Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 Djursland, hvor vanddybden er 7-9 m samt de to render, »Skidtrenden« med en dybde på 10-13 m og »Vesterrenden« med en vanddybde på 6-8 m. Kysten fra udmundingen af Randers Fjord til Stensnæs syd for Sæby er lavvandet og har på lange strækninger barriereøer med lavtvandede laguner indenfor. På landsiden består kysten af vidtstrakte strandengsområder. Kysten er præget af kystparallel sedimenttransport, hvilket bl.a. flere steder ses på kystkonturerne, bl. a. forlægning af åudløb, og i havbundens geomorfologiske udformning af revlesystemer o. lign. Det flade kystområde gennemskæres af kunstigt vedligeholdte sejlrender ved indsejlingerne til Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord. En stor del af det kystnære farvand i det vestlige Kattegat er udpeget som Ramsar-område og EF-fuglebeskyttelsesområde. Hydrografi De hydrografiske forhold i Aalborg Bugt afspejler de overordnede forhold i Kattegat. Aalborg Bugt er at betragte som et forholdsvis lavvandet overvejende velblandet estuarie, medens Læsø Rende mod nord er et lagdelt estuarie med en skillefladedybde i ca. 15 m’s dybde. Ved udstrømning fra Østersøen strømmer brakt vand med en saltholdighed på 12-25 ud gennem de danske stræder. Vandet fortsætter som overfladevand op gennem Kattegat. Strømningen fordeles øst (Dybe Rende) og vest (Læsø Rende) om Læsø. Læsø Rende tilføres primært vand fra Storebælt med saltholdigheder på 20-25 l. Det noget mindre gennemstrømningsareal i Læsø Rende (ca. 1/10) sammenlignet med gennemstrømningsarealet i Dybe Rende (9/10), øst for Læsø, giver anledning til en større modstand end tilfældet er øst om Læsø. Desuden vil Corioliskraften søge at koncentrere udstrømmende vand i det østlige Kattegat, langs den svenske kyst. Resultatet er en ofte stor øst-vest gående gradient i overfladelaget i Kattegat med de største saltholdigheder i den vestlige del af Kattegat (Aalborg Bugt). Læsø Rende og Aalborg Bugt’s forskellige karakteristika med hensyn til, dybdeforhold og lagdeling resulterer i en trykgradient under øst- og vestlige vinde, der er i stand til at drive en henholdsvis nord- Side 76 6. Vestlige Kattegat eller sydgående strøm i Læsø Rende, og dermed delvis kompenserer for den større friktion (Poulsen, 1991). Resultatet er store strømhastigheder i Læsø Rende, hvilket er i overenstemmelse med observationer under profilmålinger og indsamlede data fra bøjen, men underbygges også af at alt fint materiale på bunden er »spulet« væk. På grund af bathymetrien i Hevring Bugt opfører bugten sig som et delvist lukket bassin forbundet med Kattegat gennem smalle kanaler, der giver stor modstand mod strømningen ind og ud af bugten. Hydrografiske målinger har vist, at strømningen i bugten er styret af de lokale vindforhold og i mindre grad af den overordnede strømretning i Kattegat. Vandet i Hevring Bugt er ofte svagere lagdelt end i Aalborg Bugt fordi opblandingen i bugten er stor på grund af den lokale vindgenerede strømning. 6.2 Oversigt over gennemførelse af NOVA-programmet for året 2002 Hevring Bugt I Hevring Bugt har der i årene 1985 og 1989-2002 været gennemført en række målinger, dels som led i det Regionale Overvågningsprogram, dels som led i Vandmiljøplanens Overvåg ningsprogram og NOVA 2003. Målingerne er foretaget på st. 190004, Hevring Bugt bortset fra fladebeskrivelserne af bundfauna og sediment, som også er foretaget på en række andre stationer i bugten. Vanddybden på stationen er 8,8 m.
