Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 Bestanden af bunddyr i området har været reduceret markant i årene 1991, 1996 og 1998. De reducerede bundfaunaforekomster i 1991 og 1998 skyldtes masseopblomstringer af den toksiske alge Gyrodinium aureolum (mikomotoi) i efteråret 1990 og efteråret 1997 (Århus Amt og Nordjyllands Amt 1998). Reduktionerne skyldtes formentlig en kombination af toksiske effekter og kortvarige kraftige fald i iltkoncentrationen i forbindelse med sedimenta tion af masseopblomstringerne. Effekterne af masseopblomstringerne ses først i det følgende års data, da indsamlingerne af bundfauna blev foretaget i foråret. Den forholdsvis ringe bestand af bunddyr i 1996 kan formentlig sættes i forbindelse med den meget begrænsede afstrømning til de indre danske farvande i perioden medio 1995 - medio 1997 og en deraf følgende begrænset vækst og svigtende rekruttering til bundfaunabestanden. Side 94 6. Vestlige Kattegat Den tidslige udvikling i området HB01 og på den regionale station 190037 er analyseret i en MDS analyse baseret på 4. rods transformerede individtætheder af årlige gennemsnitlige forekomster pr. m² (figur 6.3.6- 4). Det fremgår af analysen, at der fra 1991 - 1992 og fra 1995 - 1996 skete relativt store skift i bundfaunabestandens fordeling af individer på arter. Reduktionerne i bundfaunabestanden i forbindelse med masseopblomstringen af Gyrodinium aureolum samt iltsvind i 1991 var således medvirkende årsag til, at der her indtraf et regulært skifte i bundfau nabestandens sammensætning i området. Der indtraf ligeledes et tydeligt skifte i bundfaunabestandens sammensætning fra 1995 til 1996. De markante ændringer i bundfaunabestandens sammensætning i denne periode skyldes formentlig for en stor del effekterne af den tidligere omtalte ekstremt lave afstrømning til de indre danske farvande i perioden medio 1995 – medio 1997. Figur 6.3.6-4. Hevring Bugt, stationsområde HB01 og station 190037. MDS plot baseret på 4. rods transformerede individtætheder pr. m² for prøvetagninger i perioden 1989 – 2002. 37-X er station 190037 i år X og HX er stationsområde HB01 i år X. Figur 6.3.6-5. Hevring Bugt, stationsområde HB01. MDS plot baseret på 4. rods transformerede individantal pr. delprøve for prøvetagninger i perioden 1998 – 2002.
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat Udviklingen i stationsområdet HB01 fra 1998 – 2002 er analyseret med MDS (figur 6.3.6-5). MDS analysen viser, at der er signifikant forskel på forekomsten af bundfauna fra år til år i perioden 1998 - 2002 (ANOSIM, P < 0,01). De 10 mest betydende arter for MDS analysens beregnede forskel (dissimilariteten) mellem prøvetagninger fra år til år er vist i tabel 6.3.6-3. Som det fremgår af figur 6.3.6-3 steg den samlede individtæthed i stationsområde HB01 fra 1998 til 1999 og fra 1999 til 2000. Derfor er det også primært stigende individtætheder af dominerende arter, der betyder mest for ændringerne i stationsområdet i perioden 1998 – 2000. Specielt bestandene af børsteormene Spiophanes bombyx, Scoloplos armiger og Galathowenia oculata samt muslingerne Abra alba, Fabulina fabula, Corbula gibba, Chamelea gallina og Mysella bidentata voksede i denne periode. Fra 1999 – 2000 var en kraftig stigning i bestanden af krebsdyret Ampelisca brevicornis også betydningsfuld. Denne stigning i bestanden af Ampelisca fortsatte frem til 2001, men generelt var forskellene mellem årene i perioden fra 2000 til 2002 baseret på reduktioner i individtæthederne af de dominerende