Untitled - Kommunikationsforum

I begge de analytiske systemtyper vil der endvidere være visse nøglepersoner, opinionsledere, der
jævnligt formår at øge informativ indflydelse på andre individers attitude eller anden udtrykt adfærd.
Analytisk set kan opinionsledere karakteriseres som personer i et socialt system, der har høj
socioøkonomisk status, er grundlæggende mere innovative, har et større kommunikationsnetværk og er
mere socialt og kulturelt aktive. Opinionsledere er dog sjældent sammenfaldende med innovatører,
hvorfor introduktionen af nye innovationer sjældent foretages af opinionsledere, men af
forandringsagenter.
Forandringsagenter udgør dermed et afgørende link i innovationsbeslutningsprocesser som facilitatorer
af introduktionen af nye innovationer fra et ressourcesystem og ind i et socialt system. I en
brandingsammenhæng kan forandringsagenten derfor forstås som facilitator af interaktion mellem
organisationen og interessentgruppen. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at
forandringsagenten ikke har afgørende betydning for konstruktionen af brandmeningen, men må
betragtes som et muligt link mellem en organisations interne brandforståelse og interessentgruppens
eksterne brandmening. Forandringsagentens rolle vil derfor være at opbygge og facilitere relationer
mellem organisationen og interessentgruppen, hvor forandringsagenten med fordel kan forsøge at
etablere kontakt til interessentgruppens opinionsledere for derved at maksimere
distributionspotentialet.
Med denne delkonklusion får vi afrundet vores teoretiske fundament og har fået tydeliggjort en
teoretisk sammenhæng mellem konstruktionen af brandmening og identitetsdannelsesprocesser som
svar på første del af specialets problemformulering. Vi er derfor i det følgende interesseret i gennem en
praksisanalyse at operationalisere vores teoretiske forståelse og dermed anskueliggøre i, hvilket omfang
vores forståelse af konstruktionen af brandmening som en sociokulturel ressource og
identitetsreference udtrykt gennem refleksivt forbrug kan siges at have sin berettigelse. Dette endvidere
med henblik på yderligere at tydeliggøre, hvordan den i teoriafsnittet fremskrevet sammenhæng
kommer til udtryk i praksis og dermed besvare anden del af specialets problemformulering.
39