Untitled - Kommunikationsforum

virkefelt, og af samme grund kan vi finde det vanskeligt at komme med konkrete anbefalinger til,
hvordan en lille organisation som IKC kan anvende disse erkendelser i praksis. Dog anskuer vi dette
som et teoretisk paradoks, der i mange tilfælde netop løses i praksis fx gennem forbrugerundersøgelser,
interessentdialog, antropologiske studier og andre lignende interessentundersøgelser alt efter den
aktuelle kontekst. Så helt grundlæggende set har Andersen med sine undersøgelser på grundig vis sat
fokus på vigtigheden af kontinuerligt at indtænke forbrugeren og have sig sine målgrupper for øje som
organisation og ad den vej løbende forholde sig aktivt til, at forandring og ikke mindst usikkerhed er en
eksistentiel præmis.
En anden delvist berettiget kritik kan rettes mod vores anvendelse af Rogers’ tanker. Rogers’
diffusionsteori har som nævnt ikke direkte med branding at gøre. Derudover afslører Rogers’ sprogbrug
i mange henseender et teknologisk udgangspunkt, eller det virker umiddelbart som om, at Rogers’
diffusionsteori er orienteret mod, hvordan spredningen og tilegnelsen eller afvisningen af nye
teknologiske innovationer kan begribes. Dog argumenterer Rogers selv for, at han arbejder med sine
begreber i bred forstand. Altså anskuer han selv en innovation som en ide, en praksis eller et objekt, der
opfattes som nyt af et individ (Rogers 2005: 12). Da vi er overbeviste om, at konstruktion af
brandmening ikke endegyldigt kan lokaliseres som et arkimedisk udgangspunkt, giver det derfor også
mening for os at betragte spredningen, forhandlingen om og ikke mindst definitionen af et brand som
en dynamisk og social proces. Konstruktion af brandmening vil med andre ord forandre sig over tid og
løbende blive rekonceptualiseret, hvorfor vi finder det både hensigtsmæssigt og yderst brugbart at
anvende en analytisk deskriptiv model som Rogers’, der netop tager udgangspunkt i, at
meningsdannelse defineres som en social forandringsproces.
Specialets samlede bidrag
Samlet set tyder vores teoriarbejde og analyse på, at der er en kompleks dialektisk sammenhæng mellem
konstruktion af brandmening og identitetsdannelsesprocesser, som især kommer til udtryk gennem
refleksivt forbrug. Mere konkret tyder det på, at vi i en senmoderne tidsalder ikke kan eller skal undgå
at trække på og skabe mening omkring brands, som vi konstant eksponeres for og omvendt yder aktiv
indflydelse på, hvad enten vi er bevidste om det eller ej. Dette igennem vores almindelige
dagligdagsadfærd, kontakt i og med andre mennesker, gennem vores forbrug af politiske holdninger og
meninger, bidrag eller mangel på samme til organisationer og velgørende formål, valg af uddannelse,
livsstil, tøjmærker og andre produkter vi til dagligt omgås; kort sagt alle de relationer vi påvirker og
påvirkes af igennem hele livet, og som er med til at forme vores syn på os selv og andre samt, hvordan
79