Untitled - Kommunikationsforum

Afhængighed af abstrakte systemer: Udlejring af sociale systemer sker på baggrund af især to
mekanismer. Udlejringsmekanismerne betyder, at vi i stigende omfang har gjort os afhængige af
abstrakte systemer. Disse abstrakte systemer udgøres henholdsvis af symbolske tegn (likviditet) og
ekspertsystemer (fx biler, fly, computere, mobiltelefoner og internettet). Symbolske tegn, især penge,
betyder igen øget adskillelse af tid og rum. For eksempel kan alle til enhver tid gå online og foretage en
handelstransaktion med en udbyder på den modsatte side af kloden uden, at der i transaktionsøjeblikket
hverken er fysiske penge eller varer involveret. En sådan transaktion kræver dog stor tillid til dem,
eksperterne, der vedligeholder transaktionssystemet. Med andre ord kan ingen kontrollere alt i
hverdagen og afhænger derfor af tillid til, at ekspertsystemerne fungerer samt evnen til dechifrering af
symbolske tegn (Giddens 2003: 26, 31).
Refleksiv tilegnelse af viden: Øget mobilitet på tværs af tid og rum medfører også mindre traditionel
fastlåsthed. Denne aftraditionalisering betyder, at praksisser i samfundet i stigende grad legitimeres ved
refleksiv undersøgelse af anvendt viden om samme praksisser og, at de på den anden siden omformes,
hvis de mister deres legitimitet i refleksionsprocessen. Dermed er sandhed kun sandhed så længe den
tilgængelige viden understøtter den. På samme vilkår handler individet kun ensartet så længe dets
handlinger kan begrundes refleksivt. I dag har samfundet således ikke nogen eviggyldige sandheder,
hverken teologiske eller videnskabelige. Det betyder også, at kravet til refleksionsniveauet, både
organisatorisk, institutionel og ikke mindst for den enkelte, øges (Giddens 2003: 39).
Ved øget adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale systemer samt generelt øget krav om refleksivitet,
vil det i langt højere grad end tidligere blive op til den enkelte at definere sin selvforståelse og sine
forskellige tilhørsforhold. Dette omfatter således mange af de identitetsreferencer individet ønsker at
blive forstået i lyset af, og de fællesskabsformer individet ønsker at indgå i og være en del af.
Identitetsforhold og tilkendegivelse af fællesskabstilhørsforhold synes dermed også i øget omfang at ske
ved dechifrering af abstrakte systemer. Giddens’ refleksionsbegreb ser vi derfor også dækker over
individets evne til refleksivt at kunne interagere med andre og forstå abstrakte systemer.
Selvrefleksionen er med andre ord nært knyttet til erfaringen; gennem kontinuerlig refleksiv interaktion
med omverdenen forstår individet sig selv og dechifrerer abstrakte systemer (Giddens 2003: 108). Set i
lyset af individets kontinuerlige refleksion af forskellige livsforhold kan vi argumentere for, at
mekanismen for subjektets selvrefleksion dels baseres på fortolkninger af fortiden og forventninger til
fremtiden, men i særdeleshed også på respons fra omverdenen. Med andre ord bliver hvem er jeg?, og hvor
hører jeg til? understøttet af, hvordan bliver jeg opfattet? Hvis mulighederne for valg af fx støtte til et
17