arter, der i den forudgående periode fra 1998 – 2000 var steget i bestandsstørrelse (tabel 6.3.6-3). Det fremgår af figur 6.3.6-3 og tabel 6.3.6-2, at bestandsreduktionerne er sket samtidig med en relativ stabil biomasse af de forskellige taksonomiske hovedgrupper og et stigende artsantal. Det er derfor ikke sandsynligt, at bestandsreduktionerne primært skyldes de sporadiske iltsvindshændelser, der ramte Hevring Bugt i 2000 og 2001. Reduktionerne skyldes nok nærmere, at de bestande, der blev rekrutteret til område i perioden 1998 – 2000 har været udsat for en reduktion i størrelse som følge af prædation og konkurrence om plads. Den stabile forekomst af sømus (Echinocardium cordatum) tyder på relativt gode iltforhold i Skidtrenden/Hevring Bugt i de seneste år. Det skal dog bemærkes, at effekterne af iltsvindet i 2002 først vil kunne konstateres i forbindelse med undersøgelserne af bundfaunabestanden i foråret 2003. Ekstensive observationer i forbindelse med indsamlingen af prøver i april 2003 i HB01 viste, at der var sket markante reduktioner i bestanden af sømus (Echinocardium cordatum) ) og krebsdyr (Ampelisca ( brevicornis) i forbindelse med iltsvindet i efteråret 2002. Art (dissimilaritet %) 98-99 99-00 00-01 01-02 Scoloplos armiger (+) 7,23 Spiophanes bombyx (+) 5,34 (+) 3,85 (-) 3,97 Macoma calcarea (+) 4,99 (-) 4,17 Polydora caeca (-) 4,36 (+) 3,29 (-) 3,90 (-) 3,16 Galathowenia oculata (+) 4,07 (-) 3,36 (-) 3,21 Ampelisca brevicornis (-) 4,01 (+) 3,96 (+) 3,12 (-) 4,26 Pholoe inornata (+) 3,75 (-) 2,88 Fabulina fabula (-) 3,51 (+) 3,73 (-) 2,92 (+) 2,85 Phoronis sp. (-) 3,34 (+) 3,75 Abra alba (+) 3,12 (+) 3,13 (-) 3,18 Corbula gibba (+) 3,84 (-) 3,06 (-) 2,76 Chamelea gallina (+) 3,64 (-) 2,95 Mysella bidentata (+) 3,36 (-) 3,16 (+) 2,76 Prionospio fallax (+) 3,86 (-) 3,86 Scalibregma infl atum (+) 3,30 Nephtys hombergii (-) 2,74 Samlet dissimilaritet 68,46 56,28 51,79 57,39 Tabel 6.3.6-3 Station HB01. Tabellen viser de 10 mest betydende arters procentuelle bidrag til dissimilariteten mellem de enkelte prøvetagninger i stationsområdet HB01 baseret på SIMPER analyse på 4. rods transformerede individtætheder. Et »+« betyder, at bestandstætheden er steget og et »-« betyder, at bestandstætheden er faldet. Nederst i tabellen ses den samlede dissimilaritet mellem prøvetagningerne. 6.4.1 Miljøtilstand og udvikling Fysiske forhold 2002 var karakteriseret ved kraftig vind fra vest i årets første måneder og opstuvning af vand i Østersøen. I april skiftede vinden til at komme fra øst, hvilket resulterede i en kraftig udstrømning af vand fra Østersøen i april og maj og lave saltholdigheder langt under langtidsgennemsnittet i overfladen. Sidste halvdel af 2002 var præget af usædvanlig hyppig vind fra sydøstlige retninger som resulterede i en stabil, ofte skarp lagdeling af vandmasserne og lave saltholdigheder i overfladen. Denne lagdeling af vandmasserne fik stor betydning for iltforholdene i Kattegat. Der er ingen signifikant udvikling i de fysiske forhold. Stoftilførsel Kvælstof- og fosfor tilførslen til det vestlige Kattegat lå i 2002 3-7 % under gennemsnittet for perioden 1990-2001, til trods for at 2002 var et meget vådt år. Der er i perioden 1990-2002 ikke sket en signifikant reduktion i den totale belastning til det vestlige Kattegat. Side 95
Page 1 and 2:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 79 and 80: Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 93: Vestlige Kattegat og tilstødende f
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?