Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 Svovlbrinte bufferkapacitet Målinger af svovlbrinte-zonens udbredelse og svovlbrinte-bufferkapacitet i sedimentet er foretaget på st. 5503, Dybet og st. 240024 i foråret og efteråret 2002. Resultaterne er angivet i tabel 4.3.4-1 og 4.3.4-2 På st. 5503, Dybet viste forårsmålingen på sediment fra 26 meters dybde, at der ikke kunne registreres en svovlbrinte-front og at sedimentets svovlbrintebufferkapacitet var 0 µmol H 2S cm-². Det indikerer, at bundens indhold af reducerende stoffer var så stort, at sedimentet ikke var blevet iltet til trods for, at der i efteråret 2001 strømmede iltrigt vand ind ved bunden, og at der stadig var små mængder af ilt i bundvandet til hen midt på foråret. Om efteråret kunne der heller ikke registreres en svovlbrinte-front og sedimentets svovlbrintebufferkapacitet var stadig 0 µmol H 2S cm-². Det stemmer overens med, at der var iltfrit på dybder større end 15 - 20 meter på stationen fra midt på foråret og resten af året. St. 5503 Forår (12/3 ) Efterår (4/11) Side 30 Svovlbrintezone Svovlbrintebufferkapacitet (mm) (μmol H2S cm-2 ) 0 0 0 0 Tabel 4.3.4-1 Resultater fra målinger af svovlbrintezone og svovlbrintebufferkapacitet i sedimentet på Dybet, st. 5503 i foråret og efteråret 2002 (gennemsnit ± standardafvi gelse). Også på st. 240024 viste målingerne på sediment fra 12 meters dybde, at der ikke kunne registreres en svovlbrintefront og at svovlbrinte-bufferkapaciteten var 0 µmol H 2S cm-². Det indikerer, at bundens indhold af reducerende stoffer også på ringere vanddybder var så stort, at sedimentet ikke var blevet iltet til trods for, at der siden efteråret 2001 havde været iltede forhold på 12 meters dybde. Om efteråret kunne der heller ikke registreres en svovlbrinte-front og sedimentets svovlbrintebufferkapacitet var meget lille, kun 4 +/- 7 µmol H 2S cm-². Det indikerer, at de dårlige iltforhold, der blev registreret i august med iltfrie forhold på dybder mindre end 10 meter, blev afløst af forbedrede iltforholdene i løbet af efteråret. 4. Mariager Fjord St. Svovlbrintezone Svovlbrintebufferkapacitet 240024 (mm) (μmol H2S cm-2 ) Forår (14/5 ) 0 0 Efterår (1/10) 0 47 Tabel 4.3.4-2. Resultater fra målinger af svovlbrintezone og svovlbrintebufferkapacitet i sedimentet på st. 240024 i foråret og efteråret 2002 (gennemsnit ± standardafvigelse).
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord 4.3.5 Plankton Plankton i Mariager Fjord beskrives vha. flere parametre der giver supplerende informationer om mængde, sammensætning og funktion af planktonsamfundet. I dette afsnit om planktonparametre er valgt at behandle data fra blandingsprøven fra 0 til 10 meter for at beholde tidsserien fra 1991. Prøver fra 1 m’s dybde er kun udtaget i 1992 samt i årene fra 1998. Planteplankton-biomasse og klorofyl Mængden af planteplankton målt som kulstofbiomassen af auto- og mixotroft plankton er blevet opgjort siden 1991. Til opgørelsen anvendes såvel tælling i omvendt mikroskop som epifluorescensmikroskopi. Sideløbende med biomassebestemmelserne er lavet analyser af koncentrationen af klorofyl, som et alternativt mål for den stående mængde planteplankton. Pga. en nyligt opdaget analysefejl hos det af Nordjyllands Amt benyttede laboratorium er klorofylkoncentrationer bestemt før 1. juni 2002 imidlertid generelt for lave, og kun klorofylkoncentrationer målt efter denne dato er diskuteret i det følgende. 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 DYBET, ST. 5503 PLANTEPLANKTONBIOMASSE OG KLOROFYL µg C/l Året der gik Figur 4.3.5-1 viser månedsgennemsnit af planteplankton biomassen i 2002. I februar-marts var månedsgennemsnittene af planktonbiomassen højere end langtidsgennemsnittet (op til 674 µg C pr. l). Hvilket skyldes højere tilførsel af næringssalte i februar end normalt kombineret med en høj solindstråling. Mængden af planteplankton var desuden usædvanligt stor (op til 1466 µg C pr. l) i augustseptember. Den høje biomasse skyldes usædvanlig stor tilførsel af næringsstoffer fra land i juli-august kombineret med, at netop denne periode var varmere og mere solrig end normalt. Lufttemperaturen lå således over 90% fraktilen fra midten af juli til midten af september, og den globale solindstråling var ligeledes over middel i dette tidsrum (se kapitel 3). En anden forklaring kan være, at populationen af blåmuslinger, som normalt effektivt græsser planteplankton tog skade af de dårlige iltforhold, som fandtes i de øverste vandmasser sidst på sommeren og efteråret. I de øvrige måneder af 2002: januar, april-juli samt november-december var mængden af planteplankton mindre end eller tæt på gennemsnittet for 1991- 2001. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Planteplanktonbiomasse, Tidsv. månedsgen. 1991-2001 ±std. afv. Planteplanktonbiomasse, Tidsv. månedsgen. 2002 Klorofyl, Tidsv. månedsgen. 2002 µg klorofyl/l Figur 4.3.5-1. Planteplankton kulstofbiomassen (µg C/l) og klorofyl a (µg klorofyl/l) angivet som tidsvægtede månedsgennemsnit for 2002 på station 5503 Dybet. For kulstofbiomassen er desuden vist tidsvægtede langtidsgennemsnit for perioden 1991-2001 ±std. afv. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Side 31
Page 1 and 2: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 29: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 79 and 80: Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 81 and 82:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?