Identitet & Kultur i Organisationer - TrustRelations

estemt kultur i organisationen, men flere modstridende og konkurrerende
kulturformer.
Organisationskultur bliver sommetider fejlagtigt set som ’måden vi gør tingene på
her på stedet’. Ifølge Batteau bør den i stedet ses som en meningsramme, som ikke
blot skaber forståelse, men også misforståelse, i organisationen. 59 Meningsrammen
fungerer ikke blot som et system, der kan refereres til, men også som et system, der
vækker følelser hos medlemmerne, og det dannes på baggrund af det, som er
kultiveret i organisationen. Historier, myter, symboler, ritualer, stiliserede handlinger
og fortolkninger bruges af gruppen til at skabe mening i forhold til, hvad de
udretter, hvad de har udrettet, og hvad de skal udrette. 60 I 1930’erne florerede
eksempelvis historier om elevatordrenge hos Ford, som ved hjælp af en håndfuld
medarbejderaktier var blevet stenrige. Sådanne historier, kunne bruges af Fordkoncernen
både overfor medarbejdere og investorer og fik således en symbolsk
betydning for organisationen og dens fremadrettede virke. Myten havde
inkorporeret the american dream i sig og fungerede i kraft af drømmen. At
medarbejderaktierne så hovedsagligt var steget i kraft af aktieboblen negligeredes i
myten.
Som eksemplet viser, er symboler multivalente og kræver dermed individuel
stillingtagen. Eksempelvis kan det hyppigt brugte virksomhedsslogan ’vi er en
familie’ både referere til positive bånd, hvor alle i organisationen kerer sig om
hinanden, og referere til en autoritær, patriarkalsk styreform.
Dermed står det klart, at organisation er en proces og ikke en tilstand, hvorfor
organisationskultur er en dynamisk størrelse, som kan forhandles og navigeres, men
aldrig kontrolleres.
Organisation som meningsgrænse
Organisation er en kamp for at skabe orden med et strategisk mål for øje. Dermed
bliver den organisatoriske, rationelle orden et ideal. Dette ideal skaber en facade af
projekteret orden, som organisationslivet dog sjældent lever op til, da de
menneskelige relationer og anliggender, som tilsammen danner organisationen,
altid er præget af uorganiseret orden, som, når de sidestilles med det
organisatoriske ordensideal, fremstår som værende i uorden. Organisationen er
dermed bedre til at formidle ideologien om rationel orden, end den er til at samle
og distribuere de ressourcer, som er nødvendig for at skabe og vedligeholde orden.
59 Batteau 2000, s. 726
60 Batteau 2000, s. 727
20