Læsø Rende er beliggende så langt fra kysten, at de ikke er målsat i regionplanen for Nordjyllands Amt. De åbne farvande er ikke specifikt målsat gennem nationale retningslinjer, men skal som udgangspunkt opfylde basis målsætningen. Der er i Århus Amts Vandkvalitetsplan 2001stillet krav om at miljøtilstanden i Hevring Bugt forbedres. Den skærpede og generelle målsætning for Hevring Bugt er ikke opfyldt, fordi området er præget af store næringsstoftilførsler fra land og fra Kattegat, som i perioder medfører iltsvind. Indikatorer for forbedringer i miljøtilstanden i Hevring Bugt er • at udbredelsen af ålegræs ud for Ingerslev øges • at dækningsgraden af eutrofieringsbetingede enårige alger på den flerårige vegetation reduceres, samt at antallet af flerårige algearter øges i forhold til antallet af enårige arter • krebsdyr og pighuder skal forekomme med flere arter, et højere antal og en større biomasse end det var tilfældet i 1989 - 1999 Da der ikke er lavet vegetationsundersøgelser i 2002, er det ikke muligt at vurdere vegetationens udvikling. For krebsdyr og pighuder er der observeret stor variation i udviklingen og over tid. De seneste år har vist stigende bestande af krebsdyr og pighuder, men iltsvindet i 2002 medførte betydelige reduktioner i bestandene af både krebsdyr og pighuder. De tilbagevendende iltsvind i Hevring Bugt betyder, at den ønskede miljøtilstand ikke er opnået. Side 97
Page 1 and 2:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 79 and 80: Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 95: Vestlige Kattegat og tilstødende f
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?