Untitled - Kommunikationsforum

kvindelogen relevant at anvende til at belyse, hvordan den teoretiske sammenhæng, vi har fremskrevet,
mellem konstruktion af brandmening og identitetsdannelsesprocesser, kommer til udtryk i praksis
Den eksplorative undersøgelse
Vi fik kontakt med IKC, imens de var i gang med at ligge en ny strategi for centret. Centrets leder
Wivel har sammen med hendes nye mentor Anne-Christina Hoff været initiativtagere til denne proces.
Der blev afholdt to møder, hvor vi deltog sammen med fire medarbejdere, og hvor der blev arbejdet
med vision, mission og medarbejderkultur, den økonomiske situation samt en klargøring af, hvilke
kommunikative udfordringer IKC står over for.
Vi havde inden det første møde en forventning om, at vi blot skulle være ’fluen på væggen’ i en form
for deltagerobservation med muligheden for at få ny viden. I praksis bar vores deltagelse præg af at
være en filosofisk diskurs, hvor vi deltog i diskussionerne på samme måde som medarbejderne (Kvale
2005: 32). Vi indgik altså i et fællesskab om at diskutere strategiske udviklingsmuligheder sammen med
centrets ansatte. Det var resultatet af, at vi ikke selv havde en defineret agenda inden mødet og ikke var
klar over, hvad vi kunne forvente andet end muligheden for at suge viden om centret til os. Vi deltog
derfor aktivt i de diskussioner, som opstod, og fik rig mulighed for at spørge ind til forskellige
elementer, som har givet os en indgående forståelse af centrets arbejde, deres muligheder og
udfordringer.
De to møder har for os været eksplorative, og vi er gået åbent til feltet og blot stillet uddybende
spørgsmål, hvor vi fandt det relevant (Kvale 2005: 104). Kvale anerkender denne form for
empiriindsamling og skriver: ”Mere eller mindre uformelle interview er vigtige kilder til information i
deltagerobservationsundersøgelser …” (Kvale 2005: 105). Vi erfarede netop ved de to møder, at den uformelle
omgangstone betød, at vi opnåede viden, som måske ville have været svær at opnå på anden vis. Dels
idet vi fik en masse information om IKCs arbejde, visioner og missioner, men også en personlig
relation, som siden har gjort kontakten med centrets medarbejdere og dermed adgangen til information
ubesværet.
Et andet ikke uvæsentligt aspekt er, at vi som studerende og forskere ud fra en socialkonstruktivistisk
og hermeneutisk optik erkender, at vores faglige baggrunde, tidligere erfaringer og oplevelser vi som
arbejdende og studerende individer har gjort os, alt sammen er elementer, som vi tager med i vores
41