Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Vestlige</strong> <strong>Kattegat</strong> <strong>og</strong> <strong>tilstødende</strong> <strong>fjorde</strong> <strong>2002</strong><br />
Dybde (m)<br />
0<br />
-2<br />
-4<br />
-6<br />
-8<br />
-10<br />
-12<br />
-14<br />
-16<br />
-18<br />
-20<br />
-22<br />
Side 90<br />
Station 40302 Læsø Rende<br />
Fluorescens <strong>2002</strong><br />
J F M A M J J A S O N D<br />
Figur 6.3.5-11 Fluorescensmålinger på st. 40302, Læsø<br />
Rende i <strong>2002</strong>. Prikker angiver målepunkter.<br />
Dybde (m)<br />
0<br />
-2<br />
-4<br />
-6<br />
-8<br />
-10<br />
-12<br />
-14<br />
Station 409 - Aalborg Bugt<br />
Fluorescens <strong>2002</strong><br />
J F M A M J J A S O N D<br />
Figur 6.3.5-12 Fluorescensmålinger på st. 409, Aalborg<br />
Bugt i <strong>2002</strong>. Prikker angiver målepunkter.<br />
Primærproduktion<br />
Året der gik<br />
Primærproduktionen på st. 409 er skaleret i dybden<br />
i forhold til klorofylniveauerne ned gennem vandsøjlen.<br />
Pga. den tidligere nævnte underestimering af<br />
klorofylkoncentrationerne må de her præsenterede<br />
værdier for primærproduktionen <strong>og</strong>så vurderes med<br />
visse forbehold.<br />
De tidsvægtede månedsgennemsnit for arealproduktionen<br />
i <strong>2002</strong> lå i de fleste måneder tæt på<br />
langtidsgennemsnittet. I marts, juni <strong>og</strong> oktober var<br />
28<br />
24<br />
20<br />
16<br />
12<br />
8<br />
5<br />
2<br />
1<br />
0<br />
28<br />
24<br />
20<br />
16<br />
12<br />
8<br />
5<br />
2<br />
1<br />
0<br />
6. <strong>Vestlige</strong> <strong>Kattegat</strong><br />
primærproduktionen imidlertid markant højere end<br />
langtidsgennemsnittet. Det ses altså at primærproduktionen<br />
følger samme forløb gennem året som<br />
mængden af planteplankton. I forbindelse med<br />
forårsopblomstringen kan den høje produktion som<br />
nævnt forklares med en periode med megen nedbør<br />
i løbet af vinteren 2001-<strong>2002</strong>, der gav anledning<br />
til en højere afstrømning af næringssalte. I oktober<br />
var vækstforholdene ligeledes som nævnt gunstigere<br />
end normalt pga. høj indstråling <strong>og</strong> høje temperaturer,<br />
samtidig med at iltsvindet (se kapitel 8) forårsagede<br />
frigivelse af næringssalte fra bunden.<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
AALBORG BUGT, ST. 409<br />
AREALPRODUKTION<br />
mg C/m2/dag<br />
J F M A M J J A S O N D<br />
Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2001 ±std. afv Tidsvægtet månedsgennemsnit <strong>2002</strong><br />
Figur 6.3.5-10 Tidsvægtede månedsgennemsnit af primærproduktionen<br />
<strong>2002</strong> i forhold til gennemsnit 1989-<br />
2001 angivet som arealproduktion (mg C / m² / døgn)<br />
på station 409, Aalborg Bugt.<br />
Tidslig udvikling<br />
Årsproduktion på st. 409 var i <strong>2002</strong> på 218 g C/<br />
m²/år, hvilket er i samme størrelsesorden som de<br />
forgående år, hvor primærproduktionen har ligget<br />
i intervallet 191-224 g C/m²/år. Da Nordjyllands<br />
Amt kun har forestået overvågningen af st. 409,<br />
Aalborg Bugt siden 1998, er der ikke lavet statistiske<br />
analyser på data fra denne station.<br />
6.3.6 Bundfauna<br />
I <strong>2002</strong> blev der indsamlet bundfaunaprøver i NOVA<br />
stationsområdet HB01 i perioden fra d. 23. maj til<br />
d. 19. juni (figur 6.3.6-1). Stationsområdet HB01<br />
blev etableret i forbindelse med opstarten af NOVApr<strong>og</strong>ram<br />
met i 1998. I stationsområdet indsamles der<br />
årligt 45 hapsprøver (0,0123 m²). Stationsområdet<br />
HB01 er udlagt i den dybeste del af Hevring Bugt<br />
kaldet »Skidtrenden«. Stationsområdet er udlagt i<br />
denne del af bugten, da det er her, de største forbedringer<br />
i bundfaunaens miljøtilstand forventes at<br />
indtræffe ved en opfyldelse af vandmiljøplanerne.<br />
Skidtrenden fungerer som sedimentationsområde <strong>og</strong>