Identitet & Kultur i Organisationer - TrustRelations

Jenkins & Batteau
Richard Jenkins’ værk, Social Identity, kan betragtes som et konkret resultat af hans
overordnede teoretiske ambition om at formulere en analytisk begrebsramme, som
integrerer interaktionistiske og institutionelle identitetsmodeller. 112 Jenkins’
præsentation af identitetens virkemåde er inspireret af en bred teoretisk ramme
med elementer fra sociologien, og gælder således for alle sociale relationer, både på
det individuelle plan og mellem grupper. Jenkins’ fokus er, hvordan identifikation
fungerer og skabes i hverdagslivets samhandlinger, og han argumenterer for, at
identitet er en social proces, der varer ved, og som involverer ikke blot andre
mennesker, men også bredere sociale kollektiver. Han mener, at identitet skabes
gennem en proces af iscenesættelse og forhandling – et synspunkt han deler med
Allen Batteau, vis forskellige kulturformer netop er udtryk for den tanke, at de
sociale relationer, organisationer er opbygget af, er sammenvævet i mønstre, vis
samspil kræver et betydeligt identitetsarbejde af det enkelte individ.
Dette samspil foregår ved hjælp af stiliserede handlinger og symboler, hvilket begge
teoretikere er enige om. Men hvor Jenkins som nævnt anskuer social identitet og
dennes skabelse kollektivt, såvel som individuelt, fra et antropologisk, sociologisk
perspektiv, betragter Batteau organisationskultur og dermed også identitetsskabelse
fra en organisationsteoretisk synsvinkel blandt andet på baggrund af sine
erfaringer fra det private erhvervsliv. På trods af kravet om teoretisk gyldighed for
organisationskultur i bred antropologisk forstand, viser hans eksempler i Negations
and Ambiquities in the Cultures of Organization, at hans perspektiv primært er lagt på
korporate organisationer. Batteau mener, at antropologien, såvel som management
teorierne, har undladt at betragte organisationskulturer som komplekse og
flertydige mønstre, som ikke blot skaber orden gennem instrumentel rationalitet og
fælles mening, men samtidig besidder kaos og forvirring, som i lige så høj grad
præger livet i organisationer. Jenkins mener som nævnt også, at organisering er en
samling af forskellighed under en fælles ramme, men Batteaus teori er mere radikal i
forhold til hans pointe om, at organisationer indarbejder differentiering, som
producerer fragmentering. Batteaus teori om organisationskulturs flertydighed, må
dog nødvendigvis bygge på mange af de samme antagelser, som Jenkins fremfører i
112 Social Identitet s. 11
42