I THORUPSTRAND GÅR DE TIDLIGT I FISK 52
Af: David Mourtizen Foto: Jakob Carlsen Havbådene, der er på vej i land, har været af sted siden tidlig morgen. I Thorupstrand begynder morgenen ved midnat. Solen går ned i haw i nordvest og står op af haw i nordøst hele sommerhalvåret. For fiskerne er det om at komme hjem og få spist og så i seng, hvis vejrmeldingen lover havvejr igen i morgen. Her er det ikke smartphones og offentlige pasningsmuligheder, der dikterer, hvornår man kan bænke en fisker til en snak om livet som kystfisker. Food Festival har mødt formanden for fiskerne i Thorupstrand, Jesper Olsen, og formanden for Kystfiskerlauget, Thomas Højrup, til en snak om, hvorfor fiskerbådene på kysten er vigtige både for naturen og madkulturen. I disse år er de små fiskersamfund truede, store trawlere samler kvoterne, og de små samfund ved havet, hvor hele byer har arbejdet omkring fisken, er ved at dø ud. RESPEKTEN ER BALLASTEN Når man besøger Thorupstrand, er det tydeligt, at hele lokalsamfundet er en del af fiskeriet. Det ligner et fællesskab, som mange ikke kender i Danmark længere. Thomas Højrup kigger op: ”Ligeså vigtigt som havet er for Thorupstrandfiskerne – ligeså vigtige er børnene i Thorupstrand, som har ansvaret for at rense fiskernes fangster. Det første børnene på renseholdet gør, når de kommer hjem fra skole, er at se, om det er havvejr – for hvis det er, så er det om at få læst lektier og sovet en Du kan møde Jesper og Thomas og mange andre kystfiskere til Foodfestival 2012 Der er langt til Thorupstrand – og mange af de andre kystfiskersamfund i landet! Derfor har vi valgt at sejle til Tangkrogen i Århus, hvor vi glæder os til vise dig, hvordan vi fisker, hvordan fisken behandles, hvordan vi vedligeholder vores fine træskibe, og hvilken kvalitet fisk kan have, når fangstrejsen ikke er mere end en dag. Det er kystfisk, når de er bedst. eftermiddagssøvn, så man er klar til at komme ned og rense fisk hen under aften. Bliver der landet godt med rødspætter fra samtlige 23 både på pladsen, så kan det være svært at nå at blive færdige til midnat. Og alt skal være renset, skyllet, iset, pakket, vejet og noteret, inden kølebilen senere bruger natten til at køre værdierne sydpå til auktion og eksport”. Samme aften som vi møder Thorupstrandfiskerne, er ungdommen i sving i hallen. Endda med et smil på læben og masser af snak. Det er tydeligt, at samværet omkring det at rense fisk giver meget mere mening end realityprogrammer på TV3. De unge er en del af noget, og de voksnes respekt er benzinen på bålet. BÆREDYGTIGT FISKERI ER MULIGT Det har længe været kendt, at landbruget i Danmark bliver samlet på færre og færre hænder. Til gengæld bliver de enkelte enheder større. Samme udvikling er sket i fiskeriet, hvor fiskekvoterne langsomt koncentreres, og små fiskekuttere erstattes med store, nærmest færgelignende fiskerbåde. ”I dag kan man i Thorupstrand, som det eneste sted i Danmark, se fiskerdrenge på 16 år, der har sparet op ved at deltage i børnenes fiskerensehold, siden de var 12 år gamle, kaste sig ud i at starte op med egen båd. Først skal de på fiskeriskole og vender derefter hjem for at blive medlemmer af fiskerlauget, få fangstrettigheder og etablere sig som selvstændige fiskere på eget dæk. De er knagende dygti- Vi ses, Thomas Højrup og Jesper Olsen ge, kender Jammerbugtens bund som deres egen have og ”går på haw”, lige så snart vinden og brændingen over revlerne lægger sig,” fortæller Jesper Olsen og fortsætter: ”Det er den slags fiskeri, vi skal have mere af – ikke blot fordi det er bæredygtigt i den ægte forstand, men i ligeså høj grad fordi det skaber stolte fiskere – og det er, hvad fiskeriet har brug for, hvis det skal overleve med danske fiskere ombord!” Flere vil måske mene, at et fiskeri, der er baseret på inddragelse af hele lokalsamfundet, tilhører fortiden, og at fremtiden tilhører de store og nærmest industrielle trawlere. ”De små kystfiskere er magtesløse overfor den storkapital, som nu truer med at stoppe kystfiskeriet. Problemet er, at i takt med at de store koncerner køber de små bådejeres kvoter op i Skagerrak, så bliver det umuligt at skaffe nye kvoter til de unge. De store trawlere efterlader en kæmpe miljøregningen, de pløjer de sårbare rev på Skagerraks bund op. Kystfiskerne driver derimod et miljøskånsomt og bæredygtigt fiskeri med stormaskede garn. Men det er også meget mere arbejdskrævende. Derfor kan trawlerne overbyde kystfiskerlauget, når en kvote kommer til salg. Vi håber på, at man kan omdanne kvoterne til et fælles gode for fiskersamfundene, så hele den danske fiskerbestand ikke ender som nogle få trawlere, som på en helt anden måde truer bestanden og miljøet,” forklarer Thomas Højlund. 53