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat HEVRING BUGT - st. 190004, Prøvetagningsprogram 2002 Aktivitet Stations- Frekvens Periode antal i 2002 Profi lmålinger 1989 (Salinitet,Temeratur, Ilt, Flourescens) 1 25 – 2002 Vandkemi 1 1989 (1m, 1m o. bund) 25 – 2002 Klorofyl 1 1989 (1m, 1m o. bund) 25 – 2002 Primær produktion 1 1985, 25 1989 – 97 Fytoplankton 1 25 1989 – 2002 Bundfauna 1 1989 (Kvallitativ- og kvanti- 5 (10), – 2002 tativ) 45* Vegetation 90, 92, 94 Transeker 3** 96, 99, 01 Ålegræstr. 5*** Planlagt frekvens i 2002: 26 prøvetagninger. * I 1998 blev indsamlingen ændret, i henhold til Vandmiljøplanen, fra at omfatte 14 stationer med hver 10 HAPS prøver pr. st., til 10 stationer med 10 HAPS prøver pr. station, samt 45 hapsprøver indsamlet i et stationsnet i Skidtrenden i Hevring Bugt ** I 1999 blev der som led i det regionale program indsamlet prøver fra 3 af de 4 transekter. Resultaterne er rapporteret særskilt. ***I 2001 er der som led i det regionale program gennemført ålegræsundersøgelser langs 5 transekter. Togtdatoer i 2002 på Hevring Bugt st. 190004, Århus amt 8/1, 22/1, 5/2, 19/2, 5/3, 12/3, 19/3, 3/4, 16/ 4, 30/4, 14/5, 29/5, 26/6, 9/7, 7/8, 20/8, 4/9, 17/9, 2/10, 15/10, 29/10, 12/11, 25/11, 10/12, 23/12 Aalborg Bugt Stationen 409 i Aalborg Bugt er fra og med 1998 indgået i det overvågningsprogram som Nordjyllands Amt er ansvarlig for. Stationen (HELCOM 409) har tidligere været besøgt af DMU. Vand dybden på st. 409 er ca. 14 m. Nordjyllands Amt havde i årene 1985-97 en stationsrække, fra 2m til 10m´s vanddybde, med det formål at beskrive de hydrografiske og vandkemiske forhold i den kystnære del af Aalborg Bugt. Disse stationer blev nedlagt fra og med NOVA programmets begyndelse 1. januar 1998. Bestemmelse af sedimentets sulfidbufferkapacitet er foretaget på sedimentkerner udtaget i februar og september. ALBORG BUGT - st. 409, Prøvetagningsprogram 2002 Aktivitet Stations- Frekvens Periode antal i 2002 Profi lmålinger 1 21 1998 (Salinitet,Temperatur, Ilt, Flourescens) - 2003 Vandkemi 1 21 1998 (1m, 5m, 1m o. bund) - 2003 Klorofyl 1 21 1998 (Dybder som vandkemi, og på PP prøver) - 2003 Primær produktion 1 21 1998 (Integreret prøve, 0- 10m, og 2% lysdybde) – 2003 Fytoplankton 1 21 1998 (Kvali- og kvantitativ) - 2003 Zooplankton 1 0 1998 - 2003 Planlagt frekvens: 30 prøvetagninger. Indsamling af zooplankton er fortsat ikke udført. St. 4410 har til og med 1997 været under VMPprogrammet, men er ikke indeholdt i NOVA 2003. Nordjyllands Amt har bibeholdt stationen som led i den regionale overvågning af de kystnære farvende. Som følge af den lange tidsserie på denne station, sammenhol des data herfra med data fra st. 409, hvor det skønnes fagligt relevant. Vanddybden på stationen er ca. 11m. AALBORG BUGT - st. 4410 (tidl. Dokkedal 10m) Prøvetagningsprogram 2002 Aktivitet Stations- Frekvens Periode antal i 2002 Profi lmålinger 1 21 1989 (Salinitet,Temperatur, Ilt, Flourescens) - 2003 Vandkemi 1 21 1989 (1m, 1m o. bund) - 2003 Klorofyl 1 21 1989 (1m, 1m o. bund ) - 2003 Planlagt frekvens: 30 prøvetagninger. Togtdatoer i 2002 på Aalborg Bugt st.409 (Helcom 409) og st. 4410 (Dokkedal), Nordjyllandsamt. 1/1-17/3 ingen togter, 18/3, 25/3, 2/4, 8/4, 15/5, 10/6, 4/7, 9/7, 31/7, 15/8, 28/8, 9/9, 17/9, 25/ 9, 3/10, 15/10, 30/10, 7/11, 20/11, 18/12 Læsø rende Stationen 40302 i Læsø Rende er fra og med 1998 indgået i det overvågningsprogram som Nordjyllands Amt er ansvarlig for. Stationen har tidligere været Side 77
Page 1 and 2:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 75: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 79 and 80: Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 127 and 128:
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?