Untitled - Kommunikationsforum

samme grund vil vi som udgangspunkt opfordre læseren til under hele specialet at have sig for øje, at
den måde, vi har valgt at forstå og anvende de forskellige teoretikere på, sker med udgangspunkt i en
moderat socialkonstruktivistisk optik.
I det følgende vil vi tage hul på første del af specialets teoretiske forankring med udgangspunkt i
Giddens’ overvejelser.
Det senmoderne samfunds vilkår
Giddens’ samfundsdiagnoser udgør på mange måder fundamentet for vores erkendelsesinteresse med
dette speciale. I det følgende tager vi som nævnt udgangspunkt i Giddens’ værk Modernitetens
konsekvenser, hvor han forsøger at komme nærmere, hvad han anskuer som kendetegnende ved
samtiden, hvilke ændringer disse kendetegn bringer med sig og, hvad ændringerne betyder for en
generel samfundsforståelse (Giddens 2003). Konkret vælger vi dermed gennem Giddens’ optik at
anskue samfundets organisering på en bestemt måde. Det får nogle vidtrækkende konsekvenser for
vores måde at forstå og arbejde med identitetsbegrebet på.
Det der er specielt karakteristisk ved samtiden, eller det Giddens refererer til som senmoderniteten, er
omfanget og hastigheden af omorganiseringen. Under ét det Giddens betegner diskontinuitet (Giddens
2003: 13). Det senmodernes diskontinuitet er dermed ifølge Giddens en radikalisering af det moderne
og karakteriseret ved fire dynamiske tendenser eller omorganiseringsprincipper, der henholdsvis er og
identificeres ved:
Adskillelse af tid og rum: Moderne teknologier, særligt kommunikativt orienterede som mobiltelefon
og internettet, har gjort os mere uafhængige af tid og sted. Vi kan gå online når som helst og hvor som
helst. Afstande betyder dermed mindre. Vi kan fysisk være hvor som helst på få timer og psykisk på få
sekunder (Giddens 2003: 22).
Udlejring af sociale systemer: Mange af de sociale relationer og handlinger, der traditionelt lå hos
familien og andre nære relationer, er nu overtaget af velfærdsstaten eller markedet. Lidt stillet på
spidsen kan der med udgangspunkt i Giddens argumenteres for, at fx omsorg, kærlighed, tilhørsforhold
og identitetsdannelse i stigende grad er blevet markedsgjort (Giddens 2003: 26).
16