Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5.3.5-3 og bilag 3.3.8). Dette stemmer godt overens med, at der kunne konstateres en signifikant stigning i sigtdybde ved St. 230902, Uggelhuse i forårsperioden (1/3 – 30/4). De seneste års fald i tilførslerne af kvælstof, fosfor og organisk stof og tendenser til faldende næringsstofkoncentrationer ved st. 230902, Uggelhuse kan dog ikke umiddelbart forklare så markante fald i koncentrationen af klorofyl i foråret. Figur 5.3.5-2. St. 230902, Uggelhuse. Koncentrationen af klorofyl i overfladen og ved bunden i årene 1991 – 2002. Vegetationsundersøgelser i den nederste del Gudenåen i 2001 viste, at der var en udbredt bundvegetation (Gudenåkomiteen 2002). Det har ikke været muligt at vurdere, om der var sket væsentlige ændringer i bundvegetationens udbredelse i de seneste år, men den nuværende udbredelse blev på baggrund af sammenligninger med gamle undersøgelser vurderet til at være sammenlignelig med udbredelsen ved århundredeskiftet. En forøget udbredelse af bundvegetation i Gudenåens nedre løb ville forventes at medføre lavere tilførsler af ferskvandsplanteplankton til Randers Fjord. Der er desuden kraftige indikationer på, at der er sket en væsentlig reduktion i næringsstof- og klorofylkoncentrationerne i Tange Sø (Nielsen et al. 1998). 5.3.6 Bundvegetation Ålegræs (Zostera marina) kan kun vokse i den yderste del af Randers Fjord p.g.a. for lav saltholdighed længere inde. Ålegræssets indergrænse var omkring 1915 1 km nord for Mellerup og var dengang sandsynligvis alene reguleret af saltholdigheden. I 1990’erne er indergrænsen rykket længere udad i fjorden til området ved starten af Kanalen. På den baggrund er undersøgelsen i 2002 af åle- Side 60 5. Randers Fjord Figur 5.3.5-3. St. 230902, Uggelhuse. Signifikant udvikling (Kendalls tau-b, P < 5 %) i klorofylkoncentrationen målt som års- (1/1 – 31/12) og forårsgennemsnit (1/3 – 30/4). På figurerne er desuden vist periodens minimum og maksimum for de enkelte år. græssets arealudbredelse alene foretaget i området fra Udbyhøj til Kanalen (figur 5.2-1). Metode Ved undersøgelsen i 2002 blev der foretaget dykkerundersøgelser af 18 transekter jævnt fordelt i området fra Udbyhøj til Kanalen. 5 af disse transekter er undersøgt 1-3 gange i perioden 1990-2001, de resterende 13 transekter er nye arealundersøgelsestransekter. Alle 18 transekter blev undersøgt ved dykning som beskrevet for ålegræstransekter i retningslinier for marin overvågning. Da der ikke fandtes egnede nye flyfoto til eventuel beskrivelse af nultransekter. Ålegræs Dybdegrænse I 2002 var der kun på 2 transekter så store bevoksninger af ålegræs, at det var muligt at fastlægge en maksimal dybdegrænse i flere punkter (tabel 5.3.6-1).
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord År RAN 0006 1990 1,8 (n=1) 1996 ikke undersøgt RAN 0007 2,2 (n=1) ikke undersøgt RAN RAN RAN 0008 0009 0010 2,5 3,0 ikke (n=1) (n=1) undersøgt - - 1,0 (n=1) 1998 - - - - ikke undersøgt 1999 1,2 (n=1) 2002 1,9 (n=4) - - - ikke undersøgt - - - 1,6 (n=10) Tabel 5.3.6-1 Oversigt over registreringer af ålegræssets maksimale dybdegrænse i Randers Fjord. Ved undersøgelsen i 1990 blev der registreret ålegræs på fire transekter i yderfjorden, og ålegræssets gennemsnitlige dybdegrænse i yderfjorden var 2,4 m. I begyndelsen af 1990-erne skete der en voldsom reduktion i ålegræssets udbredelse i fjorden, sandsynligvis som følge af iltsvind. Ved undersøgelsen i 1996 blev der ikke fundet ålegræs på nogen af de undersøgte transekter. I 1999 blev der kun fundet ålegræs på transekt RAN0006. Ålegræssets dybdegrænse var her 1,2 m. I 2002 var ålegræssets udbredelse øget på dette transekt, og dybdegrænsen svarede til dybdegrænsen registreret i 1990. På grund af den ringe udbredelse af ålegræs i Randers Fjord, og dermed meget sparsomme talmateriale, er der ikke foretaget yderligere analyser af ålegræssets dybdeudbredelse. Arealudbredelse Arealudbredelsen af ålegræs i Randers Fjord er meget lille i 2002 (tabel 5.3.6-2). Den største udbredelse fandtes i intervallet fra 1 til 2 m, hvor den gennemsnitlige dækningsgrad var 0,18 %. Ålegræs blev registreret på transekterne 6, 10, 11, 19, 21, 22 og 23, hvor den største udbredelse fandtes på transekterne 6, 10 og 23 i området tættest på Dybdeinterval Bundareal (km²) Ålegræs gennemsnitligdækningsgrad (% ± 2xS.E.) Kanalen. Ved de seneste vegetationsundersøgelser i fjorden er det også i området ved Kanalen, at der er fundet de største bevoksninger med ålegræs. Bevoksningerne på transekt 19, 21 og 22 var meget små og kom ikke med i punktregistreringerne (figur 5.3.6-1). C.H. Ostenfeld har i årene 1915-16 registreret udbredelsen af ålegræssets i Randers Fjord. Ostenfeld observerede mægtige undersøiske enge af ålegræs på ca. 1-2 m’s dybde. Der var ingen ålegræs på dybder større end 2-2,5 m, og heller ingen ålegræs på dybder lavere end 1 m. På den baggrund er ålegræssets arealudbredelse i 1915-16 anslået til ca. 3,5 km², svarende til bundarealet fra Udbyhøj til Kanalen i dybdeintervallet fra 1-2 m. På baggrund af flyfoto fra 1988 og dykkerundersøgelser i 1990 er ålegræssets arealudbredelse i 1988 beregnet (tabel 5.3.6-3 og figur 5.3.6-1). I 1993, 1997 og 1999 er der foretaget flyfotograferinger og punktdyk. Alle registreringer af ålegræssets arealudbredelse er behæftet med nogen usikkerhed, men størrelsesordenen af udbredelsen vurderes at være korrekt. Undersøgelsen i 2002 viste, at der er spredte pletter/ bælter med ålegræs i Randers Fjord. Bevoksningerne er dog meget små, og mange af disse vil derfor ikke kunne registreres på flyfoto. Ålegræssets arealudbredelse vurderes at have været uændret i de seneste 5 år. Der er således ikke tegn på forbedring af ålegræssets arealudbredelse efter tilbagegangen i begyndelsen af 1990’erne. Ålegræs arealudbredelse (km²) Havgræs gennemsnitligdækningsgrad (% ± 2xS.E.) Havgræs arealudbredelse (km²) 0-1 m 7,77 0 0 6,60 ± 0,02 0,51 1-2 m 3,52 0,18 ± 0,12 0,01 0,29 ± 0,02 0,01 2-4 m 3,10 0 0 0 0 Total 14,39 0,01 0,52 Tabel 5.3.6-2. Arealudbredelse af Ålegræs og Havgræs blev fordelt på dybdeintervaller i Randers Fjord 2002. Side 61
Page 1 and 2:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 59: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 79 and 80: Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?